Annonce
Kerteminde

Historien på Munkebo Bakke myldrer frem: Kulstof 14-dateringer gjorde arkæologisk fund ældre

Østfyns Museer gravede på Munkebo Bakke ad tre omgange - i 2015, 2017 og 2018. Arkivfoto: Michael Bager

Den hal, som Østfyns Museer udgravede fra Munkebo Bakke, er fra den yngre jernalder - og ikke fra vikingetiden, som arkæologerne først antog. Det afslører kulstof 14-dateringer. Det viser, at Munkebo Bakke har et dybere og længere tidsperspektiv, siger museumsinspektør Malene Refshauge Beck

Munkebo: I Danmarks Radios tv-program "Muldens Mysterier," som sendes på DRK, får Liv Thomsen og arkæolog Lars Grundvad hjælp af en flok detektorførere til at afdække hidtil opdagede sider af Danmarkshistorien.

På onsdag klokken 20 kan du se amatørarkæologerne blive sluppet løs på Munkebo Bakke, hvor de skal blive klogere på fynske vikinger. Her har Østfyns Museer nemlig for nylig udgravet en stor vikingehal.

For det var faktisk, hvad Østfyns Museer troede, at hallen var.

Nu viser kulstof 14-dateringer, som er en naturvidenskabelig dateringsmetode, som mere præcist kan give en datering af, hvad det er, Østfyns Museer har fundet, at den hal, som der er fundet spor af, faktisk er fra 6 - 700-tallet.

Det vil sige, at den er fra før vikingetiden og er det, man kalder yngre jernalder.

- Da vi kiggede på den, tænkte vi, at vi ikke kendte noget lignende fra Fyn. Og det, man gør som arkæolog, er jo, at man forsøger at datere ud fra det, man kan iagttage, og her tænkte vi, at vi må være oppe i den sene vikingetid, fortæller arkæolog og museumsinspektør, Malene Refshauge Beck, der var med til udgravningerne - både i 2015, 2017 og 2018.

Hun mener ikke, at arkæologerne skød forkert.

- For der er også vikingetid på bakken, pointerer hun og forklarer, at det kan museet se ud fra nogle af de metalfund, der er gjort.

- Der var også nogle fund, der var ældre, men derfor var det alligevel en overraskelse at få at vide, at hallen er yngre jernalder.

- Sådan nogle naturvidenskabelig dateringer kan i bedste fald kan være meget præcise og i nogle tilfælde, er de ikke så præcise, men vi er heldige, fordi de er meget ens og meget præcise. Hvis man skal se kildekritisk på det, har vi faktisk nogle meget gode dateringer, og det er for vores vedkommende med til at gøre historien stærkere, pointerer hun.

Annonce
Museumsinspektør og arkæolog, Malene Refshauge Bech, glæder sig over, at Munkebo Bakke nu kan sættes i et større tidsperspektiv. Arkivfoto

Paralleller til andre pladser

Museumsinspektøren synes, at det er interessant ud fra den vinkel, at det viser, at Munkebo Bakke har et dybere og længere tidsperspektiv.

- Det er ikke bare noget, der opstår i vikingetiden. Det er der allerede i yngre jernalder. Det er rigtig interessant, fordi der er også paralleller til nogle af de pladser, som vi kender på Sjælland, forklarer hun og nævner Tissø, som ligger lige over på den anden side af Storebælt.

- Her er der ligesom i Lejre blevet gravet en del inden for de seneste år, hvor man har fundet nogle af de allerstørste bygninger fra dansk, yngre jernalder, og der er næppe nogen tvivl om, at både Tissø og Lejre er bosteder for en kongeslægt. Og vi må konstatere, at det her store halbyggeri på Munkebo Bakke er samtidigt med det, der foregår i Tissø og Lejre. Der er flere ligheder, som de arkitektoniske træk og den måde, man bruger landskabet på, som peger i samme retning. Det får tankerne til at gå i retningen af, om det kan være den samme slægt.

Første fund af sin kaliber

Malene Refshauge Beck fortæller, at hallen på Munkebo Bakke også er et spændende fund, fordi der på Fyn ikke er noget af samme kaliber.

- Vi har i det hele taget ikke ret mange fund af huse eller beboelser fra den tid. Så det er stort, at vi pludselig finder et stort halbyggeri på et meget markant sted i landskabet i et område, hvor der er gjort rigtig mange fund. Det viser også, at der sker noget i området omkring Kerteminde Fjord omkring år 600 og frem mod vikingetiden, understreger hun.

Hun fortæller, at fundet også er spændende, fordi det viser den baggrund og sammenhæng, som også er forklaringen på, hvorfor Ladbygraven er der.

- Den har jo nærmest ligget i et vakuum, siden den blev fundet. Den bliver nævnt i meget litteratur, men der er aldrig nogen, der har formået at sætte den ind i en sammenhæng. Man kan ikke koble et navn eller en historie på. Nu begynder vi i virkeligheden - med denne mængde af fund - at kunne tegne konturerne af, hvad der kan være baggrunden for Ladbygraven.

Hun understreger, at der stadig er meget, som museet mangler at forstå, og mange sammenhænge, de ikke har endnu.

- Men i hvert fald begynder vi at have nogle af forklaringerne på, hvorfor der er denne helt ekstreme rige grav ved Kerteminde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1994: Bølge af tyverier på Odense Friskole

1994 Eleverne på Odense Friskole skal til at holde vagt i klasselokalerne under den fælles morgensang. På skift skal en enkelt elev fra hver klasse blive tilbage, når de andre er til morgensamling i gymnastiksalen. Årsagen er, at skolen i den sidste halvanden uge er blevet ramt af en bølge af tyverier – blandt andet fra elevernes tasker, der ubevogtet er ladt tilbage i klasselokalerne under morgensangen. - Nogle personer har tilsyneladende fået øje på, hvor let det er at komme ind på vores skole. Så nu har vi skærpet agtpågivenheden og aftalt en vagtordning. Eleverne har også fået besked på, at de skal undgå at efterlade penge eller andre værdier i skoletasken, siger skolebestyrer Torsten Johannesen. 1969 Den 21-årige Eva Haraldsted fra Aarhus har stævnet den engelske fodboldspiller George Best, Manchester United, for brudt ægteskabsløfte. Et forlydende i London vil vide, at den danske pige vil have sin tidligere forlovede til at betale hende 20.000 pund ( cirka 360.000 kroner). George Best bekræfter, at han har modtaget stævningen fra den danske pige men har ingen kommentarer ud over, at ”det vist er bedst, at hun rejser hjem til Danmark nu”. Eva Haraldsted traf Georg Best, da hun forsøgte at skaffe hans autograf til sin daværende, danske forlovede. Hun rejste senere til England og blev midtpunktet i mange romantiske forlydender, der opstod om hende og den engelske fodboldspiller. 1944 Prisudvalget i Odense Købstad offentliggør i dag en bekendtgørelse, hvorefter der straks træder maksimalpriser i kraft for juletræer, der sælges her i byen såvel i engros- som i detailhandel. Priserne er fastsat specielt gældende for Odense og godkendt af Prisdirektoratet. De må derfor ikke overskrides uanset tidligere indgåede aftaler om højere priser og avancer. Efter de nye prisbestemmelser må juletræer i almindelige sorter gran koste fra 1,25 kroner til syv kroner pr. stk., medens der for finere træsorter, ædelgran, nordmannsgran og lignende, må tages fra to kroner til 11,75 kroner. Priserne gælder for størrelser fra mellem 60 centimeter til højest 3 ½ meter. Handlen med juletræer er kun så småt begyndt i byen.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Annonce