Annonce
Middelfart

Hjerter forsvandt fra mandens mindeplade: Linda vil have lempet kirkegårdens regler

Sådan må hjerterne ifølge Vestre Kirkegård i Middelfart ikke være placeret i november. Derfor blev de fjernet af kirkegårdens personale. Privatfoto.
Der har den seneste uge udspillet sig en debat om, hvorvidt man må lægge pyntegenstande ved gravstederne på Vestre Kirkegård i Middelfart. Nu vil Linda Skovbo Hvass have lempet reglerne.

Middelfart: Hun troede først, at pyntegenstande fra mandens gravsted var stjålet.

Men så fik hun øjnene op for en regel på Vestre Kirkegård i Middelfart, hun nu vil have lavet om.

54-årige Linda Skovbo Hvass flyttede i sommer fra Vester Nebel ved Kolding til Middelfart.

Det var meningen, at både hende og manden skulle være flyttet tættere på hendes hjemegn, som er i Båring. Men manden døde i februar efter en kræftsygdom, så hun måtte nøjes med kun at flytte gravstedet.

I sidste uge besøgte hun mindepladen, da det var datoen for mandens fødselsdag. Hun lagde i den forbindelse to pyntehjerter ved graven, men et par dage efter var hjerterne pist væk.

Hun troede i første omgang, at pyntegenstandene var stjålet, men en efterlysning på Facebook gjorde hende klogere på en regel om, at man ikke må lægge den slags i november.

- Da min mand blev bisat, fik jeg godt nok en seddel med hjem med reglerne, men jeg tænkte, at det var meget sent, at man først måtte sætte noget dernede 1. december, siger hun.

Annonce

- Det handler om følelser

Vedtægterne for kirkegården siger, at man kan købe standardvaser, hvis man ønsker at lave udsmykning omkring mindepladerne.

"Yderligere udsmykning eller beplantning omkring mindepladen må ikke finde sted. Dog må der til jul (fra 1. søndag i advent frem til 1. marts det følgende år) lægges en-to dekorationer/kranse", står der i vedtægterne, hvor kirkegården forbeholder sig retten til at fjerne anden udsmykning.

Linda Skovbo Hvass' opslag på Facebook har fået flere til at skrive lignende oplevelser. Hun mener, det er på tide, at reglerne bliver lempet.

- Det (mindepladen, red.) er en sten i græsplænen, og selvfølgelig kan man ikke have gravpynt og alt muligt på den. Så skulle man have valgt et gravsted. Men jeg tror, at rigtig mange godt kunne tænke sig at lægge en mospude lidt udenfor stenen tidligere end 1. december, siger Linda Skovbo Hvass.

- Det eneste andet, man kan, er at sætte en buket blomster, og på denne årstid visner de på tre dage. Det handler i bund og grund om følelsen at få det fjernet, siger Linda Skovbo Hvass.

Slår græs ind i november

Kirkegårdsleder Leif Harder Sørensen forklarer, at reglen blev indført for tre-fire år siden, da gartnerne bøvlede med at flytte pyntegenstandene og få dem lagt korrekt tilbage, når der skulle klippes græs.

- Vi oplevede, at der kom forvirring omkring det, og vi fik lagt tingene de forkerte steder, og det er næsten lige så slemt. Folk var sure over, at deres ting var forsvundet eller lå hos naboen, siger Leif Harder Sørensen.

Effekterne bliver ifølge kirkegårdslederen lagt på en blomsterplads tilknyttet de enkelte afdelinger, og Leif Harder Sørensen holder fast i, at det er nødvendigt at trække den til december, før man må udsmykke mindepladerne.

- Vi slår græs en eller to gange ind i november på grund af blade. Derfor har vi skubbet det til første december, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bøder i nøglesagen: Fint, at bøllerne stoppes

Vores demokratiske institutioner skal ikke overgive sig til pøbelvældet. Derfor er det udmærket, at to unge mænd fra Socialistisk Ungdomsfront har fået tilsendt bødeforlæg på flere tusinde kroner, fordi de tidligere på året forstyrrede et byrådsmøde i Odense ved at kaste 1000 stykker papir ned i byrådssalen. Bødestraffen betyder ikke, at de to unge mænd nu har fået mundkurv på eller ikke længere må udøve deres demokratiske ret. Tværtimod: De to må aktionere lige så meget, de har lyst til. De må indkalde til demonstrationer på Flakhaven, de må holde taler, de må svinge med faner og bannere og i det hele taget gøre alt det, de finder politisk rigtigt. Så længe de overholder de demokratiske spilleregler og ikke afbryder en demokratisk valgt forsamling. Byrådsmedlemmerne sidder som bekendt i Odense Byråd, fordi de er blevet valgt af Odenses befolkning. De repræsenterer derfor Odenses borgere. De to ballademagere fra Socialistisk Ungdomsfront er derimod ikke valgt til noget som helst og repræsenterer ingen som helst, og derfor bør de ærlig talt holde mund, når de befinder sig i byrådssalen. Hvis de to gerne vil have taletid i salen, er de velkomne til at stille op til det kommende kommunalvalg og få stemmer nok til at blive valgt. Derpå kan de få taleret – og samtidig være med til at bære det ansvar, der følger med en politisk post. Man kan mene, at nedkastningen af de 1000 ark papir i en byrådssal ikke er så slem, at det kræver en politianmeldelse fra kommunen. Herregud, to tilfældige mænd, der kaster lidt papir ned i en byrådssal kan vel ikke vælte verden; det kan højst give lidt overarbejde til de byrådsbetjente, der skal feje papirstrimlerne sammen efter mødets afslutning. Det er imidlertid vigtigt at holde fast i vores demokratiske institutioner og deres betydning. Et byråd skal ikke intimideres af tilfældige ballademagere, der ikke vil overholde de demokratiske spilleregler. Derfor er det nødvendigt, at de to får en bøde og dermed en bedre forståelse af, hvordan vores demokrati skal fungere.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Baggrund: Vinderteamet brugte 2000 timer på at dyrke Faaborg

Annonce