Annonce
Danmark

Hug excel-junglen ned og brug it intelligent i sundhedsvæsenet

Preben Mejer

Vi står over for kæmpe udfordringer i kombinationen af et hav af nye kostbare behandlingsmuligheder og en stadig ældre befolkning. Men vi har heldigvis lige så store digitale muligheder, der ligger og venter på os, og de kan medvirke til at afbøde udfordringerne -gennem gevinster andetsteds. Lige nu står regionernes fremtid højt på dagsordenen. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over regionernes fremtid, men de har fået fine resultater frem i sundhedssystemet, og så har de medvirket til en vis grad af nærdemokrati.

Vi kan starte med noget så enkelt som en afbureaukratiseringsproces. Det stakkels sundhedsvæsen er inficeret af DJØF-opfundne indrapporterings-skemaer, excelark og hva'-ved-jeg, der er kvælende. Det vil give os en hurtig gevinst og frigøre ressourcer, hvis vi rydder op i den jungle. Hvis regionerne ikke havde eksisteret, kan jeg være bekymret over, hvorvidt vi havde fået de samme resultater ud af en central styrelse, der jo så sikkert havde ligget i København.

Selvom det er åbenlyst uhensigtsmæssigt i så lille et land som Danmark at have flere elektroniske patientjournaler, kan vi i det mindste glæde os over, at det vestdanske Systematic-system fungerer udmærket. Ville vi i en landsdomineret model være blevet tvunget til at bruge den sjællandske Sundhedsplatform-katastrofe fra amerikanske Epic på grund af jalousien mellem øst og vest, der ville have umuliggjort, at københavnerne valgte et system udviklet i Aarhus?

Der er gode ting i regionerne - og knyttet til regionerne. Region Midt har for eksempel et fint initiativ, der er noget af det, vi har brug for fremover, nemlig Medtech Innovation Center. En fremskudt og decentral model i fremtiden vil kræve større engagement fra kommunerne. Alle får brug for hjælp på det digitale område. Ikke alle kommuner er store nok til at være gearet til det. Det vil være hensigtsmæssigt at skabe videnscentre, der kan hjælpe kommunerne. Den måske største digitale revolution nogensinde er på vej i form af 'artificial intelligence' - kunstig intelligens. Her er fremskridt med stormskridt, og det er ikke science fiction, men systemer, der allerede nu finder anvendelse i mange sammenhænge. Lad mig nævne eksempler indenfor automatisering, informationsformidling og dynamisk planlægning fra min egen hverdag - og dermed andre verdener. Eksempler, der kan overføres og bruges indenfor sundhedsvæsenet.

En undersøgelse viser, at 73 procent af de administrative processer i det amerikanske sundhedsvæsen ville kunne automatiseres, papirgange og den slags. Borgerkontakten kan også automatiseres, så mange umiddelbare henvendelser kan klares af softwarerobotter, der så frigør mennesker til de mere krævende samtaler. Undersøgelser viser, at brugerne foretrækker robotterne, da samtalen afvikles hurtigere, og ventetiden er mindre. For et par dage siden skulle jeg ændre på en af mine forsikringer, og i stedet for at ringe op hjalp en robot mig igennem den nødvendige ændring på et par minutter. Menneskene må ikke må forsvinde; de skal bare sættes ind med omtanke, der hvor der er brug for det, og til de borgere, der foretrækker det.

I forhold til borgere med forskellig evne til at bruge IT er det vigtigt, at systemerne kan kommunikere, så borgeren forstår det, og på et sprog, de føler sig hjemme i. Jeg har lige fået en kinesisk brugsanvisning læst op på engelsk af Google, og når det kan lade sig gøre, kan man også oversætte svært tilgængelig information til noget, almindelige borgere forstår. Min mor modtog en kompleks og fuldstændig uforståelig indkaldelse til Skejby Sygehus - den kunne ligeså godt have været på kinesisk. Her kan kunstig intelligens hjælpe med til at oversætte, simplificere og give information på det niveau, brugeren befinder sig på, og gennem de kanaler brugeren forstår - tale, SMS eller tekst.

I dag er der mange spildte timer ved manglende fremmøde. I fremtiden vil systemerne selv kunne rokere rundt, når der opstår ændringer. Igen er der masser af den slags systemer i brug allerede. Jeg kørte for nyligt 1000 km igennem Europa i min Tesla, der kræver strøm med jævne mellemrum. Navigationssystemet opdaterede løbende efter en kombination af skiftende trafikproblemer i Tyskland og behovet for ladestationer, og det gjorde den på et øjeblik, så jeg kom hurtigt og effektivt frem. Og den slags planlægning kan lige så godt være til scanninger eller anden form for behandling. Systemer som disse er allerede i brug, og varianter over ovenstående temaer er allerede på vej ind i sundhedssektoren, men vi skal have alle med, også de kommuner og regioner, der måske ikke lige er allermest gearet til denne udvikling. IT i almindelighed og kunstig intelligens i særdeleshed er ikke et vidundermiddel, men et værktøj, der kan frigøre de alt for få varme hænder, så de kan bruges de rigtige steder. Og der er behov for en eller anden form for struktur, hvor digitale videnscentre er tænkt ind - regioner eller.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Nordfyn For abonnenter

Melisa og Stefan mistede alt, da huset brændte: Lige nu er alt kompliceret - branden har sat sine mærkbare spor

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];