Annonce
Assens

Hjørring og Bonderøven lod græsset gro på tv: Det bedste råd er at få virksomhederne med

Arne Boelt (S) er borgmester i Hjørring Kommune, som medvirkede i DR-programmerne "Giv os naturen tilbage" i september og oktober 2020. Foto: Henning Bagger/Scanpix
I DR1's program "Giv os naturen tilbage" kunne seerne i efteråret følge Hjørring Kommunes kamp for at få mere natur. I denne artikel giver borgmester Arne Boelt fem gode råd til andre kommuner, der vil skabe mere liv for planter, dyr og insekter.
Annonce

I marts 2019 satte Hjørring Kommune projektet "Naturkommunen blomstrer vildt" i gang. Undervejs har haveejere, virksomheder, landmænd og kommunen selv etableret 2.200.000 m2 - eller 220 hektar - natur, og halvandet år efter er der set en fremgang i både sommerfugle, svirrefluer og bier.

DR har fulgt projektet i programserien "Giv os naturen tilbage" med Frank Erichsen, også kendt som Bonderøven, som vært. Programmerne blev sendt i september og oktober 2020.

Borgmester Arne Boelt (S) giver her fem gode råd til, hvordan andre kommuner kan følge i de nordjyske fodspor.

1 Få de store virksomheder med

Rundt omkring mange virksomheder bliver græsset slået så tæt, som var det en golfbane. Det skaber grønne ørkener, hvor insekter ikke trives. Kan man få de store virksomheder til at gå forrest og skabe mere plads til vild natur, vil flere følge deres eksempel, mener borgmester Arne Boelt.

Problemet er, at virksomhederne kan være bange for at sende et forkert signal, hvis de stopper med at slå græsset.

- En trimmet græsplæne signalerer for mange, at de har styr på sagerne. Men hvad hvis de plantede otte-ti frugttræer og lod græsset gro, så kunne de blive et sted, hvor børnene gad klatre, og hvor man var vild med vilje, siger Arne Boelt.

Hjørring Kommune arbejder stadig på at få flere virksomheder med i projektet.

- Vi appellerer til dem, og vi beder alle andre kommuner om at gøre det samme i deres område. Hvis de store virksomheder går forrest og signalerer, at det er o.k., vi lader græsset gro, og det er ikke, fordi vi er ved at gå konkurs, så kommer mange andre med, mener han.

2 Det starter i byrådet

Hvis en kommune vil have mere natur og biodiversitet, skal det ikke være borgmesterens projekt, men hele byrådets, fastslår Arne Boelt.

- Og så skal man have fat i materialegården, for det skal også være deres projekt. De har været vant til at passe kommunens arealer på en helt bestemt måde, og de vil helt sikkert møde borgere, som vil klage. De skal klædes på til at give svar, uden at svaret er "det er noget, de har fundet på på rådhuset", siger han.

Der vil givetvis være medarbejdere og borgere, der ikke kan se meningen med projektet. Andre vil synes, det er en fantastisk rejse, mener borgmesteren.

- Jeg vil skyde på, at en tredjedel af borgerne i kommunen synes, det er for meget, og det er sikkert det samme med medarbejderne. Det skal man arbejde med og give lov til, for det er en kulturændring. Det handler om religion, siger Arne Boelt.

3 Nej til tvang og "fy fy skamme"

Er naboens idé om den perfekte have ikke vilde blomster og langt græs, men derimod snorlige stier, en pertentligt klippet plæne og stramt strukturerede bede, så fred være med det.

- Det er vigtigt, at det er frivilligt. At man ikke udskammer dem, der synes noget andet. Dem, der har en flot have, hvor Haveselskabet kommer på besøg, dem skal man ikke pege fingre af, og de lever jo også op til nogle ting (med hensyn til biodiversitet, red.). Men dem, der ligner mig, og dem er der filendansemig mange af, dem kan man lirke ved. Gør det noget at lave en lille smule om, at lave bunddække i stedet for bar jord, eller at lade haven gro vildt i et hjørne, spørger han retorisk.

For Arne Boelt selv har projektet været en øjenåbner.

- Du får belønningen, for du ser blomsterne, og der sværmer en masse sommerfugle derude. Vi har kat, og før gad den aldrig ligge i haven, for der var jo bare fliser, men nu elsker den at være derude. Du får en helt anden indstilling til det, mener Arne Boelt. 

4 Forsøg at rykke ved paragrafferne

I Hjørring Kommune har mange landmænd vist stor interesse for projektet, og det er lykkes at få dem til at udlægge mere natur, fordi de har fået dispensation fra Miljøministeriet.

Der er nemlig nogle paragraffer, der står i vejen, fortæller Arne Boelt.

- Tror du en landmand gider dyrke sådan en lille mark med et vandhul? Nej, men hvis han ikke gør det, bliver det til paragraf 3-jord (beskyttet natur, red.), og så træder der nogle bestemte krav til ammoniakudledning i kraft. Det betyder så, at landmanden ikke kan få lov til at udvide sin svinebesætning, lyder det fra borgmesteren.

Han håber, at forsøget i Hjørring vil betyde, at kravene til landmændene vil blive mere fleksible, så de lettere kan tage visse områder ud af drift.

5 Kald folk ambassadører

I stedet for at opdele de mange aktører i Hjørring Kommunes naturprojekt i "borgere", "Danmarks Naturfredningsforeningsfolk" og "landmænd" kalder Arne Boelt den samlede flok for "ambassadører".

Det er et bevidst valg, man har truffet for at forankre projektet bredt.

- Vi har fået udvisket skellene, og det betyder noget, mener han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: Pfizer kan ikke levere - Danmark får 100.000 færre doser i første kvartal

Middelfart For abonnenter

Brenderups borgere tog sagen i egen hånd og lavede deres egen solcellepark: Her er fire ting, der fik projektet til at lykkes

Odense

Afdelingschef erkender fejl i motorbane-sag: - Vi har ikke været skarpe nok

Annonce