Annonce
Odense

Her kigger alle på Odense: Kampen imod unges hjemløshed er en succes

Unge hjemløse har været et voksende problem i Danmark i en årrække, men nu begynder uviklingen flere steder at gå den rigtige vej. Odense viser vejen ved relativt hurtigt at kunne tilbude de unge en bolig og supplere med de nødvendige sociale indsatser. Arkivfoto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix
Antallet af hjemløse unge er forholdsmæssigt fire gange så højt i Esbjerg og Aarhus som i Odense, viser ny forskning fra VIVE. Mange kommuner ønsker at lære af Odenses erfaringer.

Odense har begrænset antallet af hjemløse unge til et minimum.

Fra en alarmerende udvikling i 2015 har Odense fået vendt udviklingen i sådan en grad, at kommunen i dag fremstår som det lysende eksempel, andre gerne vil lære af. Det var en af pointerne til et miniseminar i Odense for nylig om netop unge hjemløses situation, arrangeret i anledning af ny forskning på området, og præsenteret af Realdania og det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.

I 2017 var antallet af unge hjemløse mellem 18 og 24 år således forholdsmæssigt fire gange så højt i Esbjerg og Aarhus som i Odense. Det år viste hjemløsetællingen, at 20 unge i Odense ikke havde et fast sted at sove. Den seneste hjemløsetælling afslørede, at antallet nu er nede på ni - "et absolut set meget lavt niveau" ifølge VIVE's ekspert på området, seniorforsker Lars Benjaminsen.

Tallet inkluderer nemlig også de såkaldte sofa-surfere, der bor hos venner og bekendte i perioder for at undgå at havne på forsorgshjem - et miljø, hvor de ofte møder både kriminalitet og en hård misbrugskultur.

Annonce

Unge hjemløse

Fra 2009 til 2017 steg antallet af unge hjemløse mellem 18 og 24 år fra 633 til 1278. Tallene stammer fra VIVE's såkaldte hjemløsetælling, som finder hvert andet år, og tællingen for 2019 viste, at tallet nu er faldet til 1023 for hele landet. Kun omkring syv procent er gadesovere. Få benytter natvarmestuerne, men 29 procent bor på herberg (flest kvinder). Den største gruppe - 39 procent - sover hos venner og familie.

Trods det generelle fald er der dog sket en stigning i antallet af unge hjemløse i landområderne på 13 procent.

Mere end halvdelen af de unge hjemløse lever med en psykisk sygdom - det gælder for 53 procent af mændene og 70 procent af de unge kvinder. Psykisk sygdom er den hyppigste årsag til hjemløshed for unge kvinder.

Den hyppigste årsag til hjemløshed blandt unge mænd er misbrugsproblemer. Det har 65 procent sammenlignet med 50 procent af kvinderne. Hash er det mest udbredte rusmiddel.

I Odense talte man i 2009 31 unge hjemløse, 20 i 2017 og 9 i 2019. Tre af de ni er efterkommere af indvandrere. To af de ni sov på gaden, tre boede på herberg, en på natvarmestue og to hos venner eller familie. En tilhører kategorien "andet".

Kilde: "Hjemløshed i Danmark 2019", VIVE.

Odense er længst fremme

Antallet af unge hjemløse steg fra 2009 til 2017 fra 633 til 1278 på landsplan, men faldt i 2019 takket været en større opmærksomhed på problemet.

VIVE's forskning viser, at langt den største motor i forhold til at finde løsninger ligger i at få de almene lejeboliger bragt i spil, kombineret med den rigtige sociale indsats.

Generelt har danske kommuner ret til at få stillet hver fjerde ledige almene bolig og almene ungdomsbolig til rådighed, men Odense har valgt en langt mere pragmatisk løsning. Her mødes de største boligselskaber med repræsentanter for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen en gang om måneden og kigger på, hvad der konkret er brug for. På den måde undgår parterne unødvendig bureaukrati og at bruge tid på boliger, der alligevel ikke kan bruges til unge hjemløse.

- Det er en meget målrettet måde at arbejde på, som Lars Benjaminsen fra VIVE, konkluderede på seminaret.

En bolig gør det dog ikke alene - der skal følge intensiv social hjælp med, når den unge flytter ind. Det tjener to formål, dels at hjælpe den unge med at blive boende, dels at afhjælpe problemerne i forhold til naboerne. Og også her gør Odense det godt. Som Lars Benjaminsen konkluderede på seminariet:

- Odense er den kommune, der er længst fremme med housing first og med at få de unges boligsituation stabiliseret hurtigt ved at koble social støtte på.

Opgangsfællesskaber ikke gode

Blandt tilhørerne var flere embedsfolk fra nogle af landets øvrige kommuner, som oplever, at hjemløshed blandt unge pludselig er blevet et reelt problem.

- Og hvordan får vi politikerne med til at gøre noget af det, der virker, lød et af spørgsmålene til Lars Benjaminsen.

Han indrømmede, at den her relativt tekniske løsning måske ikke var noget, der talte specielt til mange lokalpolitikere:

- Det er måske ikke så eksotisk som opgangsfællesskaber og små huse og særlige boliger. Men det er ikke den slags løsninger, vi umiddelbart vil anbefale, for med opgangsfællesskaber og lignende løsninger løber man let ind i at fastholde de unge i hjemløsheden og de konflikter, der følger med, sagde Lars Benjaminsen.

- I stedet kan man jo bare se til Odense. Og jeg tror også, politikerne har set de gode resultater.

Kollegieboliger kan være en løsning, men kun til de mest ressourcestærke af de unge hjemløse. De mest udsatte unge føler sig til gengæld udstødt, for de har svært ved at komme ind i fællesskaberne hos meget ressourcestærke unge, forklarede Lars Benjaminsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce