Odense: Gødning i landbrug har den uheldige sideeffekt, at det giver anledning til udledning af kvælstof i form af ammoniak til vandløb og fordampning til atmosfæren.
Det problem har 27-årige Simon Vilms Pedersen, der er ph.d.-studerende på SDU, sat sig for at løse. Derfor har han siden starten af året set på data fra satellitter med henblik på at lave nye modeller, der kan hjælpe landmænd med en passende mængde gødning på et passende tidspunkt.
- Det handler om at holde kvælstoffet i jorden. Det nye i mit projekt er, at vi med satellitternes data og de modeller, vi har til rådighed, kan få et helt lokalt indtryk af et landbrug. Det vil landmændene kunne bruge som et værktøj til at bestemme, hvor meget og hvornår der skal gødes, forklarer Simon Vilms Pedersen.
9. september fik han og projektet et ekstra skulderklap, da han modtog prisen Space for Award, der gives af Den Europæiske Rumorganisation, ESA.
- Jeg er personligt glad for prisen, men den betyder også meget, fordi den skaber opmærksomhed om ammoniakfordampning og SDU. Den viser, at vi godt kan tillade os at blande os i rumdebatten.
Kvælstof i dansk landbrug
På trods af en stigning i produktionen af svin og fjerkræ fra 1990 til 2017 er den totale kvælstofudledning til atmosfæren faldet med 39 procent i samme periode. Faldet skyldes vandmiljøplaner og kvælstofhandlingsplaner.
Siden 2013 er den gode udvikling stoppet. Flere forskere og politikere har peget på regeringens landbrugspakke fra 2015, der gav landmænd lov til at udlede mere kvælstof, som hovedårsagen. Samtidig lovede regeringen initiativer, der skulle modvirke den øgede udledning, men de kom aldrig.
Kilder: Det Europæiske Miljøagentur og Århus Universitets emissionsrapport til FN.
Skader mennesker og natur
Der er god grund til at mindske udledningen af kvælstof. For landmændene er der selvfølgelig et økonomisk incitament i at reducere mængden af gødning, men for meget gødning kan også have vidtrækkende konsekvenser.
I naturen kan kvælstof nemlig forsure jorden og skabe ubalance i jordens næringsstoffer, og udskilles kvælstof til vandområder eller farvand kan det føre til algeopblomstring, der i sidste ende kan forårsage iltsvind i vandet.
Menneskers helbred kan også blive påvirket. Når ammoniak fordamper til atmosfæren, danner det nemlig bittesmå partikler, der kan rejse flere hundrede kilometer, inden de falder ned igen.
- Der er stigende evidens for, at ammoniakfordampning kan gøre os syge. Nye studier viser en sammenhæng mellem partiklerne, der blandt andet dannes af ammoniak, og forskellige helbredsproblemer som bronkitis, ALS og depression, fortæller Simon Vilms Pedersen og efterlyser samtidig mere forskning på området.
Selvom dansk landbrug har reduceret udledningen af kvælstof betydeligt siden 90'erne, er udviklingen de seneste fem år gået den forkerte vej. Lige nu ser det faktisk ud til, at Danmark ikke kan nå at leve op til et EU-direktiv om at reducere kvælstofudledningen med 24 procent inden 2020 i forhold til niveauet i 2005.
Simon Vilms Pedersens forskning kan derfor være brik i at få vendt den udvikling.
Savner opmærksomhed
Selvom Simon Vilms Pedersen godt var klar over, at for meget kvælstof i naturen er et problem, da han gik i gang med sin forskning, blev han alligevel overrasket af omfanget.
- Det kom bag på mig, hvor mange artikler og evidens, man kan finde om konsekvenserne af ammoniakudledning.
- Synes du, vi bør snakke mere om i den brede befolkning?
- Det ligger meget under drivhusgasser. Det snakker vi jo meget om i forhold til klimaforandringer. Jeg vil ikke have, at der fjernes fokus fra det, men jeg synes, vi snakker for lidt om andre ting, der er ligeså vigtige, svarer Simon Vilms Pedersen.
Han peger heller ikke fingre ad nogen med sin forskning.
- Det er jo ikke landmændenes skyld, at fordampningen sker. Det er en naturlig proces, der sker mere i takt med, at vi blandt andet skal lave mere føde til flere mennesker, og det har skabt en kædereaktion, der har fået os ud på usikker grund.
Ikke helt klar
En styrke ved Simon Vilms Pedersens forskning er, at det vil være relativt let at gøre til en del af det eksisterende landbrug, fordi der ikke skal foretages dyre investeringer i nye maskiner eller nyt udstyr.
Dermed ikke sagt, at landbruget kan få gavn er forskningen i morgen.
- Nu har vi modellerne, der kan fortolke de mange data, vi får fra satellitterne, så det næste skridt bliver at lave en platform, som bliver et reelt værktøj for landmændene, siger Simon Vilms Pedersen.
- Det næste skridt er, at vi skal have lavet en platform, hvor vi kan forudsige og efterprøve emissionsmålingerne.
Han har fået henvendelser fra folk med et ønske om at få hans forskning ud på markedet. Det venter han dog med lidt endnu.
- Jeg vil helst modne produktet lidt mere, så jeg bliver sikker på, at jeg har bygget noget levedygtigt op, der kan bære en kommercialisering.
