Annonce
Erhverv

Hjælp fra rummet: Prisvindende forskning på SDU skal mindske forurening fra gødning

Simon Vilms Pedersen begyndte som 19-årig at læse til kemiingeniør i 2011. Om få måneder afleverer han sin ph.d.-afhandling, der handler om nye metoder til at studere nedbrydningen af biomasse. Foto: Frederik Nordhagen
Forskning fra SDU skal hjælpe landbruget med at dosere gødning bedre. I spidsen for projektet står ph.d.-studerende Simon Vilms Pedersen, der netop har modtaget en pris for projektet, som tegner meget lovende.

Odense: Gødning i landbrug har den uheldige sideeffekt, at det giver anledning til udledning af kvælstof i form af ammoniak til vandløb og fordampning til atmosfæren.

Det problem har 27-årige Simon Vilms Pedersen, der er ph.d.-studerende på SDU, sat sig for at løse. Derfor har han siden starten af året set på data fra satellitter med henblik på at lave nye modeller, der kan hjælpe landmænd med en passende mængde gødning på et passende tidspunkt.

- Det handler om at holde kvælstoffet i jorden. Det nye i mit projekt er, at vi med satellitternes data og de modeller, vi har til rådighed, kan få et helt lokalt indtryk af et landbrug. Det vil landmændene kunne bruge som et værktøj til at bestemme, hvor meget og hvornår der skal gødes, forklarer Simon Vilms Pedersen.

9. september fik han og projektet et ekstra skulderklap, da han modtog prisen Space for Award, der gives af Den Europæiske Rumorganisation, ESA.

- Jeg er personligt glad for prisen, men den betyder også meget, fordi den skaber opmærksomhed om ammoniakfordampning og SDU. Den viser, at vi godt kan tillade os at blande os i rumdebatten.

Kvælstof i dansk landbrug

I Danmark står landbruget for cirka 97 procent af den samlede udledning af kvælstof til atmosfæren. Landbrugets bidrag kan yderligere deles op i husdyrgødning og landbrugsjorde, der hver står for 47 procent af landbrugets kvælstofudledning.

På trods af en stigning i produktionen af svin og fjerkræ fra 1990 til 2017 er den totale kvælstofudledning til atmosfæren faldet med 39 procent i samme periode. Faldet skyldes vandmiljøplaner og kvælstofhandlingsplaner.

Siden 2013 er den gode udvikling stoppet. Flere forskere og politikere har peget på regeringens landbrugspakke fra 2015, der gav landmænd lov til at udlede mere kvælstof, som hovedårsagen. Samtidig lovede regeringen initiativer, der skulle modvirke den øgede udledning, men de kom aldrig.

Kilder: Det Europæiske Miljøagentur og Århus Universitets emissionsrapport til FN.

Skader mennesker og natur

Der er god grund til at mindske udledningen af kvælstof. For landmændene er der selvfølgelig et økonomisk incitament i at reducere mængden af gødning, men for meget gødning kan også have vidtrækkende konsekvenser.

I naturen kan kvælstof nemlig forsure jorden og skabe ubalance i jordens næringsstoffer, og udskilles kvælstof til vandområder eller farvand kan det føre til algeopblomstring, der i sidste ende kan forårsage iltsvind i vandet.

Menneskers helbred kan også blive påvirket. Når ammoniak fordamper til atmosfæren, danner det nemlig bittesmå partikler, der kan rejse flere hundrede kilometer, inden de falder ned igen.

- Der er stigende evidens for, at ammoniakfordampning kan gøre os syge. Nye studier viser en sammenhæng mellem partiklerne, der blandt andet dannes af ammoniak, og forskellige helbredsproblemer som bronkitis, ALS og depression, fortæller Simon Vilms Pedersen og efterlyser samtidig mere forskning på området.

Selvom dansk landbrug har reduceret udledningen af kvælstof betydeligt siden 90'erne, er udviklingen de seneste fem år gået den forkerte vej. Lige nu ser det faktisk ud til, at Danmark ikke kan nå at leve op til et EU-direktiv om at reducere kvælstofudledningen med 24 procent inden 2020 i forhold til niveauet i 2005.

Simon Vilms Pedersens forskning kan derfor være brik i at få vendt den udvikling.

Annonce

Savner opmærksomhed

Selvom Simon Vilms Pedersen godt var klar over, at for meget kvælstof i naturen er et problem, da han gik i gang med sin forskning, blev han alligevel overrasket af omfanget.

- Det kom bag på mig, hvor mange artikler og evidens, man kan finde om konsekvenserne af ammoniakudledning.

- Synes du, vi bør snakke mere om i den brede befolkning?

- Det ligger meget under drivhusgasser. Det snakker vi jo meget om i forhold til klimaforandringer. Jeg vil ikke have, at der fjernes fokus fra det, men jeg synes, vi snakker for lidt om andre ting, der er ligeså vigtige, svarer Simon Vilms Pedersen.

Han peger heller ikke fingre ad nogen med sin forskning.

- Det er jo ikke landmændenes skyld, at fordampningen sker. Det er en naturlig proces, der sker mere i takt med, at vi blandt andet skal lave mere føde til flere mennesker, og det har skabt en kædereaktion, der har fået os ud på usikker grund.

- Jeg er personligt glad for prisen, men den betyder også meget, fordi den skaber opmærksomhed om ammoniakfordampning og SDU. Foto: Frederik Nordhagen
Annonce

Ikke helt klar

En styrke ved Simon Vilms Pedersens forskning er, at det vil være relativt let at gøre til en del af det eksisterende landbrug, fordi der ikke skal foretages dyre investeringer i nye maskiner eller nyt udstyr.

Dermed ikke sagt, at landbruget kan få gavn er forskningen i morgen.

- Nu har vi modellerne, der kan fortolke de mange data, vi får fra satellitterne, så det næste skridt bliver at lave en platform, som bliver et reelt værktøj for landmændene, siger Simon Vilms Pedersen.

- Det næste skridt er, at vi skal have lavet en platform, hvor vi kan forudsige og efterprøve emissionsmålingerne.

Han har fået henvendelser fra folk med et ønske om at få hans forskning ud på markedet. Det venter han dog med lidt endnu.

- Jeg vil helst modne produktet lidt mere, så jeg bliver sikker på, at jeg har bygget noget levedygtigt op, der kan bære en kommercialisering.

Den 9. september var Simon Vilms Pedersen i Berlin for at modtage Den Europæiske Rumorganisations pris for sit projekt. Foto: Mike Auerbach
Annonce

Alle skriger på arbejdskraft, men her drukner man i ansøgninger: - Det har vi aldrig prøvet før

Odense For abonnenter

Fyresedler og nul tiltro til letbanen på konkursramt butiksplads: - Jeg har ikke råd til at vente længere

Danmark

Lørdagens coronatal: 402 indlagte med corona - og 427 er testet positive siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Gammelt Odense-firma solgt: Ny ejer har allerede ansat flere folk

Fyn For abonnenter

En anderledes bisættelse: Tak til præsten, der sagde nej - nu blev det helt rigtigt

Kerteminde

Dronning Margrethe hyldes på en af Europas flotteste golfbaner: Ukrainsk stjerne kommer i et meget flot selskab

Odense

- De prøver at overdøve hinanden: Naboerne har fået nok af høj musik i Odenses parker - vil tage drastiske metoder i brug

Nordsøen skal plastres til med energiøer og vindmøller for hundredvis af milliarder: - Det er en rigtig, rigtig god forretning, lover klimaministeren

Faaborg-Midtfyn

Bent er bekymret: Nu har vi kun den her brandhane - og hvad hvis der kommer en storbrand?

Nordfyn For abonnenter

Lene frygter, at hendes søn skal starte i skole for tidligt: - Jeg mener, han har godt af at være barn et år endnu i børnehaven

Ingen vil væk fra lokal virksomhed i vækst: - Medarbejderne skal have en fantastisk dag, så skal indtjeningen nok følge efter

Odense

- Sådan én har jeg sgu aldrig set før: Vaks zoo-gæst fik øje på noget, der hang fra tigeren - nu er dyrepasserne ham 'evigt taknemlig'

Det halter med udredning af astmapatienter: I fire år troede Janne, at hun havde astma, men medicinen hjalp aldrig

OB

Han insisterer på ikke at sige noget om sin situation nu: Bashkim Kadrii lover udmelding, når sæsonen er slut

Nyborg For abonnenter

Tog narko, terroriserede ekskæresten og kørte fra politiet: Mand idømt tre måneders fængsel

Erhverv

Jesper snedkererer millionresultat sammen: Har fordoblet overskuddet på et enkelt år

Annonce