Annonce
Rejser

Historien bag et feriebillede: Grækeren, der elsker duer

Læser Flemming Johansen har indsendt feriebilleder og historien om sit møde med Duemanden (hvis rigtige navn er Stelios), som ses på billedet, med disse ord: "Jeg har en rigtig god, sød og nærværende historie om en ældre herre på den lille græske ø Zakynthos. Han er 82 år, og i de sidste 51 år har han hver eneste morgen klokken 7.30 kørt ind til byens havn for at fodre alle duerne." Foto: Flemming Johansen
Duemanden. Det kalder Flemming Johansen en gæstfri græker, som han mødte på øen Zakynthos. Hver morgen i 51 år har han fodret duer på havnekajen, og det forevigede Flemming Johansen med sit kamera. Billederne fik Duemanden som en gave, og fotografen fik moralen "du får, hvad du giver" at føle på egen krop. Den oplevelse har han skrevet om her.

Når vi er på ferie, elsker vi at stå tidligt op og gå en lang tur - gerne fem til syv kilometer - inden byen vågner. Det var på en af de ture, vi så en meget venligt smilende mand komme kørende i sin VW Transporter for at fodre duer på havnen på øen Zakynthos. Det var så fachinerende at se så mange duer sidde på hustagene.

Alt imens jeg fotograferede de mange duer, hørte jeg et dyt fra en bil. Det var åbenbart et signal fra Duemanden om, at nu var der morgenmad, for duerne lettede allesammen og fløj hen til hans køretøj. De satte sig overalt på bilen og på havnekajen ved siden af. Han fodrede med korn og majs. På mindre end fem minutter var der ikke et eneste korn tilbage.

Imens jeg fotograferede dette scenarie, kom han hen til mig og inviterede på kaffe på en nærliggende café. Men da han kun kunne tale græsk, hjalp det ikke ret meget, at vi bød ind med både dansk, tysk, engelsk og fynsk, takkede vi pænt nej, men det fortrød vi hurtigt. Derfor blev vi enige om at frekventere en fotohandler for at få fremkaldt et par billeder af Duemanden og byde ham på kaffe.

Annonce
Stelios aka Duemanden fodrer duer på havnen i Zakynthos. Foto: Flemming Johansen

God karma

Som tænkt så sket. Bortset fra at han på det kraftigste insisterede på at betale for kaffen. Sprogbarrierer, ja, det var der selvfølgelig, men han kunne ikke skjule sine tårer, da han så billederne. Heldigvis var det en sød dame, der havde caféen. Hun kunne tale gebrokkent engelsk og oversatte det bedste, hun havde lært.

Da vi forlod caféen, spurgte Duemanden, om vi var til hvid- eller rødvin? Vi svarede, at vi nok mest var til rødvin, hvorpå han sagde: "Samme tid og sted i morgen, så har jeg vin med til jer". Da vi mødtes igen, fik vi de mest lækre tre liter rødvin af hans egen avl.

Da dagen oprandt, hvor vores ferie var brugt, mødte vi igen op på caféen med en flot buket blomster til caféens ejer som tak for, at hun havde været tolk. Denne gang betalte vi kaffen til Duemanden og hans fem venner. Det syn glemmer vi aldrig, for de var meget taknemmelige, og Duemanden havde igen svært ved at holde tårerne tilbage.

Hans rigtig navn er i øvrigt Stellios, og ejeren af caféen hedder Rena. Hvorfor fodrer han duerne, kan man spørge sig selv? Det er simpelthen bare, fordi han elsker duer. Moralen er: Som vi altid siger – du får, hvad du giver.

Historien og billederne er indsendt af Flemming Johansen, Saugstedvang 11, 5600 Faaborg.

Har du et feriebillede og en tilhørende lille historie, som du vil dele med læserne, kan det sendes til rejser@jfmedier.dk.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce