Annonce
Kerteminde

Hjemmeplejen nægter 77-årig ture i byen: Vil kun gå med kørestol, hvis der er motor på

Bessi Vett er ikke ked af at råbe op, hvis noget er uretfærdigt, Og hun føler sig i høj grad uretfærdigt behandlet. Foto: Helle Nordström
Bessi Vett, der bor i Møllevænget, har fået nej. En veninde, der bor i en anden del af byen, har fået ja til at blive hjulpet rundt i byen i sin kørestol.

Kerteminde: - Jeg har en veninde, der bliver skubbet en tur i kørestol hver anden uge for sit klippekort. Men jeg har fået besked på, at uden motor på kørestolen vil de ikke skubbe mig rundt i byen. Det er ikke retfærdigt.

77-årige Bessi Vett er svagtseende og kan ikke komme omkring i byen uden sin kørestol. Men det er ikke med kommunens hjælp, at hun kommer rundt, for hjemmeplejen vil ikke.

- Jeg hørte i fjernsynet om et klippekort for ældre. Så spurgte jeg min hjemmepleje, hvad det var for noget. Jeg fik svaret, at det er en halv time om ugen, jeg kan bruge, som jeg selv vil, fortæller Bessi Vett.

- Det kan være at smøre neglelak på, at ordne håret, at spille kort eller gå en tur - alt muligt bare ikke rengøring, og man må ovenikøbet spare sammen.

Bessi Vett besluttede straks, at så ville hun gerne en tur ned i byen hver anden uge. Det er fra Møllevænget, hvor Bessi Vett bor, til Langegade eller Brugsen. Det er en overskuelig tur, der i værste fald kan blive på vel en kilometer.

Annonce

- Sågar mit barnebarn på 10 år kan skubbe mig rundt, så kan en sund og rask hjemmehjælper vel også. Jeg har foreslået dem, at de kunne starte med en lille tur, bare for at mærke, hvor svært det er, men det vil de ikke, beklager hun.

Bessi Vett, 77-årig pensionist

Bytur umulig uden motor, Flextrafik umulig med motor

- Så fik jeg den besked, at i deres gruppe går de ikke tur med kørestol, hvis der ikke er motor på. Det undrede mig, for jeg har en veninde fra en anden del af Kerteminde by, der kommer ud på tur i kørestolen - uden motor - hver anden uge. Men jeg ringede til Hjælpemiddeldepotet, hvor de altid er rigtigt flinke, fortæller Bessi Vett.

Hun fik dog ingen motor på sin kørestol, for som de sagde på Hjælpemiddeldepotet, så vil motoren være i vejen, når de skal op og ned ad kantstene. Motoren sidder så lavt, at den vil også sidde i vejen, så Bessi Vett ikke kan komme med Flextrafik, som hun bruger for at komme til stolegymnastik en gang om ugen.

- Hjemmeplejen forklarede mig så, at de kunne hjælpe mig rundt med rollatoren i stedet. Det prøvede vi et par gange, men det kan en gammel skade i skulderen ikke holde til. Og jeg vil ikke igennem en operation i min alder, fortæller hun.

Hun blev så vred, at hun ville smide sit klippekort du, men hjemmeplejen fik hende dog på andre tanker. Nu bruger hun sit klippekort til at få læst ugeavisen højt. Men hun ville nu hellere rundt i byen.

- Det er jo ikke sådan, at jeg vil op ad Klintebakken eller på Johannes Larsen Museet, og det er da de eneste bakker, vi har på de her kanter. Jeg vil bare lige lidt i butikker og sådan.

10-årig og pensionister kan godt. Hjemmeplejen kan ikke

Bessi Vett er så heldig, at hun har venner, der af og til tager hende med rundt i byen - det er mennesker i 60-erne og 70-erne og en i 80-erne, der godt kan magte kørestolen uden motor.

- Sågar mit barnebarn på 10 år kan skubbe mig rundt, så kan en sund og rask hjemmehjælper vel også. Jeg har foreslået dem, at de kunne starte med en lille tur, bare for at mærke, hvor svært det er, men det vil de ikke, beklager hun.

Bessi Vett får morgenhjælp til sine støttestrømper og sin insulin hver morgen, og så er hun desuden visiteret til, at morgenhjælpen må trykke på knappen på vaskemaskinen, så den går i gang. Bessi Vett pakker selv med snavsetøj og sæbe, men hun ser for dårligt til at kunne vælge den rigtige knap.

- Ja man skal jo visiteres til alting, så jeg er glad for, at der blev givet tilladelse til at trykke på knappen.

Foruden morgenhjælpen er Bessi Vett visiteret til en halv times rengøring hver anden uge.

- På en halv time kan man jo ikke nå både bad og køkken og gulvvask, så jeg betaler selv for en halv time mere. Det er nødvendigt i vore dage. Det er ikke fordi, jeg har mange penge, men så må jeg prioritere, siger hun.

- Men så vil jeg også have det, jeg har ret til, og jeg har aldrig været ked af at råbe op, hvis der var noget, der ikke gik retfærdigt til.

Annonce
Kerteminde For abonnenter

Ikke opdaterede medicinlister og manglende dokumentation: Derfor fik Langeskov Hjemmepleje et påbud - og sådan efterleves det

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Brug din tid på Balslev

Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Odense For abonnenter

De trofaste-portræt: Efter fire bankrøverier fløjter Lars stadig hver eneste morgen

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Fyn

På Vestfyn drømmer man om S-tog: Sidegevinst i fokus til velbesøgt jernbanemøde

Annonce