Annonce
Nordfyn

Hjulet ved Ringe Å

Møllethjulet af træ tåler ikke udtørring, og her hjælper de grønne vækster, der klæber til hjulet. Vandmøllen i omdrejninger kan ses på søndag, når Holme Møllegård for 11. år i træk åbner for publikum under Dansk Mølledag.

DANSK MØLLEDAG: Holme Møllegård ved Ringe Å åbner døren til en svunden tid på søndag

NR. NÆRÅ: Ringe åens vand holder liv i den gamle vandmølle på Holme Møllegård. Vandet har i generationer været drivkraft for skovlhjulet, der i en fasttømret kerne af douglasgran og eg også drejede lystigt i århundredet, før Søren Peter Jensen blev født på gården.

Det var i 1926.

- Åen er ikke så ringe et vandløb. Der er masser af kilder i området, og vi har aldring manglet vand, påpeger Søren Peter Jensen og skæver til mølledammen og åkander på den anden side af vejen.

Eneste anke fra møllersønnen er, når vinden står i nord og nordvest, som den har gjort det de seneste dage. Så presses vandet fra Nr. Nærå Strand op i åen, og vandhjulet har svært ved at skovle vandet rundt.

Træhjulet er af nyere dato og blev installeret i starten af 70'erne. Det er bygget på Sydfyn og langt mindre end det gamle fra Søren Peters barndom, der havde en diameter på seks meter og en fire metger lang aksel af massiv eg, der i dag har fundet plads blandt de mange gamle ting fra en svunden tid på møllegården.

- Mine forældre købte gården i starten af 20'erne, og helt op til 1941 blev der malet mel og valset gryn på møllen, fortæller Søren Peter Jensen.

På den tid var der stadig masser af vand i åen. Men i omegnen fik bønderne egne tærskeværker, og jævnstrømmen vandt indpas. Det gamle møllehjul med tre kværne af fransk oprindelse og en aksel i eg gik på pension og blev erstattet af en turbine, der også kunne levere strøm til gården.

- Jeg var med til at hugge det op. Det var ikke sjovt, jeg var ked af, at det blev nedlagtmedgiver Søren Peter Jensen, der var en af syv søskende.

- Vi brugte møllehjulet som pariserhjul, når vores forældre ikke var hjemme. Så løb vi rundt inde i det, fortæller den 78-årige møllersøn, der sammen med sin kone overtog gården i 1967, og nogle år efter restaurerede vandmøllen i mindre udgave.

Den gamle vandmølle kan ses på søndag, når en række vind- og vandmøller landet over holder åbent under Dansk Mølledag.

Annonce
Søren Peter Jensen har stadig de tre gamle franske stenkværne fra dengang vandmøllen på Holme Møllegård stadig var en aktiv medspiller i bøndernes produktion af mel og gryn.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce