Annonce
Nyborg

Hotellets skjulte ravklump: I kælderen bor skolemuseet gratis

Kaj Bonde og hans kone var blandt dem, der kæmpede for et nyt museum til skolehistorie, og det lykkedes dem at få plads under et af Danmarks Lærerforenings hoteller. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
I den nordøstlige del af Nyborg, tæt ved strandkanten, finder man et af Nyborgs flotteste museer. Men den ægte ravklump er måske skolemuseet, der gemmer sig i kælderlokalerne.

NYBORG: - Der er en ting alle os i Danmark, uanset hvem vi er, eller hvor vi kommer fra, har tilfælles. Vi har alle gået i skole.

Det er en af de måder Kaj Bonde kan finde på at åbne op, når han skal vise gæster rundt på Skolemuseet i Nyborg.

Skolen er en af de ting, som Kaj Bonde og hans kone Tove må siges at være eksperter i. De er begge to pensionerede lærere, og nu har de to altså valgt at være med til at drive et skolemuseum med noget af den tid, de har fået til rådighed.

Men selvom skolemuseet har sin plads få meter fra Nyborgs kyst, så er det ikke lige det, man ville gætte på skulle befinde sig, hvor det gør.

Bygningen er meget passende ejet af Danmarks Lærerforening, men det var ikke museet, der var den primære grund til, at stedet i sin tid blev overtaget af lærerforeningen. Bygningen er først og fremmest hjemsted for Sinatur Hotel Storebælt, der er et af i alt seks hoteller, der ejes af Danmarks Lærerforening. Blandt andet ejer foreningen også Sinatur Hotel Gl. Avernæs, der ligger i Assens Kommune.

Men grunden, hvor hotellet og museet står, er endnu ældre end hotellet.

- Grunden til, at de overhovedet kan bygge noget så tæt på strandkanten, er fordi der lå noget i forvejen. Det var et sanatorie for børn, der havde tuberkulose. Det lå lige nede ved vandkanten, fordi den friske havluft var god for dem, fortæller Kaj Bonde.

Annonce

Skolemuseet i Nyborg

Grundstammen af de ting museet kan vise frem kommer fra lukningen af Nyborg gamle realskole i 1988. Da den blev lukket, ville man give skolens ting gratis væk, men det blev der altså sat en stopper for, så det i stedet kunne holdes samlet.

Skolemuseet blev åbnet i kælderlokalerne ved Sinatur Hotel Storebælt, hvor skolemuseet bor gratis.

Skolemuseet blev indviet i december 2014.

Sinatur Hotel Storebælt åbnede selv dørene for første gang året før i 2013.

Hvert år har museet omkring 500-600 besøgende

Museet har som udgangspunkt åbent første torsdag i hver måned.

Skjult ravklump

Når du går ind i receptionen ved hotellet, ligner det et ganske normalt hotel. For år tilbage bestod hotellet af flere adskilte bygninger, men en dag besluttede man at forbinde dem via en gang, der gik i en halvcirkel rundt om alle stedet. Den gang er nu også blevet adgangsporten ned mod skolemuseet. Efter en lille vandretur langs gangen, finder man så et skilt til skolemuseet, og en flodhestekranie, der byder velkommen til den skjulte ravklump.

Nede i kælderen ligger skolemuseet.

Museet har ligget der siden 2014, og i alle årene har det haft Kaj og Tove som bestyrere af det. Tidligere var der flere pensionerede lærere med inde over det, men flere af dem er efterhånden gået bort.

Man kan næsten kalde det for en form for symbiose, museet og hotellet lever i.

- Der er eksempelvis skoler, der holder jubilæum. Når de gør det, så skal de selvfølgelig se skolemuseet, og efter det har de noget spisning, og det gør de så på hotellet ovenpå. Så på den måde smider museet lidt penge i hotellet, siger Kaj Bonde.

Ingen computere her, tak

Museumsidéen er faktisk godt og vel 30 år gammel. Den opstod, da Nyborgs gamle realskole skulle lukkes i 1988.

- På skolen var der en af Danmarks fineste samlinger af blandt andet udstoppede dyr. Dem sagde de til lærere og børn, at de bare kunne tage med hjem. Min kone og jeg og nogle af vores gamle kollegaer syntes, at det ville være ærgeligt, at sådan en samling skulle spredes, så derfor har vi nu skolemuseet, forklarer Kaj Bonde.

I dag er det kun Kaj og Tove, der holder styr på museet, og det begrænser naturligt nok også, hvor ofte museet kan have åbent. Den første torsdag i hver måned er der fast åbent, men udover det kommer de gerne op og fortæller, hvis nogen ringer og beder dem om det. Det munder ud i omkring 5-600 besøgende hvert år, som Kaj selv mener er et ganske fornuftigt tal.

På museet kan de fleste nok finde noget, de engang har set på deres egne skoler. Det kan være en udstoppet ræv, noget af det man selv har brugt i sløjdlokalet eller måske Ole Bole-bogen, som man selv lærte at læse med.

- Vi dækker over mere end 100 års skolehistorie herinde, så rigtig mange kommer jo ind og ser nogle af de ting, de selv brugte. Vi har valgt, at vi vil dække al skolehistorie op til computernes indtog, siger Kaj Bonde.

Det er ikke fordi, Kaj har noget imod computerne, at de valgte den skæringsdato, men det virkede på mange måder som det mest naturlige sted at gøre det på grund af den store omvæltning computere skabte i skolerne.

- Computere gør rigtig meget godt, men det er også et sted, hvor skolerne virkelig ændrede sig. Før kunne man vise eleverne et udstoppet dyr, som de kunne se og røre ved, og det har jo klart sine fordele. Men med computere kan eleverne jo se så meget mere. De kan se, hvor grævlinger bor og lære så meget om dem, men de rører måske ikke ved tingene så meget som tidligere. Men i sidste ende handler det altid om det samme. Man skal have tingene fra computeren ved hånden og op i den store computer, siger Kaj Bonde og peger på sit eget hoved.

Skolemuseet i Nyborg skal være en del af det.

Kaj Bonde og hans kone, Tove, har været med siden skolemuseets begyndelse. Foto: Patrick Dejbjerg
Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

April 1960: Gadegennembrud i Nørregade

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Fyn

Sådan har corona ramt Fyn: Få overblikket over de nyeste tal fra myndighederne

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Nordfyn

Den sidste vinder i avisens kampagne er fundet: Lone har købt havegrej og dagligvarer i Otterup

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce