Annonce
Danmark

Hummelgaard erstatter Mette Frederiksen i Fælledparken 1. maj

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard kommer til at tale i stedet for S-formanden i Fælledparken 1. maj.

Statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte tirsdag, at hun ikke vil tale til det traditionsrige 1. majarrangement i Fælledparken. Årsagen er ifølge S-formanden, at der er for meget ballade til arrangementet.

Annonce

Arrangørerne har dog fundet en afløser for statsministeren. Det bliver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

- Jeg er jo fuldstændig enig i statsministerens prioritet om ikke at tale i Fælledparken 1. maj. Jeg mener, at hendes tid og budskaber er bedre brugt, når der ikke er venstreekstremistiske hooligans, der saboterer hendes tale, siger han.

- Det er mindre problemfyldt, at min tale bliver saboteret.

Mette Frederiksen begrundede tirsdag sin beslutning med, at der de senere år har været uroligheder i Fælledparken på arbejdernes internationale kampdag.

1. maj i Fælledparken sidste år - cirka en måned inden Socialdemokratiet overtog regeringsmagten ved folketingsvalget 5. juni - måtte Mette Frederiksen holde pause i sin tale efter tilråb og slagsmål foran scenen.

Adspurgt om det ikke burde være Socialdemokratiets formand, der stiller sig på Fælledparkens store scene 1. maj, svarer Hummelgaard:

- Jeg tror bare, at det er helt rigtigt, at Socialdemokratiets nummer et og statsministeren skal holde tale et sted, hvor vi er sikre på, at folk gerne vil lytte til budskaberne, siger beskæftigelsesministeren.

Mette Frederiksen er ikke den eneste socialdemokratiske leder, der er blevet mødt af protester gennem årene i Fælledparken.

I 2014 blev daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) tale mødt af aktivister med fløjter, og der opstod håndgemæng.

Og tilbage i 1992 blev daværende S-formand Poul Nyrup Rasmussen blandt andet mødt af kast med tomater i Fælledparken.

S-formanden blev tirsdag spurgt, om det så for tid og evighed er slut med de store taler i Fælledparken:

- Der er aldrig noget, der behøver at vare i al evighed, men jeg har det sådan, at jeg synes ikke, ballade og slåskampe hører til ved 1. maj. I hvert fald ikke, hvor jeg selv skal deltage, sagde Mette Frederiksen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce