Annonce
Debat

Hovedløs kritik af biblioteker: Vi er ikke en varmestue til tidsfordriv

Charlotte Wien
Annonce

Biblioteker: Sidste uges udmelding fra CEPOS om bibliotekernes rolle i forhold til at fastholde arbejdsløse i arbejdsløsheden blev modtaget med en hovedrystende undren på min arbejdsplads, Syddansk Universitet. Men man må jo gribe i egen barm og spørge, om biblioteket har været dygtigt nok til at fortælle, hvad det moderne bibliotek er for en institution og hvilke opgaver, det løser og for hvem.

CEPOS' frontalangreb var formentlig rettet mod folkebibliotekerne og ikke forsknings- og uddannelsesbibliotekerne, som Syddansk Universitetsbibliotek tilhører. Alligevel føler jeg mig kaldet til at udføre et stykke oplysningsarbejde, da den uvidenhed, der tilsyneladende hersker i CEPOS sikkert også omfatter forskningsbibliotekerne. Sagen er nemlig, at der er foregået en revolution over de sidste 10 år indenfor biblioteksverdenen. Det skyldes i høj grad, at forskningsverdenen har ændret sig markant - og det har dens behov for service dermed også.

Det moderne forskningsbibliotek er stadig en serviceorganisation for forskere og studerende - og ikke, som antydet af CEPOS - en varmestue for arbejdsløse. Her undervises de studerende i avanceret informationssøgning, studieteknik, brug af referencesoftware og meget mere. Ved Syddansk Universitetsbibliotek deltog 19.000 studerende i sådanne kurser sidste år. Biblioteket er også en studiezone: De studerendes adfærd har ændret sig markant, og de benytter biblioteket som 'kontor'. De 'går på arbejde' fra 8-16-agtigt og sidder i grupper, hvor de forbereder sig til timerne eller udarbejder opgaver. På Syddansk Universitetsbibliotek er der mere end 1000 studiepladser, og kommer man efter kl. 10:00 skal man lede længe efter en ledig studieplads. Derfor er biblioteket nu åbent døgnet rundt - og når man tjekker logfilerne på adgangssystemet, kan man konstatere, at de studerende også er her i weekenderne og om aftenen.

Konkurrencen blandt forskerne er stigende, og ræset for både at publicere, blive citeret af andre forskere og skaffe finansiering er enormt. Samtidig strammes lovgivningen omkring forskningen og kravene til dokumentation af forskningen. Den nye persondataforordning er et glimrende eksempel. Sagen er jo, at vi forskere ofte ligger inde med personfølsomme data, og det har vi ikke bekymret os nævneværdigt om tidligere, så de kunne sagtens ligge og rode rundt om på forskerkontorerne. Det går ikke længere. Opgaven med at hjælpe med at etablere forsvarlig opbevaring af personfølsomme forskningsdata er en opgave, som ved Syddansk Universitetsbibliotek varetager for SDU. Konkurrencen har også medført øget fokus på, hvordan man måler forskningseffektivitet. Syddansk Universitetsbibliotek udarbejder såkaldte bibliometriske rapporter, der skaber overblik over universitetets produktion til ledelsen og rådgiver forskerne om, hvordan de kan forbedre deres indsats.

Skandalen omkring Milena Penkowa afslørede et behov for at tage et nærmere kig på forskernes moral og sikre, at den nye generation af forskere bliver vejledt om ansvarlig forskningspraksis. Syddansk Universitetsbibliotek varetager i samarbejde med de faglige miljøer denne undervisning. Syddansk Universitetsbibliotek tilbyder desuden plagiatscreening af afhandlinger og enkeltforskeres værker. Sagen er nemlig, at plagiat ofte ikke opstår som et resultat af 'ond vilje', men ved et uheld, fordi en litteraturreference er faldet ud, eller fordi forskeren ikke er klar over, at det, at genbruge egne tekster kaldes 'selvplagiat', og at det faktisk også er plagiat. Biblioteket tager sig også af en stor del af registreringen af forskernes publikationer. Det er uhyre vigtigt, at forskernes publikationer registreres korrekt. Denne registrering har biblioteket ansvaret for. Og sidst, men ikke mindst udfører højt kvalificeret personale litteratur og referencearbejde for forskerne. På biblioteket kan man få udført avanceret og systematisk informationssøgning og indenfor visse fagområder går biblioteket faktisk så vidt, at det hjælper til med at udarbejde selve litteraturoversigten til forskernes videnskabelige artikler.

Ca. 20 ud af bibliotekets ansatte er selv forskere, såkaldte forskningsbibliotekarer. En forskningsbibliotekar er slet ikke bibliotekaruddannet, men uddannet inden for et af universitetets fagområder og har som oftest erhvervet en ph.d.-grad. For at bevare kontakten til forskningsmiljøerne og for at forstå forskernes udfordringer er forskningsbibliotekarerne derfor også selv aktive forskere. Ved andre forskningsbiblioteker har man afskaffet eller stærkt begrænset antallet af forskningsbibliotekarer. Det har vist sig at være en kontroversiel beslutning, og forskere oplever andre steder, at de har sværere at forklare deres behov over for nogen, der ikke har erfaring med forskningsprocesserne.

Jeg kunne fortsætte i det uendelige, men denne tekst må kun fylde små 7-800 ord, så bibliotekets kan for at sikre publikationer og data bliver gjort tilgængelige for offentligheden vil jeg gemme til en anden god gang.

Forskningsbiblioteker opfattes vist desværre stadig af mange som langsommelige støvede steder, hvor det meste af arbejdet består i at registrere, opbevare og finde støvede materialer til bognørder og evighedsstuderende. Biblioteket skal naturligvis stadig passe og pleje de værdifulde samlinger, men et moderne forskningsbibliotek ikke varmestue for arbejdsløse.

Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce