Annonce
Indland

Hjemmeværnet mener at have fundet 15 af 16 bortkomne våben

De fleste af de skydevåben, der var forsvundet i Hjemmeværnet, er dukket op, da man fik ryddet op i computere.

Hjemmeværnet mener at have fundet 15 af de 16 skydevåben, der tidligere torsdag blev meldt bortkomne fra hjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster.

Det oplyser generalmajor Jens Garly, der er chef for Hjemmeværnet.

- Alt tyder på lige nu, at der netop er tale om, at våbnene ikke har været registreret korrekt, og derfor har vi ikke kunne redegøre for, hvor våbnene var, siger han kort før midnat.

Der mangler dog stadig det største af våbnene - et maskingevær - samt et bundstykke og 50.000 stykker ammunition til håndvåben.

Det betyder, at Hjemmeværnets våbeneftersøgning fortsætter, indtil der er kommet styr på regnskabet.

Tidligere torsdag gav generalmajoren udtryk for, at man ikke kunne udelukke, at der lå en kriminel handling bag våbnenes forsvinden.

- Vi er stadig i kontakt med auditørkorpset og politiet, og det er stadig inden for deres område at undersøge de her ting, så det spor er åbent, siger han sidst på aftenen.

- Vi har ikke grund til at tro andet, end at der formentlig er sket en administrativ fejl også. Men vi kan ikke udelukke det andet spor.

Om det sidste våben og ammunitionen også gemmer sig i fejlagtige computerregistreringer, kan han ikke sige noget endegyldigt om.

Hjemmeværnskommandoen fandt våbnene torsdag aften, ganske få timer efter at de meldte offentligt ud, at de var forsvundet.

- Det er en alvorlig situation, og derfor er vi selvfølgelig nødt til at reagere.

- Alt det, vi sætter i værk, og den opmærksomhed, der bliver på det her problem, når vi går ud med meldinger og denne her optælling og eftersøgning, det er det, der gør, at vi finder de her våben, siger Jens Garly.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1944: Kager og wienerbrød slipper op

1994 Biskop Vincent Lind må godt udtrykke sig meget direkte og i ret så skarpe vendinger, når han beskæftiger sig med klager fra et yderst omstridt medlem af menighedsrådet ved Vor Frue Kirke i Odense, nemlig overlærer Niels Gertsen. Det har biskoppen fået både Kirkeministeriets og en nu forhenværende kirkeministers ord for. Flere års problemer omkring Niels Gertsens arbejde i menighedsrådet med masser af klagesager nåede et højdepunkt i midten af april. Da besluttede et flertal af menighedsrådets medlemmer at smide Niels Gertsen ud. Han måtte da også holde sig væk i nogle måneder, inden biskop Vincent Lind afviste flertallets beslutning, da juraen bag eksklusionen ikke var i orden. 1969 Fjernseerne hørte i morges den ellers så ligevægtige reporter, Claus Toksvig, forkynde fra kontrolcentret i Houston: Månen er landet! Alt klappede med en præcision, der endog overgik den, som forbløffede alverden i forbindelse med det første besøg på Månen i sommer. Klokken 7.53 (dansk tid) stod landingsfartøjet ”Frygtløs” på nøjagtig det forudbestemte sted i ”Stormenes Hav” med månesonden ”Surveyor” liggende i umiddelbart nærhed. Formiddagen gik derefter for astronauterne med forberedelserne til de to ekspeditioner ud i den nærmeste omegn, der er planlagt i dag og i morgen, og hvis udfald bliver afgørende for de rent videnskabelige resultater af den anden rejse til Månen. 1944 Bagerne er stadig hårdt spændt for med hensyn til deres rationer. Det er begrænset, hvor meget de kan bage dagligt, og undertiden slipper både kager og wienerbrød op tidligt på eftermiddagen. Efter hvad vi erfarer har bagerlauget i Odense nu henstillet til medlemmerne, at de holder deres butikker åbent til i hvert fald kl. 18 på alle hverdage, også selv om alle kagerne er udsolgt. Det skal stadig være muligt for folk at kunne købe brød, når de er på vej hjem fra arbejde. Flere bagerforretninger forudser, at de må holde lukket mellem jul og nytår, da månedens rationer af smør og sukker vil være opbrugt til jul. Desuden har bagerne problemer med at skaffe papir og poser nok til kager og brød.

Annonce