Annonce
Faaborg-Midtfyn

Hold dig væk, hvis du er mørkeræd: Rudme trækker stikket

Der er fokus på mørke, når borgerne i Rudme inviterer til højskoledage. Til venstre er det afgående præst i Gestelev og Herringe Kirker Kamille Nygård, og til højre er det Karen Birch, der står for maden til deltagerne. Foto: Pressefoto
Når der er højskoledage i Rudme i starten af november, vil temaet være mørke

Rudme: Hvis du er mørkeræd, er det nok en god ide at holde dig fra Rudme, når landsbyen blænder op, eller rettere ned, for årets højskoledage 1., 2. og 3. november. Her er temaet nemlig mørke. Og med mørke menes der alt det, der ellers er blevet afskaffet i en moderne verden med elektricitet.

- Vi har også talt om, at det kunne være skægt, hvis lyset på gaden blev slukket i tre timer fredag aften. Men det er ikke sikkert, at man må det. Nu må vi se. Der er så mørkt i forvejen, og man kan rigeligt falde i grøften, selv hvis lyset ikke bliver slukket, siger Kamille Nygård, afgående sognepræst i Gestelev og Herringe Kirker og oprindelig initiativtager til højskoledagene.

Det er niende gang, at der bliver afholdt højskoledage i Rudme, og alt tilrettelægges af frivillige kræfter og Kamille Nygård. At hun er med i år, er et godt udtryk for det sammenhold, der er i landsbyen, for faktisk stoppede hun som præst i de to kirker 1. oktober. Hun og familien skal flytte til Trondheim i Norge, hvor Kamille Nygårds mand er blevet ansat som lektor på universitetet.

- Vi flytter derop på fredag, men vi kommer og er med til selve højskoledagene, siger Kamille Nygård, 48.

Og værksteder er en væsentlig del af højskoledagene. Hele lørdagen står således i deres tegn, og deltagerne kan vælge mellem værksteder med kor, skyggebilleder eller brevskrivning i fokus eller et rygestartskursus (ja, du læste rigtigt).

Fredag starter højskoledagene med en vandringsforestilling med kunstnerkollektivet MYRKR. Her vil deltagerne vandre op ad Rudmevej med høretelefoner på, mens de lytter til “Fortællinger fra mørket”. Forestillingen er gratis for højskoledeltagere, mens andre skal betale 100 kroner for oplevelsen.

Fredag, lørdag og søndag vil der være store madoplevelser for alle deltagere. Her vil “mørket” også være et tema.

Annonce
Så mørkt kan der være i Rudme. Billedet her er taget efter den mørkning, der blev holdt i kirken den første søndag i februar i år. Foto: Palle Søby

Mange kommer udefra

- Vi har blandt andet hyret nogle frivillige, der både skal optræde og være tjenere, men hvad de præcis skal lave, er en overraskelse. Det bliver Karen Birch fra Rudme Friskole, der står for maden. Hun er vores lokale gourmetkok, og hun laver fuldstændig udsøgt mad, siger Kamille Nygård.

Hvis man ikke deltager i højskoledagene, har man stadig mulighed for at booke bord på restauranten om søndagen.

Det koster 900 kroner at komme på højskole i Rudme 1., 2. og 3. november. Med i prisen er privat indlogering, og højskolen har plads til 40 deltagere.

- To tredjedele af deltagerne kommer udefra. Resten er lokale deltagere. Mange har været med før, og det er både unge og ældre, der deltager, siger Kamille Nygård.

Det er altså lidt af et tilløbsstykke, når Rudme holder højskoledage.

Og for lige at vende tilbage til det såkaldte rygestartskursus, der blev nævnt tidligere i artiklen, så forventer Kamille Nygård ikke, at Rudmes ungdom begynder at ryge efter højskoledagene.

- Det er en lokal, Jørgen Havelund, der har et værksted, der handler om udvinding af tobak og tobaksproduktion. Så kan man prøve at lave sin egen tobak og rulle sine egne cigaretter. Det skulle dog være noget tobak, der sådan, at jeg tror ikke, at der er nogen, der begynder at ryge af den grund, siger Kamille Nygård.

Hvis du vil vide mere eller melde dig til højskoledagene, kan du besøge hjemmesiden mørketirudme.dk.

Alaya Riefensthal og Jullie Hjetland fra kunstnertrioen Myrkr stod for eftermiddagens mørkning i Herringe Kirke den første søndag i februar i år. Myrkr medvirker igen ved den kommende mørke-weekend. Foto: Palle Søby
Sådan så det ud, da Midtfyns tænketank en søndag i februar besøgte "mørket i Rudme". Her er hele flokken på mørkevandring fra Galleri Svinestien til Herringe Kirke, mens mørket falder på. Foto: Palle Søby
Mørkning i Herringe Kirke den første søndag i februar i år - en stemningsfuld og smuk oplevelse. Foto: Palle Søby
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Nordfyn For abonnenter

Melisa og Stefan mistede alt, da huset brændte: Lige nu er alt kompliceret - branden har sat sine mærkbare spor

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];