Annonce
Sport

Hobro-anfører er ked af de seneste præstationer

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Hobros anfører, Rasmus Minor, ærgrer sig over de seneste præstationer og hungrer efter en sejr.

- Jeg er ked af de sidste par kampe, vi har spillet.

Så kontant er meldingen fra Hobro-anfører Rasmus Minor, da han efter 0-1 nederlaget til Horsens søndag eftermiddag bliver bedt om at vurdere første halvdel af grundspillet i 3F Superligaen.

I de første 13 kampe af grundspillet er det blevet til to sejre, seks uafgjorte og fem nederlag og dermed 12 point.

- Selvfølgelig ville jeg gerne have haft flere point. Vi hungrer efter en sejr. Vi skal snart have nogle point på kontoen.

- Vi har spillet mange uafgjorte og tætte kampe, men det er tre point, der rykker i tabellen, siger Rasmus Minor.

Hobro-træner Peter Sørensen vurderer, at første halvdel af grundspillet har været okay ud fra, hvad man kunne forvente, men han er også opmærksom på, at det kræver bedre præstationer fremadrettet.

- Vi er nødt til at præstere bedre, hvis vi skal undgå at løbe ind i det helt onde til sidst.

- Jeg synes dog, at jeg har et hold, som har vist sig konkurrencedygtigt mod stort set alle hold. Vi kan slå alle vores modstandere på den gode dag, siger Peter Sørensen.

Søndagens modstander, Horsens, har i de første 13 kampe hentet fire sejre, mens det er blevet til to uafgjorte og syv nederlag.

- Nu har vi spillet mod alle holdene, og jeg synes, at vi mangler nogle point set ud fra præstationerne.

- Virkeligheden er, at vi skal gøre os fortjent til pointene. Det synes jeg, at vi har gjort på det seneste, siger Horsens-træner Bo Henriksen.

Horsens går nu ind til tre kampe mod Lyngby, Esbjerg og Silkeborg, som alle ligger og kæmper med i bundstriden sammen med Horsens.

- Det bliver ekstremt spændende, at vi skal møde de hold, der ligger tæt på os i tabellen. Det er selvfølgelig også sjovt at møde Brøndby og FCK, men der kan vi ikke forvente at vinde, siger Bo Henriksen

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Annonce