Annonce
Erhverv

Holdes i kort snor: - Gårdråd tvinger mig til at afdrage dyr gæld

Mikkel Grubbe har professionaliseret sin virksomhed som svineproducent ved at få et gårdråd, som han kan sparre med og få hjælp til at træffe strategiske beslutninger. Én af rådets opgaver er at sortere i de mange idéer, som Mikkel Grubbe får.- Min skatterådgiver sidder med i gårdrådet. Han er en stor fyr, og han er jyde. På et tidspunkt, hvor jeg var frustreret, sagde jeg, at det er vel for pokker min opgave at komme med idéer, så vi kan få dem ført ud i livet, fortæller Mikkel Grubbe og fortsætter:- Han lægger armene over kors foran brystet og siger: Ja, Mikkel, og jeg lover, at vi nok skal sige til, hvis du kommer med en idé, der er god. Foto: Christian Nordholt
Mikkel Grubbe er svineproducent og har med egne ord en entreprenør i maven. Derfor er det svært for ham ikke at sætte nyt i værk, men efter han har fået et gårdråd, er strategien at afdrage dyr gæld. Det er kedeligt, men nødvendigt og det helt rigtige at gøre, erkender Mikkel Grubbe.

FRØRUP: - Det er da sindssygt irriterende.

Svineproducent Mikkel Grubbe er meget ærlig, når han bliver spurgt til, hvordan det føles, at der kommer nogen ind udefra og er med til at træffe beslutninger omkring hans virksomhed.

Det er sket, efter Mikkel Grubbe besluttede at få et professionelt gårdråd at sparre med og ikke mindste hjælpe, når der skal træffes vigtige, strategiske beslutninger.

- Det blev nødvendigt for mig, fordi jeg kunne se, at jeg arbejdede halvandet årsværk eller måske mere, og noget af den energi og de ressourcer blev ikke altid peget de rigtige steder hen. Der, hvor det gav noget på bundlinjen, fortæller Mikkel Grubbe, der tænker, at det hænger sammen med, at landmænd og mange ejerledere i det hele taget er drevet af lysten til at drive virksomhed.

- Når man driver selvstændig virksomhed, er det meget lystbetonet. Det er dit liv, din hobby, din bopæl, det er alt muligt. Og derfor kan nogle beslutninger godt blive truffet ud fra følelser, fra mavefornemmelser og måske også, hvad naboen tænker, siger Mikkel Grubbe.

- Så er det godt at kunne sætte sig over for nogen, der kan være med til at vælge de bedste idéer og arbejde professionelt med dem.

Annonce
Én af de ting, der har ændret sig, efter Mikkel Grubbe fik en bestyrelse, har været at få struktureret de mange opgaver, der er på bedriften. Mikkel Grubbe skal i høj grad fokusere sin tid på det, han er bedst til og uddelegere resten. Foto: Christian Nordholt

Har uddelegeret opgaver

Gårdrådet kom til at bestå af fire medlemmer plus Mikkel Grubbe selv. To personer med fokus på økonomi og to med branchekendskab.

Noget af det første, bestyrelsen gjorde, var at gennemgå bedriften og høre om, hvem der lavede hvad. Det blev en øjenåbner for Mikkel Grubbe, og han blev straks udfordret af sin bestyrelse.

- Som landmand går det tit sådan, at man kan klare det hele. Så jeg blandede foder, kørte grise, sad på kontoret og alt muligt andet. På et tidspunkt, mens jeg gik og remsede op, siger de så: Mikkel, er du sikker på, at du er den bedste til det? Er du sikker på, at det er der, du henter den bedste timeløn? For det var jo aftener og weekender, der gik med at rydde op, satte halm ind og så videre, fortæller Mikkel Grubbe.

Løsningen blev at kontakte jobcentret, og ad den vej fik Mikkel Grubbe ansat to personer i fleksjob. Det gav mulighed for at få uddelegeret en masse opgaver.

- Nu har vi Helle til at styre kontoret med hård hånd, og Frank går til hånde rundt omkring. Det er et eksempel på, at bestyrelsen er gået ind og har set på, hvordan min tid kan bruges bedst muligt. Nu er opgaverne sat mere i system, fortæller den 47-årige svineproducent.

Det tog et års tid for gårdrådets medlemmer at føle hinanden på tænderne - at "pisse territoriet af", som Mikkel Grubbe beskriver det, men da det var gjort, kunne bestyrelsen for alvor arbejde målrettet og professionelt.

Rasende svært

Nu handler det om bundlinje og afdrag af dyr gæld. Ikke ret meget andet, må Mikkel Grubbe med en vis ærgelse i stemmen erkende.

- Den vigtigste beslutning, gårdrådet har taget, er nok at tage det stille og roligt og konsolidere forretningen, og det er vi i gang med nu. Vi arbejder ud fra en strategi om, at vi skal have hamret noget gæld af. Det er ene og alene gårdbestyrelsens beslutning, at der ikke er noget bedre sted at anbringe pengene end at få bankgælden ud af verden, siger han.

- Vi skal væk fra, at der er andre, der bestemmer, og det kræver økonomisk frihed.

Men det huer ikke den entreprenante landmand.

- Det er en beslutning, der er rasende svær at holde fast i, for jeg vil da hellere sætte gang i noget nyt.

Bliver du holdt nede?

- Ja, det gør jeg da. Men der er ikke tvivl om, at det er det, vi skal, slår Mikkel Grubbe fast.

Der er 240 hektar jord til Grubbe Landbrug, hvor der bliver dyrket byg, hvede og raps. Rapsen skulle have været sået inden 20.august, men det kunne ikke lade sig gøre, fordi jorden var for våd. Her er Mikkel Grubbe på vej for at tjekke jordens tørhed. Foto: Christian Nordholt

Tænker bundlinje hele tiden

Når Mikkel Grubbe synes, det er svært at holde sig i skindet og rette ind efter gårdrådets retningslinjer og beslutninger, kan han bare se på virksomhedens bundlinje og blive overbevist om, at det er den rigtige strategi, der er valgt.

- Vi tjener penge. Vi tjener penge, som vi bruger på at afdrage den alt for dyre bankgæld, og det trængte vi til. Det var det, der skulle ske, siger Mikkel Grubbe uden tøven.

- Vi har vendt rundt fra at være en virksomhed, der tjente penge for at investere til at være en virksomhed, der investerer for at tjene penge og at afdrage.

Efter nogle år med gårdråd er Mikkel Grubbe ikke i tvivl om, at han er begyndt at tænke forretningen på en ny måde.

- Det handler hele tiden om at sortere i det, jeg gør, og i de idéer jeg har. Er der bundlinje i det? Hvis jeg ikke kan argumentere for det, skal vi ikke gøre det. Hele tiden tænke bundlinje og at bruge tiden rigtigt, siger han.

Noget af det, Mikkel Grubbe tidligere har brugt for meget tid på, og som han ikke har haft lyst til at bruge tid på, er kontorarbejde. En af gårdsrådets første beslutninger var at uddelegere en del af Mikkel Grubbes opgaver, så han kunne bruge sin energi og kræfter bedst muligt. Nu er der ansat en kontormedarbejder, så Mikkel Grubbe kan nøjes med få timer om ugen bag skærmen. Foto: Christian Nordholt
Mikkel Grubbe har professionaliseret sin virksomhed som svineproducent ved at få et gårdråd, som han kan sparre med og få hjælp til at træffe strategiske beslutninger. Foto: Christian Nordholt
Mikkel Grubbe har professionaliseret sin virksomhed som svineproducent ved at få et gårdråd, som han kan sparre med og få hjælp til at træffe strategiske beslutninger. Foto: Christian Nordholt
Mikkel Grubbe har professionaliseret sin virksomhed som svineproducent ved at få et gårdråd, som han kan sparre med og få hjælp til at træffe strategiske beslutninger. Foto: Christian Nordholt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce