Annonce
Odense

Hjemløse får en boliggaranti

Odenses fem boligselskaber er gået sammen med rådmand Brian Dybro og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen om at lave en boliggaranti til hjemløse. Det betyder, at hjemløse er garanteret en bolig inden for tre måneder. Foto: Odense Kommune

Odenses fem boligselskaber går sammen med Odense Kommune om at sikre en boliggaranti til hjemløse. Det er et vigtigt signal at sende i en tid, hvor der bliver kamp om de billige boliger, siger varmestueleder.

Det er ikke kun studerende i Odense, der skal have en boliggaranti. Nu får de hjemløse også en garanti for tag over hovedet inden for tre måneder.

Det kan lade sig gøre, fordi Odenses fem boligselskaber - Civica, Arbejdernes Boligforening Odense, FAB, Boligforeningen Kristiansdal og Odense Boligselskab - har lavet en aftale med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Som direktør Erik Thomsen fra Kristiansdal forklarer:

- Alle mennesker tæller i min bog. Derfor skal vi selvfølgelig hjælpe til med at tage hånd om dem, der har problemer af den ene eller den anden slags.

Odense Kommune indførte i 2009 en Housing First-strategi, der bygger på princippet om, at det at have et fast sted at bo er en forudsætning for at kunne løse de øvrige problemer. Og den tilgang har virket. Sidste år hjalp man således 54 hjemløse med at få et nyt hjem.

Selv om der er stor usikkerhed om, hvor mange hjemløse, der reelt er i kommunen, viste den seneste hjemløsetælling i 2017, at kun 113 mennesker sov fast hos familie, venner eller bekendte, forsorgshjem eller ude i det fri. Og det er meget lavt set i forhold til Aarhus og København.

Hvis det gode arbejde skal fortsætte, er det nødvendigt, at der stadig er adgang til billige boliger, og det bliver en udfordring, nu hvor ghettopakken betyder, at mange almene lejligheder skal rives ned. Derfor er aftalen vigtig, fastslår lederen af Kirkens Korshærs varmestue i Østergade, Heinz Wolf:

- De næste år vil ghettopakken give et enormt pres på de betalbare boliger. Så det er et flot signal at sende - også af boligselskaberne - at man vil fortsætte arbejdet med housing first, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce