x
Annonce
Danmark

Heunicke og Brostrøm kalder forvirring om test for søgt

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Særligt én ting er minister og direktør enige om. Der er ikke uenighed om WHO-opfordring til at teste mere nu.

Der har hersket forvirring om den danske strategi for at bekæmpe coronavirus.

Undervejs har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) undskyldt, og direktør Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen har beklaget. Begge har sagt, at der vil blive begået fejl, det vigtigste er, at de ikke bliver gentaget.

Den seneste tid har pressen boret i, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, et hav af gange har understreget, at alle lande bør teste, teste, teste.

I et interview tirsdag morgen sagde Heunicke, at "det ikke er korrekt", at WHO's anbefaling ikke gælder Danmark. Brostrøm har ellers tidligere sagt, at WHO er blevet "overfortolket eller misforstået".

Opfordringen var rettet mod lande, som slet ikke er det samme sted som Danmark ifølge Brostrøm. Der har undervejs været udbredt kritik af, at sundhedsmyndighederne ikke testede nok, og at sundhedspersonale ikke kunne blive testet.

På et pressemøde tirsdag gik både ministeren og direktøren i rette med pressen, da der blev spurgt ind til, hvem der havde ret.

- Det er en søgt uenighed. Vi tester så mange som overhovedet muligt i Danmark. Det står i de to strategier, som blev lagt ud i onsdags, og som vi byggede ovenpå i søndags. De er fuldstændig i tråd med WHO's anbefalinger, siger Heunicke.

Og det er Søren Brostrøm enig i.

- Jeg er enig med ministeren, det er en søgt uenighed. Jeg vil gerne understrege meget tydeligt, at fra Sundhedsstyrelsens side vil vi gerne teste mere, vi skal teste mere.

- Det var også det, vi åbnede op for med de retningslinjer, vi udsendte sidste onsdag, siger Søren Brostrøm.

Søndag lancerede ministeren med egne ord en mere offensiv teststrategi, fordi der i weekenden var et stor fald i antallet af mennesker, der blev testet.

Strategien har dog ikke ændret på Sundhedsstyrelsens retningslinjer, som flere medier har beskrevet, hvilket fik flere sundhedspersoner til at undre sig.

Faldet i antallet af tests skyldes, at der er mangel på de materialer, der skal bruges til forbehandling af prøver. Det er endnu ikke noget, der produceres i Danmark. Der er også mangel på værnemidler som masker og sprit.

- Som ministeren siger, så møder retningslinjerne virkeligheden over weekenden, hvor der er en udfordring af testkapacitet. Derfor skylder vi fra Sundhedsstyrelsen side at være præcise i forhold til prioritering, siger Søren Brostrøm.

På spørgsmålet om hvordan det kan være en søgt uenighed, når de to myndighedspersoner tilsyneladende siger to forskellige ting, svarer Søren Brostrøm:

- Jeg vil gerne præcisere mit citat, som jeg faktisk prøvede at sige meget præcist. Når WHOs generalsekretær taler, så taler han til alle lande i verden, inklusiv Danmark.

- Men landene har meget forskellig kontekst, der skal vi selvfølgelig tage det ned i en dansk kontekst. Vi hører helt tydeligt det politiske signal om, at vi skal teste mere i Danmark.

Han uddyber, at han selv og Sundhedsstyrelsen ikke har været klare nok i kommunikationen.

Magnus Heunicke siger "åbent og ærligt, at vi ville have været et bedre sted, hvis vi havde testet endnu flere fra starten af".

- Vi kommer til at begå fejl undervejs. Det eneste, der ikke må ske, er, at man ikke vil erkende det og er klar til at rette ind, siger sundhedsministeren på spørgsmålet om, hvem af de to man kan stole på.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce