Annonce
Udland

Houthi-oprørere beslaglægger sydkoreanske skibe

Mohamed Al-Sayaghi/Reuters
To personer fra Sydkorea skulle være om bord på et af de skibe, der blev angrebet i Det Røde Hav.

Yemenitiske houthi-oprørere har beslaglagt tre skibe, herunder to sydkoreanske, i den sydlige del af Det Røde Hav.

To personer fra Sydkorea skulle være om bord på et af skibene, oplyser en embedsmand fra det sydkoreanske udenrigsministerium natten til tirsdag.

Derudover skulle der være fire personer af ukendte nationaliteter om bord.

De to skibe skulle være en slæbebåd og en sandmaskine. De skulle være ejet af det sydkoreanske selskab Woongjin Development.

Den saudiskledede koalition, som kæmper mod houthi-oprørerne, udtalte mandag, at oprørerne havde beslaglagt et skib, der var i gang med at bugsere en sydkoreansk boreplatform i den sydlige del af Det Røde Hav.

Talsmand for den saudiskledede koalition Turki al-Malk siger tirsdag i en pressemeddelelse fra et saudisk statsmedie, at skibet blev beslaglagt søndag.

Turki al-Malk kan ikke sige, hvor mange besætningsmedlemmer der var på det skib.

Ifølge det sydkoreanske udenrigsministerium var der ti udenlandske personer om bord på det skib, der bugserede den sydkoreanske boreplatform. Skibet skulle ifølge udenrigsministeriet tilhøre Saudi-Arabien.

Ministeriet udtaler, at det har sendt et krigsskib afsted mod det område, hvor skibene blev kapret.

En talsmand for houthi-oprørerne siger, at gruppen har kapret et "mistænkeligt skib", og at besætningen har det godt.

Ifølge houthiernes tv-station Al-Masirah bliver tre beslaglagte skibe, herunder et saudisk skib, sejlet til den yemenitiske havneby Salif.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Nødblus satte redningsaktion i gang

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce