x
Annonce
Odense

Hilser kunstfusion velkommen: - Svært at få udendørs kunst til 30.000 kroner

Billedkunstner Mikkel Larris har gennem seks år været formand for Odense Billedkunstråd, som har skullet finde kunstnere til nybyggeriers bidrag til 1 %-ordningen. Det er blandt andet sket ved havnebadet, der i 2014 fik vindafhængig kunst af duoen AVPD. Værket ses i baggrunden. Arkivfoto: Nils Mogensen Svalebøg
Billedkunstner Mikkel Larris har været formand for Odense Billedkunstråd. Han hilser den nye fusion velkommen, fordi den giver bedre muligheder. Kunst skal stå ordentligt og ikke være i vejen, siger han.

Billedkunstner Mikkel Larris, der har været udpeget som formand for det nu snart fusionerede Odense Billedkunstråd de seneste seks år, regner ikke med, at han får plads i det kommende Odense Kunstråd. Alligevel er han tilfreds med den nye model.

- I Odense Billedkunstråd har vi været orienteret om den ny model, der har været undervejs i en årrække. Vi har jo oplevet, hvor svært det er at bruge midlerne til kunst fornuftigt i de projekter, hvor én procent er lig med 30.000 kroner. Det er svært at få udendørs kunst til den pris, siger Mikkel Larris.

- Jeg må også være ærlig og sige, at nogle gange tænker jeg pragmatisk på, hvor meget kunst i det offentlige rum, vi egentlig har plads til. Vi skal være fornuftige, når vi køber ind. Både fordi kunst skal stå ordentligt og ikke være i vejen. Og hvor gode kunstværker, der end er tale om, må vi også konstatere, at deres værdi og betydning ændrer sig over tid. Nogle gange kan det være forfriskende at flytte værker for at give dem nyt liv og ny betydning. Det er for eksempel sket med Ingvar Cronhammars værk, "Camp Fire", som Odense Bys Kunstfond sikrede en plads ved indsejlingen til havnen på Stige Ø, siger han.

Mikkel Larris understreger, at det ikke betyder, at han nedtoner den voldsomme nedhugning af værket, der lå forud for flytningen.

Annonce

- Mit håb er, at når der nu kommer politikere i kunstrådet - og i spidsen for det - vil fortællingen om kunsten i det offentlige rum nå længere ud i hele kommunen.

Mikkel Larris, billedkunstner og formand for Odense Billedkunstråd, der i forbindelse med fusionen med Odense Bys Kunstfond formentlig indstilles til lukning

Politikere giver synlighed

Ifølge Mikkel Larris er billedkunstrådet også godt tilfreds med forvaltningens oplæg til det nye kunstråd af den grund, at det har en fornuftig sammensætning af medlemmer.

- Vi har tidligere påpeget, at fordelingen af medlemmers faglighed har været vigtig for os, og vi er positive nu, hvor rådet ser ud til at få fire kunstfaglige personer og fire politikere. Det er med til at sikre, at der fortsat bliver set på kunst på en progressiv måde, siger han.

En af udfordringer ved det hidtidige Odense Billedkunstråd har været, at selv om det stod for at placere kunst for hundredtusindvis af kroner i det offentlige rum, forblev det ofte en hemmelig affære. Nyhederne om kunsten blev ganske enkelt ikke kommunikeret ud.

- Mit håb er, at når der nu kommer politikere i kunstrådet - og i spidsen for det - vil fortællingen om kunsten i det offentlige rum nå længere ud i hele kommunen. Politikerne er vant til at skulle fortælle om de ting, de laver. I kunstkredse er man opmærksom på, at Odense Kommune er god til at investere i kunst. Folk skal da vide det, når der bliver brugt penge til offentlige udsmykninger, siger Mikkel Larris.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce