Annonce
Livsstil

Hint Junior: Børn kan også fatte et hint

#####¤

Juniorudgaven af det populære selskabsspil Hint har været efterspurgt af børnefamilier. Også vores. Så forventningerne var tårnhøje, da spillet blev pakket ud. Det vakte begejstring, at der var to nyskabelser: Selve spillepladen er nu kanten af æsken, hvor de to hold flytter deres brik rundt, efterhånden som de får point for at tegne, tale, mime, lave lyde eller bruge hint-emojier. Sidstnævnte er en sjov nyskabelse, idet man har taget konsekvensen af, at børn bruger mange af emojis - billedetegn eller ideogram - når de kommunikerer.

Derfor er en af disciplinerne at bruge en plade med billeder af emojis og symboler. Det er forbløffende, hvad man kan udtrykke ved hjælp af 130 billedetegn og 14 farver. For eksempel børnefilm. Især var jeg glad for, at der er et snefnug på pladsen, som kombineret med en pige-emoji giver filmen Frost.

Det mest lumske ved spillet er det røde ord, som holdkammeraten/holdkammeraterne ikke må sige, for så får man minuspoint. Omvendt forhindrer det også, at (for) ivrige deltagere bare råber en masse forslag, for hvert forsøg er på tid i form af et minutur. For hvert rigtigt gættet ord er der et point at hente, og hvert point giver ret til at rykke et hak frem på spillepladen. På hvert kort er der tre ord at gætte og et ord, man ikke må sige. Man kan få et ekstra point ved, at kortet ligger ud for et ekstra point på spillehjulet.

Halvdelen af gangene har vi droppet at bruge spillehjulet, fordi vi alligevel glemte at dreje det efter hvert forsøg, og det var sjovere bare at vælge mellem de tre kort.

Brætspillet Hint bliver også lynhurtigt højlydt, og der bliver grint utrolig meget over deltagernes evner udi at mime og lave lyde. Især da den niårige kravler ind under sofabordet, krøller sig sammen og ruller frem og tilbage på gulvet. Hun mimer selvfølgelig en nullermand.

Eneste minus er, at de 400 kort hurtigt bliver brugt, men vi håber på, at man snart kan købe nogle nye.

(Bezzerwizzer, fra 8 år, mindst fire spillere, 249,95 kroner)

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Byråd sætter punktum for Odeon-sag: Men der mangler stadig en undskyldning

Leder For abonnenter

Odeon har tumlet rundt som en beruset balletdanser

Det er ynkeligt, at selskabet bag Odeon ikke vil undskylde de løgne, som man var sendt ud i offentligheden for at dække over sagen om den systemkritiske kinesiske dansetrup Shen Yuns aflyste optræden i musik- og teaterhuset. Odeon-selskabet har, som det fremgik af avisen tirsdag, i stedet valgt at "beklage" sin optræden via en advokat, men man har ikke haft mod og mandshjerte nok til at sige det lille, men vigtige ord "undskyld". Det er uhørt dårlig stil; en uforskammet opførsel. Derfor må man håbe, at Odeon tager ved lære af forløbet og den berettigede kritik, der er blevet rejst mod selskabet. For selvfølgelig skal man undskylde, når man stikker en løgn. Odeon har i Shen Yun-sagen tumlet rundt som en beruset balletdanser midt i et balletkompagni. Man har løjet for offentligheden, og man har løjet for sin kontraktpartner, Odense Kommune. Det har absolut ikke været kønt at se på. Det er blevet grundigt tilbagevist, at aflysningen af den kinesiske dansetrups optræden skyldtes pres fra det kinesiske regime. Der findes ganske enkelt ikke skyggen af dokumentation for, at den kommunistiske supermagt Kina har forsøgt at diktere programmet i et musik- og teaterhus i hjertet af Danmark. Der er andre og bedre forklaringer på, at Shen Yun-truppen ikke fik lejlighed til at optræde i Odeon. Alene det faktum, at truppen er ukendt i offentligheden og derfor næppe ville have haft gennemslagskraft til at samle et større publikum i Odeon, kan begrunde, at truppen fik et nej fra Odeon. Det kunne man imidlertid have sagt højt og dermed sparet sig selv for megen ballade. Ligesom man fra Odeons side kunne have sagt, at der var åbenlyse samarbejdsproblemer mellem den kinesiske trup og musik- og teaterhuset. Det er nu engang altid bedst at sige tingene, som de er - også når det er ubekvemt. Selv om sandheden ifølge mundheldet er ilde hørt, er sandheden altid at foretrække. Derfor må Odeon mande sig op og lære at sige tingene, som de er. Også, når det handler om at afvise ukendte, kinesiske dansere. Alt andet er ynkeligt.

Annonce