Annonce
Udland

Hongkongs politiske leder er måske på vej ud

Tyrone Siu/Reuters
Carrie Lam siger, at omstridt lovforslag om retsforfølgelse i Kina er "dødt", men det er ikke trukket tilbage.

Undskyldninger fra Hongkongs øverste politiske leder, Carrie Lam, har ikke mindsket politiske spændinger i Hongkong. Mange venter nu kun på, at hun går af.

Lam sagde tirsdag, at et omstridt lovforslag om udlevering af borgere til retsforfølgelse i Kina er "dødt".

Aktivister og protestgrupper siger imidlertid, at de fastholder et krav om, at Lam officielt trækker lovudspillet tilbage. Derefter må hun selv gå af.

Demonstranterne har svoret, at de vil fortsætte deres aktioner efter ugers voldsomme uroligheder. Striden har kastet den tidligere britiske kronkoloni ud i dens værste krise, siden den i 1997 blev ført tilbage til Kina.

Lørdag vil nogle grupper fortsætte protestaktioner ved at formidle deres budskaber til kinesere fra fastlandet. Det opfattes som en yderligere provokation af kommunistpartiets ledere i Beijing.

Titusindvis af demonstranter marcherede i weekenden gennem et af Hongkongs mest populære områder. Det skete i et forsøg på at vinde støtte til deres sag fra besøgende turister fra selve Kina.

De fortsatte spændinger har ført til mange spekulationer om, hvorvidt Carrie Lam vil kunne blive siddende på sin post. Den 62-årige stærkt troende katolik fremsatte selv det omstridte lovforslag i februar.

Lam overtog posten som Hongkongs øverste politiske leder i 2017. Hun blev anset for at være Beijings foretrukne kandidat. Hun blev stemt ind af pro-kinesiske politikere i Hongkong, som er delvist selvstyrende.

Det er dog ganske få af de 7,3 millioner indbyggere, som har nogen indflydelse på valget i den tidligere britiske koloni.

Lam er valgt for fem år. Politiske iagttagere siger, at det er vanskeligt for hende at træde tilbage.

- Det er mere komplekst, end folk almindeligvis tror. Man kan ikke blot holde op, når man vil, når man har med Beijing at gøre, siger den politiske forsker og kommentator Sonny Lo.

Han siger, at Beijing tager hensyn til alle mulige forhold i Hongkong, inden det finder en passende afløser til Lams ekstremt vanskelige post.

- Beijing ønsker muligvis, at Lam i det mindste får rettet en smule op på den krise, som blev udløst med fiaskoen omkring hendes lovudspil. Det vil hjælpe hendes efterfølger.

- Men det er næsten givet, at de kommunistiske ledere vil have hende erstattet inden et valg i Hongkong i september næste år, siger Lo.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Annonce