Annonce
Håndbold

Hjortshøj to år mere hos HC Odense

Martin Hjortshøj (th.) kalder HC Odense for sit projekt. Foto: Michael Bager
31-årige Martin Hjortshøj glad for at være i en klub, der flytter sig.

HÅNDBOLD: Han var sammen med holdet håbløst på den i oprykker-sæsonen i sidste sæson, men klarede nærmest på mirakuløs vis ærterne i slutningen i af sæsonen.

Og nu er HC Odense startet fornuftigt i den nye sæson og har netop meddelt, at Martin Hjortshøj fortsætter arbejder yderligere to år frem til sommeren 2022. Han har været ansat siden maj 2017.

- Det er spændende at være en del af et håndboldprojekt, der med små skridt bevæger sig i den rigtige retning og hvor vi håndboldmæssigt og kommercielt oplever, at vi hele tiden flytter os og bliver bedre og skarpere på de ting, der skal til for at komme op i toppen af 1. division inden for de næste sæsoner, siger Martin Hjortshøj i en pressemeddelelse.

- Jeg har været en del af det her projekt siden maj 2017. Det er lidt blevet mit projekt. Det er blevet en håndboldklub og en håndboldvirksomhed, som betyder rigtig meget for mig, tilføjer Hjortshøj, der arbejder på at få hægtet klubben fast i toppen af 1. division. - Jeg vil gerne se, om vi kan etablere os i toppen af 1.division inden for de næste sæsoner. Det er vores mål og den arbejdsgang, vi knokler for internt i klubben. Det kræver rigtig hårdt arbejde, tro på tingene og noget kontinuitet.

- Om et år ser jeg forhåbentlig HC Odense i toppen eller i hvert fald sub-toppen af rækken. Vi håber, at vi med små skridt kan bevæge os længere op i tabellen.

Ved siden af jobbet som cheftræner i HC Odense arbejder Martin Hjortshøjsom gymnasielærer. Han er desuden tilknyttet DHF bl.a. som træner for beach-landsholdet og har tidligere trænet Randers HH og HEI.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce