Annonce
Indland

Historiker: En pæn og ordentlig tale uden løftede pegefingre

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethes 48. nytårstale vil ikke være en tale, der bliver husket særlig tydeligt, mener historiker.

Årets nytårstale fra dronning Margrethe skiller sig ikke særlig meget ud fra tidligere nytårstaler, som dronningen har holdt.

Det mener Sebastian Olden-Jørgensen, der er lektor i dansk historie ved Københavns Universitet.

- Talen var pæn og ordentlig og kom rundt til alle sædvanlige stoppesteder på nytårstale-ruten. Dronning Margrethe har gjort det, hun skulle.

- Den var ikke dårlig, der var bare ikke noget særlig bemærkelsesværdigt ved den, siger Sebastian Olden-Jørgensen.

Klimadebatten har præget året, og derfor var det ifølge Sebastian Olden-Jørgensen forventeligt, at dronningen kom ind på temaet.

- Klima er jo ikke et stort politisk stridspunkt i Danmark, men selvfølgelig er det noget, der fylder meget i folks bevidsthed.

- Kongehuset skal sige de rigtige ting, men uden at politisere for meget, så det blev kun lige nævnt, alt andet ville måske have været kunstigt, så det var kun forventeligt, siger han.

I årets nytårstale kom dronningen også ind på ensomhed. Men det blev leveret meget neutralt og kunne være sagt i en hvilken som helst nytårstale i dette årti, mener Sebastian Olden-Jørgensen.

- Det, hun sagde om ensomhed, er jo alt sammen rigtigt - og det kan vi alle sammen nikke genkendende til.

- Hun nævner altid noget almenmenneskeligt i sin tale, men tidligere år har det tit været med en løftet pegefinger. Her han hun talt om at være gode mod hinanden eller ikke at opsluges af digitale medier. Her er ensomhed meget neutralt, siger han.

Årets tale er nummer 48 i rækken af nytårstaler, som dronningen har holdt, siden hun blev dronning i 1972.

Talen blev transmitteret fra dronningens modtagelsesværelse i Christian IX’s palæ på Amalienborg. Det er i samme rum, hvor dronningen til hverdag modtager blandt andre statsministeren og udenrigsministeren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Fyn

OUH i corona-beredskab: - Vi bruger flest ressourcer på frygt og bekymring

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce