Annonce
Udland

Houthier viser vilje til at stoppe angreb mod Saudi-Arabien

Hamad I Mohammed/Reuters
Houthierne, der hævder at stå bag angreb mod Saudi-Arabien, vil have forhandlinger for at ende krigen i Yemen.

Yemens houthi-oprørere, der er støttet af Iran, er klar til at indstille missil- og droneangreb mod Saudi-Arabien.

Dog kun hvis en saudiarabiskledet koalition samtidig stopper angreb i Yemen.

Sådan lyder det fra houthi-oprørene fredag - knap en uge efter et omfattende angreb mod to store saudiarabiske olieanlæg.

Houthierne har taget skylden for angrebet den 14. september. Både Saudi-Arabien og USA mistænker ellers Iran for at have orkestreret angrebet.

Det har Iran flere gange afvist.

På houthi-oprørernes tv-station Al Masirah opfordrer lederen af gruppens politiske kontor, Mahdi al-Mashat, til, at begge sider i Yemen indstiller deres angreb. Han opfordrer samtidig til, at der holdes seriøse samtaler.

- Jeg opfordrer alle parter fra de forskellige sider af krigen til at involvere sig i seriøse og oprigtige forhandlinger, der kan lede til en omfattende national forsoning, der ikke udelukker nogen, siger han.

Borgerkrigen i Yemen står mellem houthi-oprørerne og Yemens regering. Den kaldes af FN for "verdens værste humanitære katastrofe".

Krigen anses i høj grad som en kamp om magten på Den Arabiske Halvø mellem fjenderne Iran og Saudi-Arabien.

Houthi-oprørerne er støttet af Iran, mens Yemens regering er støttet af en saudiarabisk-ledet koalition. Den koalition støttes af USA.

Selv om houthierne fredag lægger op til en aftale om fred, så understreger Mahdi al-Mashat, at de "ikke vil tøve med at sætte gange i en periode fyldt med stor smerte", hvis ikke koalitionen møder deres krav.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce