x
Annonce
Sport

Horsens laver røde tal for første gang i fem år

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
2019 blev et økonomisk skidt år for AC Horsens, som kom ud med et underskud på fire millioner kroner.

For første gang siden 2014 er det ikke lykkedes superligaklubben AC Horsens at lave sorte tal på bundlinjen i årsregnskabet.

Det meddeler klubben på sin hjemmeside.

Regnskabet for 2019 viser således et underskud på fire millioner kroner. Det er markant ringere end året før, hvor klubben præsterede et overskud på 13 millioner kroner.

- Resultatet for 2019 er uvant og utilfredsstillende, siger bestyrelsesformand Bo Pinholt til achorsens.dk.

- Det har blandt andet påvirket resultatet negativt, at vi har haft øgede udgifter til holdet i satsningen på forbliven i 3F Superligaen og har oplevet et markant fald i matchday-indtægter og TV-indtægter.

Ud over ovennævnte årsager har også ringe transferindtægter haft indflydelse. I 2018 havde man 16,9 millioner kroner i nettotransferindtægter, men i 2019 faldt det til 3,3 millioner kroner.

I disse tider rimer underskud på coronavirus for manges vedkommende, men det har intet med Horsens' røde tal at gøre.

Coronavirusset har først ramt Danmark i 2020 og har ikke haft indvirkning på klubbens 2019-regnskab. Men det kan det få for det næste regnskab, lyder det fra formanden.

- Vi forventer at komme tilbage på sporet i det kommende år, hvor vi igen budgetterer med et overskud, siger Bo Pinholt.

- I øjeblikket har vi dog, som alle ved, en stor usikkerhedsfaktor i form af coronavirus og de heraf følgende påvirkninger, og på trods af regeringens forskellige tiltag er det lige nu for tidligt at vurdere omfanget af den negative konsekvens for 2020-regnskabet.

Horsens ligger øjeblikkeligt nummer ti i 3F Superligaen, som ligger stille på grund af coronavirusudbruddet. Der resterer to runder af grundspillet.

/ritzau/

Læs nyheden på Horsens'' hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce