Annonce
Danmark

Historier fra vrangsiden: Ny bog om det, historiebøgerne ikke har med

Nej, ikke grindredrab, men drab på marsvin, sådan som det blev praktiseret ved Lillebælt. Målet var af skaffe olie til bl.a. belysning. Illustration fra bogen, udlånt af Middelfart Museum

Historikeren Poul Duedahl går bag det officielle Danmarks-billede og præsenterer os for vildfarelser, mislykkede eksperimenter og ideer, som ingen længere abonnerer på.

Vi kender dem alle sammen fra historietimerne: kongerne, adelsmændene og generalerne. Men når vi kravler ned ad samfundsstigen, bliver minderne fra stunderne med historielæreren færre. Det retter historikeren Poul Duedahl op på med en pragtfuld bog, "Velkommen på bagsiden".

På 383 velskrevne sider får vi en god del af historierne om livet på historiens vrangside: menneskelige vildfarelser, eksperimenter, der gik galt, kampe, der blev tabt, ideer, som ingen længere abonnerer på.

Det betyder for eksempel, at du i "Velkommen på bagsiden" kan møde præstedatteren fra Fredericia, der skiftede køn og endte som succesrig sæbefabrikant.

Bogen myldrer med historier, der rækker fra det grufulde til det muntre - og som under alle omstændigheder er underholdende.

Annonce
Poul Duedahl knytter dette maleri af Skt. Knuds Kirke i Odense til historien om, hvordan nogle troede, man kunne komme i kontakt med djævelen bl.a. ved omkring midnat at gå tre gange rundt om en kirke mod solens retning. Der dukkede nu ikke nogen djævel op i de kendte tilfælde. I stedet fik de, der forsøgte, en sag om trolddom på halsen. Illustration fra bogen, udlånt af Odense Stadsarkiv

Fodnoter og billedtekster

Poul Duedahl har valgt at fokusere på 1800-tallet, "fordi det er det seneste århundrede, som intet nulevende menneske har den fjerneste erindring om".

Hvortil kan føjes, at der også fra 1800-tallet ligger masser af arkivalier og bøger, som rummer "fortællinger, som ofte er blevet sorteret fra". De er måske blevet til fodnoter, billedtekster eller randbemærkninger, men "i deres lidenhed viser de en masse om, hvordan det danske samfund også var indrettet", skriver forfatteren.

Over for disse sætninger er placeret et foto af fire soldater fra 1864-krigen, som alle har mistet et ben. For krigsinvaliderne hører vi næsten aldrig om. Vi vil meget hellere dyrke heltene med dannebrogsordener og mindemedaljer, og dem findes der da også utallige billeder af. De sønderskudte soldater derimod - de er historiens bagside.

Sæbefabrikanten Peter Emil Fenger fra Fredericia. Da han kom til verden, mente jordemoderen, at han var en pige. Illustration fra bogen, udlånt af Museerne i Fredericia

Malaria i Danmark

Det mest imponerende ved bogen er de mange historier, Poul Duedahl har gravet frem. Et mylder af mennesker og skæbner træder frem på siderne.

De fordeler sig på en række temaer: slaveri, tugtelser, underlivet, trosbekendelser, lidenskab, lidelser og døden. Nogle af temaerne kommer vidt omkring, andre tager afsæt i for eksempel den malaria-epidemi, som fra sommeren 1831 bredte sig fra Indien over de russiske stepper til Østersøens bredder.

Hvor mange der blev ramt, er svært at sætte tal på, men kilder siger, at der i årene 1862-1890 blev registreret knap 164.000 tilfælde af malaria i Danmark. En af datidens læger kaldte epidemien "den betydeligste og alvorligste epidemi, der i dette århundrede har hjemsøgt vort fødeland" - meget værre end kolera-epidemien i 1853.

Koleraen har du måske hørt om. Men malaria i Danmark - nej, vel?

Poul Duedahl:

"Velkommen på bagsiden - Danmarkshistorien på vrangen"

383 sider, Gads Forlag

Tørre tæsk og korporlige afstraffelser hørte til dagens orden, når man var barn i 1800-tallet. Så omfattende var det, at det bl.a. kunne holde Lunghøj Piske- og Stokkefabrik i Gelsted på Fyn kørende. Her er det kvaliteten af dagens arbejde, som bliver bedømt. Illustration fra bogen, udlånt af Ejby Kommunes Lokalhistoriske Arkiv
Med i "Velkommen på bagsiden" er også historien om slavekrigen. I marts 1848 løb rygtet over hele Jylland, at 600 slaver var sluppet løs i Rendsborg og skulle være på vej nordover, mens de hærgede og brændte alt på deres vej. Det fik mange steder landbefolkningen til at samles og mændene til at bevæbne sig, som de bedst kunne. Selv om det hele endte uden træfninger, nåede over 100.000 jyder at blive mobiliseret. Hans Smidth malerede et halvt århundrede senere dette maleri, "Fjenden ventes". Illustration fra bogen, udlånt af Kunsten Aalborg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Sydfyn

Invasionen fortsætter: Nu er der fundet fem døde vildsvin på ærøske kyster

Erhverv For abonnenter

- Kvinder er ved at banke sig selv tilbage til kødgryderne

Annonce