Annonce
Middelfart

Hjerter forsvandt fra mandens mindeplade: Linda vil have lempet kirkegårdens regler

Sådan må hjerterne ifølge Vestre Kirkegård i Middelfart ikke være placeret i november. Derfor blev de fjernet af kirkegårdens personale. Privatfoto.
Der har den seneste uge udspillet sig en debat om, hvorvidt man må lægge pyntegenstande ved gravstederne på Vestre Kirkegård i Middelfart. Nu vil Linda Skovbo Hvass have lempet reglerne.

Middelfart: Hun troede først, at pyntegenstande fra mandens gravsted var stjålet.

Men så fik hun øjnene op for en regel på Vestre Kirkegård i Middelfart, hun nu vil have lavet om.

54-årige Linda Skovbo Hvass flyttede i sommer fra Vester Nebel ved Kolding til Middelfart.

Det var meningen, at både hende og manden skulle være flyttet tættere på hendes hjemegn, som er i Båring. Men manden døde i februar efter en kræftsygdom, så hun måtte nøjes med kun at flytte gravstedet.

I sidste uge besøgte hun mindepladen, da det var datoen for mandens fødselsdag. Hun lagde i den forbindelse to pyntehjerter ved graven, men et par dage efter var hjerterne pist væk.

Hun troede i første omgang, at pyntegenstandene var stjålet, men en efterlysning på Facebook gjorde hende klogere på en regel om, at man ikke må lægge den slags i november.

- Da min mand blev bisat, fik jeg godt nok en seddel med hjem med reglerne, men jeg tænkte, at det var meget sent, at man først måtte sætte noget dernede 1. december, siger hun.

Annonce

- Det handler om følelser

Vedtægterne for kirkegården siger, at man kan købe standardvaser, hvis man ønsker at lave udsmykning omkring mindepladerne.

"Yderligere udsmykning eller beplantning omkring mindepladen må ikke finde sted. Dog må der til jul (fra 1. søndag i advent frem til 1. marts det følgende år) lægges en-to dekorationer/kranse", står der i vedtægterne, hvor kirkegården forbeholder sig retten til at fjerne anden udsmykning.

Linda Skovbo Hvass' opslag på Facebook har fået flere til at skrive lignende oplevelser. Hun mener, det er på tide, at reglerne bliver lempet.

- Det (mindepladen, red.) er en sten i græsplænen, og selvfølgelig kan man ikke have gravpynt og alt muligt på den. Så skulle man have valgt et gravsted. Men jeg tror, at rigtig mange godt kunne tænke sig at lægge en mospude lidt udenfor stenen tidligere end 1. december, siger Linda Skovbo Hvass.

- Det eneste andet, man kan, er at sætte en buket blomster, og på denne årstid visner de på tre dage. Det handler i bund og grund om følelsen at få det fjernet, siger Linda Skovbo Hvass.

Slår græs ind i november

Kirkegårdsleder Leif Harder Sørensen forklarer, at reglen blev indført for tre-fire år siden, da gartnerne bøvlede med at flytte pyntegenstandene og få dem lagt korrekt tilbage, når der skulle klippes græs.

- Vi oplevede, at der kom forvirring omkring det, og vi fik lagt tingene de forkerte steder, og det er næsten lige så slemt. Folk var sure over, at deres ting var forsvundet eller lå hos naboen, siger Leif Harder Sørensen.

Effekterne bliver ifølge kirkegårdslederen lagt på en blomsterplads tilknyttet de enkelte afdelinger, og Leif Harder Sørensen holder fast i, at det er nødvendigt at trække den til december, før man må udsmykke mindepladerne.

- Vi slår græs en eller to gange ind i november på grund af blade. Derfor har vi skubbet det til første december, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];