Annonce
Indland

Hovedstadens pendlere flygter over i bilerne

Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
I det centrale København hopper flere på cyklen. Men uden for byen er billedet et andet, viser særudtræk.

Pendlere i Region Hovedstaden flygter fra den kollektive trafik over i bilerne.

Det skriver Ingeniøren.

Fra maj sidste år til slutningen af april i år brugte 17 procent af borgerne i regionen et offentligt transportmiddel til hele eller dele af deres tur til og fra arbejde.

Region Hovedstaden har ellers hidtil modstået den landsdækkende tendens mod øget bilisme. Men tallet er udtryk for et fald på tre procentpoint i forhold til den tilsvarende periode i 2017-2018.

Og det er et fald på fire procentpoint fra det tiårige gennemsnit, viser et særudtræk, som DTU's Transportvaneundersøgelse har lavet for Ingeniøren.

I de centrale dele af Københavnsområdet hopper borgerne i stigende grad på cyklen. Men uden for byen er billedet et helt andet.

- I resten af Storkøbenhavn og på det øvrige Sjælland er der primært tale om øget bilkørsel, siger undersøgelsens projektleder, Hjalmar Christiansen, til Ingeniøren på baggrund af undersøgelsens 12.000-13.000 årlige interview.

At færre benytter offentlig transport viser sig hos trafikselskabet Movia, som står for al bustrafik i Region Hovedstaden. Her er antallet af passagerer faldet med næsten fire millioner mellem 2016 og 2018.

Tendensen ser ud til at fortsætte og accelerere i år, hvor ikke en eneste af årets første seks måneder har overholdt det budgetterede trafiktal.

Indtil videre har knap tre millioner færre passagerer end forventet kørt med bus i 2019.

S-tog mister også passagerer. Her er der et fald på en procent svarende til over 1,5 million rejser mellem 2017 og 2018. Året før var der et endnu kraftigere fald på tre procent - næsten fire millioner rejser.

I august meldte Michael Randropp - mangeårig formand for Pendlerklubben på Kystbanen - ud, at han ville stoppe som formand.

Forsinkelser, manglende plads og længere rejsetid på togrejserne var årsagen. I stedet er han begyndt at tage bilen til arbejdet i København.

/ritzau/

Annonce
Link til artiklen på Ingeniørens hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce