Annonce
forside

Hr. Møller bliver æresborger

En glad Hr. Møller indviede i august 1999 Maersk Training Centre i Rantzausminde.

HÆDER: Søfartsbyen Svendborg hædrer skibsrederen, der har gjort så meget for byen

SVENDBORG: - At udnævne mig til byens æresborger opfatter jeg som en stor og uventet ære.

Sådan lyder kommentaren spontant fra skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, 87 år, ved meddelelsen om, at han ved Svendborg byråds møde på mandag kan ventes udnævnt til æresborger i Svendborg.

Rederen tilføjer, at både rederiet, hans far og han selv altid har følt sig nært knyttet til Svendborg, hvor rederiet havde sin oprindelse.

- Personligt glæder jeg mig over den stadigt mere forretningsmæssige og personlige tilknytning til byen, tilføjer rederen ved udsigten til æresborgerskabet.

Det vil blive overrakt ved en sammenkomst i Svendborg tirsdag den 27. februar, og ved den lejlighed ventes også skibsrederen hustru, Emma Mc-Kinney Møller at deltage.

Kursen er sat

I Svendborg har tanken om at gøre dansk søfarts og dansk erhvervslivs absolutte førstemand til lokal æresborger været nævnt ved flere lejligheder.

Når det sker netop nu, skyldes det en kombination af en god idé - så vidt vides fra byens viceborgmester Povl Ullegård (V) - rederiets stærke rødder i søfartsbyen Svendborg og dets fortsatte engagement i byens moderne søfart, herunder de maritime skoler, der skal tilføre erhvervet nyt potentiale.

Dermed er kursen sat også for en maritim fremtid stærkt præget af de bedste traditioner og visioner, som knytter sig til initiativer under den syvtakkede stjerne.

Hvert år til Tåsinge

Idéen har på forhånd vundet tilslutning i byrådsgrupperne for Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale.

Alle ser de det som en fuldt fortjent hæder, fordi navnene A. P. Møller og Mærsk netop i Svendborg har en særlig klang - Svendborg var jo stedet, hvor Rederiet A. P. Møller blev grundlagt i 1904. Det skete ved stiftelsen af Dampskibsselskabet Svendborg A/S, som hvert eneste forår stadig holder sine generalforsamling på Sydfyn - nemlig i Mærskgården på Tåsinge, der er livsaften for mange af rederiets veltjente medarbejdere.

Her er Hr. Møller som formand altid til stede, hilser personligt både på mange aktionærer og gamle medarbejdere - og lægger i øvrigt sjældent skjul på sin glæde over igen at være på Sydfyn. Et besøg i rederiets oprindelige stambase, "Villa Anna" på Høje Bøgevej i Svendborg, knytter sig til forårsturen.

Mange Møller-mærker

Og glæden ved besøget er gensidig, for det er ikke tilfældigt, at Hr. Møller nu blive æresborger i den sydfynske hovedstad.

Ikke bare den skelsættende rederi-stiftelse i 1904 knytter nemlig rederiets navn og virke til søfartsbyen.

Initiativet er fulgt op ved talrige tiltag gennem tiderne, foruden ved opførelse og driften af Mærskgården også ved rederiets værkstedsskole, ved i en af værftets kriser at placere to slæbebåds-ordrer netop her, ved overrækkelse i 1992, da rådhusudvidelsen blev taget i brug, af den fornemme borgmesterkæde til daværende, nu afdøde borgmester Holger Rasmussen.

For et par år siden investeredes et halvt hundrede millioner i maritim uddannelse på Maersk Training Centre i Rantzausminde, og senest har rederiet spillet en afgørende og succesrig rolle ved dannelsen af SIMAC, det snævre samarbejde mellem byens maritime skoler, et initiativ, der har pustet nyt liv i Kogtved Søfartsskole men også været af stor betydning for navigations- og maskinmesterskole.

Fortjent påskønnelse

- At hædre Hr. Møller med en honorær udnævnelse til æresborger i Svendborg vil være en meget fortjent påskønnelse for Hr. Møllers store indsats som leder af den verdensomspændende rederikoncern, som har gjort navnet Svendborg kendt viden om, hedder det i indstillingen til udnævnelsen på byrådets mandags-møde.

Hr. Møller er på forhånd informeret om udnævnelsen, og i et svarbrev til kommunen har han meddelt, at udnævnelsen til æresborger vil blive modtaget "med tak, ærbødighed og veneration".

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

April 1960: Gadegennembrud i Nørregade

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Fyn

Sådan har corona ramt Fyn: Få overblikket over de nyeste tal fra myndighederne

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Nordfyn

Den sidste vinder i avisens kampagne er fundet: Lone har købt havegrej og dagligvarer i Otterup

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce