Annonce
Klima

Historisk fald: Verden skruer ned for kulforbruget

38 procent af verdens strøm kommer fra kulkraft. På trods af et stort dyk er kul fortsat verdens største elektricitetskilde. Foto: Federico Gambarini/AP Images/Ritzau Scanpix.
Verdens moderne historie har været indhyllet i kulstøv i mere end 200 år. Sidste år tog det globale forbrug et enormt dyk.

Siden den industrielle revolution begyndte i England i 1800-tallet, har kul været verdens foretrukne arbejdshest. De sorte og brune karbonklumper drev dengang dampmaskiner, der satte umenneskelig kraft bag fabrikker, møller og krigsskibe, og siden verdens første kulkraftværk åbnede i London i 1882, har kul været det vigtigste brændsel, når vi skal have strøm i stikkontakten.

Men i 2019 skete det største fald i kulkraft nogensinde, på mellem 2,5 og 3 procent. Det lyder måske ikke som et voldsomt fald, men det svarer til den samlede kulkraft fra Storbritannien, Spanien og Tyskland. Det viser tal fra Det Internationale Energiagentur IEA og en analyse fra tre internationale klima- og energiorganisationer.

Annonce

Kul er svært at komme af med

Faldet er primært sket i Europa og USA, mens kulforbruget fladede ud i Kina og Indien.

- På europæisk plan er vi helt klar i gang med at udfase kullet, og på verdensplan ser det ud til, at vi har stoppet væksten, siger Gunnar Boye Olesen, der er politisk koordinator i den danske miljøorganisation VedvarendeEnergi.

Kul er verdens største elektricitetskilde, og omkring 38 procent af verdens strøm kommer fra kulkraft. Derfor er det ikke nemt at smide kul på møddingen, selvom forbruget nu har taget et ordentlig dyk. ”Dette er ikke afslutningen på kul,” udtalte Keisuke Sadamori, en topchef i IEA, ved lanceringen af organisationens store kulrapport for 2019. Han pegede på, at asiatiske lande nu står for fire femtedele af det globale kulforbrug, og at deres energibehov stiger.

Europa og USA skærer ned

Når verdens samlede kulforbrug alligevel faldt i 2019, skyldes det, at USA og Europa virkelig skar ned på forbruget. I USA faldt det med 13,9 procent mellem august 2018 og august 2019, og Europa stod for et rekordstort fald på omkring en femtedel.

- De europæiske CO2-kvoter er ved at være så dyre, at det i mindre og mindre grad kan betale sig at brænde kul af, forklarer Gunnar Boye Olesen fra VedvarendeEnergi.

- Det betyder, at en del af kullet i Europa er blevet erstattet af naturgas, som udleder cirka halvt så meget CO2. Men cirka halvdelen af faldet skyldes væksten i vedvarende energi, hvor vi i Europa har været drivende for udviklingen”, siger han.

I USA overhalede vedvarende energi for første gang kul i elektricitetsproduktionen i 2019, og næsten 300 kulkraftværker er lukket siden 2010, primært til fordel for naturgas, men også sol- og vindenergi.

- Præsident Trump siger, at han elsker kul, og han lover mere af det” siger Gunnar Boye Olesen.

- Men det lykkes heldigvis ikke for ham.

Fakta

Det store fald i kulafbrænding skyldes et sammenfald af udviklinger.

Væksten i energibehovet faldt eller fladede ud i mange lande, herunder i store kulforbrugere som Indien og Kina.

Samtidig har Europa og USA skåret ganske kraftigt ned på kullet og erstattet det med vedvarende energi eller naturgas, et andet fossilt brændstof.

Det er ikke sikkert, at de samme udviklinger vil fortsætte præcist sådan i fremtiden, og Gunnar Boye Olesen fra miljøorganisationen VedvarendeEnergi understreger, at det ikke er sikkert, at kulforbruget vil blive ved med at falde.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Klima

Tysklands CO2-udledning falder kraftigt

Annonce