Annonce
Erhverv

Historisk lav rente koster danske banker milliardbeløb

Bob Strong/Reuters
Flere danske bankkunder kan blive mødt af negative renter på deres opsparinger, vurderer bankekspert.

Det bliver lidt dyrere for de danske banker at passe på opsparingerne, efter at Nationalbanken torsdag har sænket renterne til et historisk lavt niveau.

Renten er blevet sænket til minus 0,75 procent fra minus 0,65 procent.

Nationalbanken er bankernes bank, og med rentesænkningen skal bankerne betale en anelse mere for at have penge stående i Nationalbanken.

Torsdag har de danske banker samlet set 199 milliarder kroner stående hos Nationalbanken til en negativ rente på 0,75 procent om året.

Det giver en samlet udgift på cirka 1,5 milliarder kroner for bankerne samlet set, hvis man forestiller sig, at de har det beløb stående over et helt år. Det er cirka 200 millioner kroner mere end før rentenedsættelsen.

Bankerne har de seneste år sendt en del af regningen fra de negative renter videre til erhvervskunder, som siden 2016 har skullet betale for de penge, de har stående i bankerne.

Nordea har efter Nationalbankens rentenedsættelse valgt at sænke renten for erhvervskunder fra minus 0,50 procent til minus 0,75 procent.

Private kunder i danske banker har derimod været friholdt for negative renter, men i august valgte både Jyske Bank og Sydbank at sætte negative renter for kunder, der har mere end 7,5 millioner kroner stående. Det rammer dog kun ganske få kunder.

Ifølge Lars Krull, der er seniorrådgiver og bankekspert ved Aalborg Universitet, kan Nationalbankens rentenedsættelse få flere banker til at sænke renterne for erhvervskunder, men også flere privatkunder kan blive ramt.

- Der er ingen tvivl om, at jo lavere renten bliver, jo mere får bankerne lyst til at sætte negative renter på opsparinger, siger Lars Krull.

Han forestiller sig, at grænsen for, hvornår man bliver ramt af negative renter, kan blive lavere end de 7,5 millioner kroner, men også at bankerne individuelt går ind og kigger på hver kunde.

For eksempel vil bankerne ifølge Lars Krull næppe sætte negative renter på et stort beløb, man har stående i få måneder mellem to bolighandler.

Han tror dog ikke, at bankerne vil gå så langt som at sætte negative renter på almindelige lønkonti.

- Det dur ikke at gøre det ved din og min lønkonto. Det er privatkunder, som bankerne tjener mest på fra især boliglån og billån.

- Man forventer normalt at få en fordel ud af at sætte penge i banken i form af en rente, og hvis den pludselig er negativ, så begynder vi at forholde os til, hvad det ellers koster at være kunde i banken.

- Det er for farligt for bankerne at åbne den æske. Det kommer de ikke til at slippe godt fra, siger Lars Krull.

/ritzau/

Annonce
Link til oversigt over indskud på Nationalbankens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

112

Tyv gik efter værktøjet

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce