Annonce
Odense

Hjælp til unge: Dyrt ikke at give den rigtige hjælp fra begyndelsen

Peter Frøge fra Social Focus har mere end 20 års erfaring i at arbejde med drenge, som har problemer med det etablerede system. Arbejdet foregår i et tæt samarbejde med de nordsjællandske kommuner og Færøerne og foregår nogle gange - som på billedet - også på vandet. Foto: Social Focus
Peter Frøge har 28 års erfaring med at hjælpe udsatte unge og deres familier i deres nærmiljø. Alt for mange unge får ikke den rette støtte, og over tid får det personlige og samfundsmæssige omkostninger, siger han.

Hvordan kan det lade sig gøre, at en 15-årig dreng ikke har været i skole i nævneværdigt omfang i tre år? Hvorfor får han og familien ikke den nødvendige hjælp - og ja, hvad er den rigtige hjælp?

Det er nogle af de spørgsmål, der rejser sig, efter en mor i sidste uge stod frem her i Stiftstidende med en historie om, hvordan det er at have en dreng, der ikke rigtig går i skole, hænger ud med andre unge til sent og ikke altid kommer hjem og sover.

For at få svar på, hvad den rigtige hjælp kan være, ringede vi til Peter Frøge, stifter og ejer af Social Focus. Han har mere end 20 års erfaring i at arbejde med netop denne målgruppe - drenge på vej ind i voksenlivet. Han kender ikke den aktuelle sag og udtaler sig derfor mere generelt om, hvad der er brug for. Men problemerne er ikke ukendte:

- Det sker oftest det, at de unge ikke kommer i skole, fordi de føler sig mobbet, ikke kan følge med fagligt, føler sig udenfor socialt set eller er følelsesmæssigt meget sensitive, fortæller han.

- De kan ikke holde ud, at det etablerede system hver gang rynker på næsen af dem. De føler sig ikke anerkendt, men ønsker heller ikke at være ensomme, så derfor finder de alternative fællesskaber, hvor ingen siger noget til, at de ikke går i skole.

Annonce

Holder tingene for sig selv

Men i de alternative fællesskaber er de sammen med andre unge, som har tilsvarende problemer, og det gør dem sårbare, for de har ikke altid selv overblikket over, hvad de roder sig ud i. Erfaringerne viser, at de unge her lettere kan komme ud i misbrug, kriminalitet eller blive påvirket af en bande, som også tilbyder et fællesskab.

I de mange år, Peter Frøge har arbejdet med de unge, har han imidlertid ikke mødt en eneste, der har ønsket at være i den udsatte position.

- Problemet er, at de ikke føler, der er et alternativ, siger han.

Og det giver noget alvorlige udfordringer:

- Unge holder tingene for sig selv, for de vil nødig gøre mor eller far kede af det. Og de vil nødigt fortælle om noget, der er ulovligt - det kan være at ryge hash, det kan også være begyndende kriminalitet. Så hvis man ikke tager fat tidligt, kan en situation altså på mange måder hurtigt blive afsporet, så det går rigtigt stærkt i den forkerte retning. Og til sidst bliver problemerne så store, at det kan komme til at handle om en anbringelse, forklarer han.

Dyrt at spare

Den rigtige hjælp kan være sagtens en støttekontaktperson. Men hvis han bare kommer to timer om ugen - som tilbuddet lød til den 15-årige i historien her i avisen - batter det ikke noget.

- Spørgsmålet er nogle steder, hvad der er råd til. Hvis man giver to timer til en støttekontaktperson, kan det skyldes, at kommunen så føler sig dækket ind i forhold til at overholde serviceloven, hvis der efterfølgende kommer noget ballade. Men det rette tilbud er faktisk lidt dyrt til at begynde med, påpeger Peter Frøge.

- De unges problem er, at de ikke kan agere i verden, fordi de ikke har fået de rigtige redskaber af den ene eller anden grund. Hvis man gør noget, skal det derfor gøre en forskel og give den unge et anker i en tid, hvor de har det svært.

- Jeg anbefaler, at man som minimum mødes tre gange om ugen de første tre til seks måneder. Hvis man ikke gør nok, kan det ende med, at den unge ryger helt ud af skolesystemet, men måske i stedet kommer ud i et hashmisbrug og kriminalitet eller får så meget angst, at det ender med en førtidspension. Det skal vi som samfund have øje for, for her er virkelig mange penge at spare, hvis man handler rigtigt, siger han.

En støttekontaktperson skal derfor have den nødvendige tid til at dvæle og lytte til det, Peter Frøge kalder den unges indre stemme, for at høre, hvad udfordringerne er.

Vil mere og mere selv

Arbejdet skal foregå i et tæt samarbejde med venner, familie, det kommunale system og skolen, mener Peter Frøge, for så er effekten størst.

- Problemet er tit, at alle gør noget, men i hver sin lejr. Det er vigtigt, at tingene bliver koordineret, siger han.

Opgaven er at få den unge til at blive en del af det fællesskab, han føler, han ikke tidligere er blevet anerkendt i. Og lykkes det, søger den unge selv ind i et godt liv igen:

- Når den unge gradvist mestrer flere discipliner selv, kommer der også en autonomi i reaktionerne: ”Nu vil jeg gerne selv igen, men jeg ringer til dig, hvis jeg får et problem”, siger Peter Frøge.

- Og det er jo sådan, det skal være.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce