Annonce
Middelfart

Historisk få deltagere til halvmaraton: Løbsleder fastholder kvaliteten

Lillebælt Halvmarathon finder i år sted for 11. gang, men det bliver med det laveste antal deltagere nogensinde i forhold til tilmeldingstallet. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Selvom der er langt færre, der har valgt at købe billet til dette års Lillebælt Halvmarathon, forsikrer løbsleder Mads Stryhn, at løbet består, og han går ikke på kompromis med kvaliteten af løbet.

Middelfart: Når Lillebælt Halvmarathon løber af stablen lørdag, vil der være langt færre, som løber med end tidligere år.

Torsdag klokken 14 - kun to døgn før startskuddet lyder lørdag - var der således kun 4922, der ifølge sportstiming.dk havde meldt sig til at løbe den cirka 21,1 kilometer lange rute. Det er et fald på mere end 50 procent sammenlignet med ikke alene sidste år, men alle tidligere udgaver af løbet, der aldrig har været under 10.000 tilmeldte - set bort fra det første år, hvor der kun var solgt 7500 startnumre af den simple årsag, at der ikke var udbudt mere end 7500.

Løbsleder Mads Stryhn anerkender, at faldet gør ondt.

- Det irriterer mig helt vildt. Men vi skal selvfølgelig prøve at finde ud af hvorfor, og hvad vi kan gøre anderledes, siger han og forsikrer, at løbet selvfølgelig også eksisterer næste år:

- Det skal folk ikke bekymre sig for, om det gør. Det kan godt løbe rundt. For vi har jo justeret til undervejs. Men ikke på noget, der giver et dårligere afviklet løb, understreger løbslederen.

Annonce

Tilmeldingstal gennem årene

2008: 7500 (udsolgt)2009 (først år med 11.000 startnumre): 10.200

2010: 11.000 (udsolgt)

2011: 11.000 (udsolgt)

2012: 11.000 (udsolgt)

2013: 11.000 (udsolgt)

2014: 11.000 (udsolgt)

2015: 11.000 (udsolgt)

2016: 11.000 (udsolgt)

2017 (jubilæumsløb): 10.329

Kilde: www.sportstiming.dk

Løbsleder Mads Stryhn fortæller, at han allerede nu har ideer til næste års halvmarathon, men ønsker ikke at dele ud af dem på nuværende tidspunkt. Foto: Peter Leth-Larsen

Intet kvalitet-kompromis

Man har blandt andet valgt at genbruge visse materialer fra sidste år, hvor man ellers plejer at købe nyt - for eksempel målbanneret, ligesom der også vil blive sat mindre hegn op, og der er bestilt færre toiletter.

- Der vil stadig være det samme antal toiletter, der skal være i forhold til antal deltagere såvel som tilskuere. Faktisk flere end tidligere år fordi vi er ved Lillebæltshallerne, hvor de faste toiletfaciliteter også vil være til rådighed. Men vi har set på alt det, der kan og skal lejes ind, hvor der er store udgifter ved at få kørt tingene ind med for eksempel truck, forklarer Mads Stryhn og understreger, at han har gjort meget ud af, at løberne ikke skal kunne mærke, at de mangler noget.

- Nogle ting hænger selvfølgelig sammen alt afhængig af, hvor mange der er. Men jeg vil ikke gå på kompromis med kvaliteten af selve løbet, understreger han.

Mange årsager

Årsagerne til, at der er så markant færre, der har valgt at købe billet til dette års halvmarathon over Lillebælt, kan være mange. Mads Stryhn fremhæver selv de mange flere løbstilbud, der er kommet til. Blandt andet også de såkaldte pop up-løb som for eksempel Royal Run, der afholdes senere på måneden i forbindelse med Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag.

- Så er der jo mange, der vælger at deltage i det, fordi det kun sker én gang - og så er deres "budget" for løb måske brugt op denne måned, påpeger løbslederen, der heller ikke vil afvise betydningen af Copenhagen Marathon, der i år finder sted kun én uge efter Lillebælt Halvmarathon i stedet for to uger efter.

- Der er heller ingen tvivl om, at det altid vil være svært at komme igen efter et jubilæum, hvor vi sidste år gav den fuld gas. Men der er mange parametre, der spiller ind, forklarer løbslederen.

Det er stadig muligt at tilmelde sig Lillebælt Halvmarathon, hvor startskuddet i år lyder klokken 14 fra Lillebæltshallerne. Deadline er lørdag klokken 13 - altså én time før startskuddet lyder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1969: Cafeteria i Mageløs brændte - men gæsterne blev siddende

1994 Nu er der mulighed for at få en garanteret medicinfri flæskesteg på julebordet. Som den første forretning i Odense har Kvickly i Dalum fået en statsautoriseret godkendelse til at sælge ferskt økologisk grisekød. Slagtermester Søren Nielsen i Kvickly siger, at grisene med garanti aldrig har fået medicin eller mærkelige tilskudsstoffer. Vi får kødet fra den ene af to producenter i Jylland, der er statskontrollerede. Og selv bliver vi også kontrolleret i alle ender og kanter. Kødet skal håndteres for sig selv, og skal der midt på dagen skæres mere, skal værktøjet renses, hvis det i mellemtiden har været brugt til andet grisekød. Det økologiske kød koster 10 kroner mere kiloet, og Kvickly kan kun få 100 kilo om ugen. 1969 Odense Brandvæsen havde ved midnatstid besvær med at få gæsterne i cafeteriaet Go-In, Mageløs 7, til at forlade lokalet, skønt det brændte ret kraftigt i køkkenet og op gennem taget. Det måtte adskillige opfordringer til, før folk rettede sig efter brandvæsenets anvisninger. Den væsentligste grund til, at gæsterne skulle ud, var brandvæsenets kulsyretåge, der er giftig. Og kort efter, at en sådan tåge er sprøjtet ud i et rum, opstår der som følge af slukningen en kraftig røg, hvilket gæsterne ved selvsyn kunne se, da de havde forladt lokalet. Ilden opstod i nogle frituregryder og bredte sig hurtigt gennem aftræksrør til en del af tagkonstruktionen. Det skete ret betydelig skade i cafeteriaet. 1944 Der er i disse dage i København samt i Odense, Aarhus og Aalborg meget vidtgående foranstaltninger under forberedelse til indsats i det øjeblik, der eventuelt skulle opstå katastrofer af et sådant omfang, at hele bydele er i fare for at blive ødelagt af brand. Fra Statens civile Luftværn er udsendt et cirkulære til de lokale luftværnsmyndigheder, hvorefter der så hurtigt som muligt, skal træffes foranstaltninger til imødegåelse af katastrofebrand og ildstorm, et udtryk for fladebrande af en så voldsom karakter, at de kan sammenlignes med naturkatastrofer. Når Ildstorm raserer en by, opstår der en sådan ophedning af luften, at både huse og alt levende fuldstændig opsluges som i en krematorieovn.

Annonce