Annonce
Navne

Hr. Læreruddannelse

Han kender lærergerningen, og er kendt - og anerkendt - som den pædagogiske forsker i Danmark med størst kendskab til folkeskole og læreruddannelse. Det er ikke så mærkeligt: Han er uddannet lærer, har undervist i folkeskolen og uddannet lærere til folkeskolen.

I dag er han professor i pædagogisk sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, og stadig stærkt optaget af netop læreruddannelse. Det viser sig blandt andet ved, at Jens Rasmussen, der i dag fylder 60 år, er fast medlem - og ofte formand - for ministerielle udvalg og arbejdsgrupper, der har læreruddannelse som emne.

Jens Rasmussen stammer fra Odense. Moren var børnehavepædagog, faren ortopæd-mekaniker, der lavede præcise proteser uden knirk.

Han gik på Korsløkkeskolen, indtil han traf et skelsættende valg mellem at gå i gymnasiet eller på seminarium. Valget faldt på læreruddannelsen - for den kunne bruges til så meget, og der var ikke i familien tradition for at gå i gymnasiet.

Efter endt eksamen fra Skårup Seminarium var han i en årrække lærer ved den daværende Borger- og Realskole i Assens, inden han tog en kandidatuddannelse i pædagogik.

Det kan godt være, at valget af læreruddannelse var præget af fornuft og tradition. Men Jens Rasmussen holdt ved emnet, fordi han finder det af stor betydning og er optaget af dets udfordringer. Videbegæret drev ham til et job som seminarielærer ved Blaagaard Seminarium, til at blive kandidatstipendiat og senere lektor ved Danmarks Lærerhøjskole i Aalborg - til i dag at være professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Han er kendt som Hr. læreruddannelse hos politikere, praktikere, kolleger og studerende med interesse for pædagogik og læreruddannelse. Han gør ikke meget væsen af sig, men han er et væsentligt aktiv for dansk pædagogik.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce