Annonce
Faaborg-Midtfyn

Hjælp redaktionen: Hvad vil du gerne vide om Faaborg-Midtfyns klimakamp?

Stil redaktionen et spørgsmål om klimaet, og vær med til at sætte dagsordenen.

Skal vi have flere solceller i Faaborg-Midtfyn? Hvorfor bliver der ikke serveret økologi i børnehaverne? Og hvad er reglerne egentlig for husstandsvindmøller?

På avisens redaktioner i Faaborg og i Ringe har vi sat os for at finde ud af, hvor Faaborg-Midtfyn står i klimakampen. Vi har naturligvis en masse idéer til, hvad vi skal undersøge, men vi vil også gerne have dine indspark.

Hvad undrer du dig over, når det gælder klimaudfordringen i Faaborg-Midtfyn, og hvilke spørgsmål og problematikker, synes du, at vi på avisen skal undersøge og lave journalistik om?

Skriv til os gennem formularen nederst. Så tager vi fat i så mange læserspørgsmål som muligt - og kommer med svar.

Annonce

På baggrund af et læserspørgsmål har avisen blandt andet svaret på, hvad der blev af genbrugsbutikken på genbrugspladsen i Ringe.

Avisen har også tidligere skrevet, at borgmester Hans Stavnsagers (S) mener, at kommunens klimastrategi er "outdated", og at de øvrige partier i kommunalbestyrelsen har vidt forskellige idéer til den lokale klimakamp.

Også de lokale virksomheder lægger driften om i en grønnere retning. Det gælder fx Ringe-virksomheden Nassau Door, der producerer industri- og garageporte. Eller kommunens forsyningsselskab FFV, som netop har investeret i en kæmpe varmepumpe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce