Annonce
Kerteminde

Nødhjælp til fjordens fugle: Godsejeres marker forvandles til nyt naturområde

Håbet er at trængte fuglearter som klyder, terner og hjejler vil slå sig ned i det nye vådområde. Foto: Helle Kryger
60 hektar landbrugsjord ved Munkebo omdannes til vådområde til gavn for den trængte natur omkring Odense Fjord. Pris: 11 millioner.

Munkebo: Forskerne har sagt det i årevis, og fritidsfiskere og fuglefolk har iagttaget udviklingen med egne øjne. Odense Fjord gisper efter vejret, fordi alt for meget kvælstof udledes fra landbrugsjorden omkring fjorden. Men nu kastes en lille redningskrans ud fra Kerteminde Kommune.

På Dræby Fed, der er en nordgående landtange nær Munkebo, omdannes 60 hektar landbrugsjord til et nyt naturområde. I løbet af 2021 vil Kerteminde Kommune omdanne arealet til et vådområde, fortæller Martin Køhl Søholm, der er faglig koordinator i Naturteamet i Kerteminde Kommune:

- Arealerne bliver taget ud af dyrkning. Det handler i bund og grund om at få fjernet noget kvælstof fra Odense Fjord. Hele området er i dag drænet via en pumpe. Det løber i en kanal, som i sidste ende løber ud i fjorden. Det drænvand tager vi og fører ud på marken i stedet for. Her bliver det omdannet til nitrat, der fordamper fra marken, fortæller han.

Annonce

Sjapvand til hjejler og klyder

Det forventes, at projektet vil mindske udledning af kvælstof til fjorden med 2.539 ton om året, men det er også til stor gavn for fuglelivet i Odense Fjord.


Vi forventer med projektet, at hele arealet bliver noget sjapvand og derfor perfekt for Natura 2000-arter. Håbet er, at arter som hjejler, terner og klyder vil kunne finde fødemuligheder her. Det er fugle, som i øjeblikket har det hårdt på Odense Fjord.

Martin Køhl Søholm


Odense Fjord var engang en af Danmarks mest fuglerige fjorde året rundt. I dag ser det helt anderledes ud, og i 2018 konkluderede Dansk Ornitologisk Forening efter en optælling, at 9 ud af 10 vadefugle er forsvundet fra fjorden. Håbet er, at det nye vådområde kan hjælpe nogen af dem tilbage, fortæller Martin Køhl Søholm:

- Fordelen ved Dræby er, at der er en synergieffekt i forhold til Natura 2000-området i Odense Fjord. Vi forventer med projektet, at hele arealet bliver noget sjapvand og derfor perfekt for Natura 2000-arter. Håbet er, at arter som hjejler, terner og klyder vil kunne finde fødemuligheder her. Det er fugle, som i øjeblikket har det hårdt på Odense Fjord.

Annonce

En gratis omgang for kommunen

Arealerne tilhører i dag Kejrup Gods og Østergaard i Kølstrup, og kommunen er ved at forhandle de sidste detaljer på plads med lodsejerne. Blandt andet prisen for jorden.

Hans Luunbjerg dyrker i øjeblikket økologisk slætgræs på arealet. Det ligger lige nu i stakker ved vindmøllen, klar til at blive kørt i biogasanlægget. Foto: Helle Kryger

Der er blevet foretaget en teknisk forundersøgelse, og håbet er, at arbejdet kan gå i gang, så snart papirerne er skrevet under.

- Jeg forventer, om alt går vel at vi går i gang efter der er høstet på arealerne, fortæller Martin Køhl Søholm.

Det hele er tilmed en gratis omgang for Kerteminde Kommune. Vådområdet er 100 procent finansieret af staten, og kommunen har allerede fået tilsagn om 11 millioner kroner til formålet.

Sådan virker vådområder

Siden Vandmiljøplan II blev vedtaget i 1998, er der gennemført 182 vådområdeprojekter rundt om i Danmark. Inden udgangen 2021 skal der gennemføres kvælstofindsatser for i alt ca. 2.500 ton nitrat.

Vådområder alene skal fjerne 1.250 ton. I de områder, hvor der etableres vådområder, mindskes transporten af næringsstoffer til søer og kystvande eksempelvis ved at:

  • nitrat i drænvandet omdannes til luftformigt kvælstof
  • lerpartikler, som indeholder fosfor aflejres på græsarealer
  • arealer tages ud af landbrugsdrift
Det er dette område på Dræby Fed, kommunen har fået foretaget en forundersøgelse på. Vådområdet er planlagt indenfor den lilla linje. Grafik: Bangsgaard og Paludan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce