Annonce
Danmark

Her får du overblikket: Sådan går det med indvandringen i Danmark

Antallet af asylansøgere er faldet markant gennem de senere år, siden det toppede i 2015 - det var det år, vi så billeder af flokke af migranter på de danske veje. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
I næsten to årtier har udlændingepolitik været et meget debatteret emne blandt politikerne på Christiansborg - det gælder også for denne valgkamp. Men hvordan står det til med indvandringen? Avisen Danmark er gået bag om tallene og har talt med eksperter, der forklarer udviklingen på 10 centrale punkter.

Brødtekst

Annonce

1. Flere indvandrere kommer i arbejde

Gode konjunkturer har fået flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde, forklarer Erik Bjørsted, cheføkonom for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Pr-foto

Indvandring: På fem år er beskæftigelsen i Danmark steget med ca. 110.600 fuldtidsbeskæftigede. Det viser den seneste opgørelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet på tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i december 2018. Godt 36.400 personer flere af ikke-vestlig herkomst, svarende til omkring en tredjedel, er kommet i arbejde siden 2013, da tallet lå på omkring 85.000 ikke-vestlige indvandrere.

Erik Bjørsted, cheføkonom for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, forklarer, hvorfor udviklingen går i en bedre retning.

- Vi tilskriver det hovedsageligt de gode konjunkturer, og at der er blevet lidt mere rift om arbejdskraften, som gør, at grupper, som har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, lettere kan få fodfæste. Det er en tendens, som vi typisk ser, når der er bedre tider.

- En anden mulig forklaring er også i forhold til beskæftigelsesindsatsen, hvor man havde nogle trepartsforhandlinger (mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne, red.) i kølvandet på flygtningestrømmen i 2015. En af de ting, man besluttede, var at møde de her flygtninge som jobparate, sådan blev kun få mødt tidligere Det kan have haft en betydning, men vi ved det ikke. Endelig er der arbejdet for at få flere over i virksomhedspraktik, siger han.

2. Lavere indkomst blandt indvandrere

Selvom flere kommer i arbejde, tjener flere indvandrere fortsat mindre end danskere af etnisk herkomst. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Ikke-vestlige indvandrere har en mindre indtjening end de oprindelige danskere. Således lå den gennemsnitlige årsindtægt i 2017 for ikke-vestlige indvandrere på 228.200 kroner, hvilket er mere end 100.000 kroner lavere i indtægt sammenlignet med personer med dansk oprindelse. Her lå gennemsnittet på 331.200 kroner per dansker over 15 år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Der er stor forskel i indtægt bandt de ikke-vestlige indvandrere alt efter deres oprindelsesland. Således lå mandlige personer i alderen 20-59 år fra Indien med en årsindtægt i 2017 på godt 400.000 kroner før skat, mens mandlige personer fra Somalia, Bulgarien og Syrien tjente under 200.000 kroner i gennemsnit.

Blandt kvinder i aldersgruppen 20-59 år lå personer fra Bosnien-Hercegovina, Rusland, det tidligere Jugoslavien, Sri Lanka og Vietnam på en gennemsnitlig årlig indkomst før skat mellem 257.800 kroner og 280.000 kroner, mens kvinder fra Danmark i snit tjente 330.000 kroner. Kvinder med den laveste årsindtægt kommer fra Syrien med et gennemsnit på 135.500 kroner.

3. Sværere at få asyl

Tidligere blev flere flygtninge indkvarteret i teltlejre i Danmark. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Der er lukket flere asylcentre i Danmark i de senere år, og en af de væsentligste årsager er, at færre søger asyl i landet. I flere år har der været en række stramninger på asylområdet. På Integrationsministeriets hjemmeside oplyser ministeriet, at der er blevet strammet 114 gange, siden folketingsvalget i 2015.

Blandt stramningerne er ventetiden for familiesammenføringer, hvor man i dag skal vente tre år mod tidligere ét år. Ydelserne er blevet skåret fra kontanthjælp til integrationsydelse, hvis man ikke har opholdt sig i landet i minimum syv ud af de seneste otte år. Smykkeloven kom i 2016, og med den kan politiet konfiskere værdier hos asylansøgere. Der er også blevet opført teltlejre til indkvartering, den sidste af dem lukkede dog ned for tre år siden. Ventetiden på at få permanent ophold er desuden blevet sat op fra fem år til otte år.

Lektor i statskundskab på Syddansk Universitet Romana Careja forklarer, at det er blevet sværere at få asyl i Danmark.

- De politiske tiltag resulterer sammen med den lange ventetid for permanent ophold i en lang periode med usikkerhed for flygtninge, siger hun og fortsætter:

- Eksempelvis gør brugen af listen om sikre oprindelseslande det sværere for asylansøgere fra disse lande at løfte bevisbyrden, og samtidig bliver det nemmere for myndighederne at afvise ansøgningerne.

Romana Careja mener dog ikke, at de politiske tiltag alene forklarer tallene.

- Tiltagene sender formentlig et stærkt signal til flygtninge, som ønsker at komme til Danmark, men vi har dog ikke et klart bevis på, at de har fået asyltallene til at dale. Der er også andre grunde, der gør, at ansøgertallet falder, siger hun.

4. Ingen kvoteflygtninge trods kritik af regeringen

Det er uvist, om Danmark tager imod kvoteflygtninge i 2019. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Når det gælder kvoteflygtninge, har Danmark i flere år afvist at tage imod dem. Siden 1989 og frem til 2016 tog landet imod godt 500 hvert år, og FN pressede på over for regeringen for at få Danmark til at tage imod 1500 personer i 2018.

Regeringen har ikke villet imødekomme kritikken og har retfærdiggjort afvisningen med at have haft fokus på integrationen af de flygtninge, som i forvejen er i Danmark. Det er udlændingeministeren, som kan bestemme, om Danmark i fremtiden skal tage imod kvoteflygtninge. Det er uvist, om det vil ske i 2019.

5. Laveste antal opholdstilladelser i 10 år

Antallet af opholdstilladelser fra asylansøgere er det laveste i et årti. Grafik: Mikkel Damsgård Petersen

Godt 1650 personer fik opholdstilladelse i 2018, hvilket er det laveste siden 2009, da omkring 1400 asylansøgere fik ophold. Tallet toppede i 2015, da 10.849 blev tildelt ophold.

Flest opholdstilladelser i 2018 er der givet til asylansøgere fra Eritrea med 607, mens næsten lige så mange fra Syrien har fået ophold. Derudover er der også givet ophold til personer fra Iran og Afghanistan med henholdsvis 233 og 147 samt til 39 statsløse, primært palæstinensere.

Udviklingen for 2018 ligner mønstret for i år, da der i de første tre måneder i 2019 er givet 368 opholdstilladelser.

6. Færre flygtninge kommer hertil

Færre flygtninge kommer til Europa i disse år. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

I 2015 toppede antallet af asylansøgere, da især flygtninge fra Syrien kom til Europa. I Danmark søgte 21.315 om asyl, heraf var de 8608 flygtet fra krigen i Syrien. I 2018 lå antallet af ansøgere omkring 3500, det er det laveste siden 2011, da tallet lå på 3806 ansøgere. En forklaring på, at vi får færre asylansøgere i Danmark, er, at der kommer langt færre flygtninge til Europa ifølge Romana Careja.

Det samlede antal af asylansøgere i EU’s 28 medlemslande er halveret, siden det toppede med omkring 1,3 millioner i 2015. Faldet er sket i forbindelse med, at mange lande, inklusive Danmark, efterfølgende har valgt at lukke grænsen som reaktion på flere flygtninge i Europa, og at EU har øget samarbejdet med lande som Tyrkiet, Marokko og Libyen.

7. Der bliver færre kriminelle

Færre bliver dømt for straffelovsovertrædelser. Det gælder også blandt indvandrere og efterkommere. Grafik: Mikkel Damsgård Petersen

Antallet af dømte falder - også blandt indvandrerne. Det viser de seneste tal for 2017 fra Danmarks Statistik fra april i år. 4171 gange blev mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kendt skyldige for straffelovsovertrædelser i 2017, hvilket er 70 tilfælde færre end i 2013 (4241 domme). Siden 2013 har der været et fald på 21 procent i afsagte domme for straffelovsovertrædelser (4388 færre domme). I alt 20.864 domme blev der afsagt i 2013.

Også hos kvinderne har der været et fald i antallet af afsagte domme på omkring 27,5 procent fra 2013 til 2017 - fra 6165 til 4464 domme. Blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er der blevet færre afsagte domme. 937 domme blev der afsagt i 2017 mod 1106 i 2013. Det er et fald på 15 procent.

Blandt ikke-vestlige indvandrere i alderen 20-24 år ligger kriminalitetshyppigheden i 2017 på 3,4 procent, mens det for efterkommere i samme alder ligger på 5,9 procent. Blandt indbyggere med dansk oprindelse er tallet 1,3 procent.

8. Færre offentlige udgifter

Jan Rose Skaksen, forskningschef hos Rockwool Fonden, forklarer, at de offentlige udgifter på indvandring falder, fordi flere kommer i arbejde. Pr-foto

Det er blevet mindre dyrt for statskassen, at indvandrere kommer til landet. I den seneste opgørelse for 2016 fra Finansministeriet kostede indvandring i alt 30 milliarder kroner. Det er et fald på fem milliarder kroner i forhold til 2015, svarende til 15 procent.

Opgørelsen fra Finansministeriet over, hvad indvandring koster Danmark, blev indført første gang for 2014. Den er delt i to områder, hvor udgifterne til ikke-vestlige indvandrere er faldet med to milliarder kroner fra 2015 til 2016 - fra 37 milliarder kroner til 35 milliarder kroner. I samme periode er indtjeningen på vestlige indvandrere steget fra tre milliarder kroner til fem milliarder kroner:

- Hovedforklaringen på udgifter med ikke-vestlige indvandrere er, at de i mindre grad er i beskæftigelse, mens det for efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er, at de er børn, og at der er udgifter til pasning og skole, forklarer Jan Rose Skaksen, der er forskningschef for Rockwool Fonden.

Blandt de ikke vestlige-indvandrere er der også lande, hvor der er plus. Det er fra Ukraine, Kina og Indien. Hver indvandrer fra Indien gav således den danske stat en indtjening på godt 70.000 kroner i 2016 i gennemsnit. Jan Rose Skaksen forklarer, hvorfor de tre lande giver et overskud.

- Det er ikke så overraskende, fordi deres opholdsgrundlag er arbejde, og derfor går de i plus. Dér, hvor der er minus, er det, fordi opholdsgrundlaget for flere af tilfældene er som flygtninge, siger han.

9. Flere efterkommere får en uddannelse

Flere og flere ikke-vestlige efterkommere går i gang med en uddannelse. Faktisk er andelen af 22-årige kvinder under uddannelse nu højere blandt ikke-vestlige indvandrere end blandt deres jævnaldrende af dansk oprindelse. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Blandt de 30-årige ikke-vestlige efterkommere i 2018 er der 53 procent af mændene og 69 procent af kvinderne, som har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. De tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse er hhv. 73 procent for mændene og 81 procent for kvinderne ifølge Danmarks Statistik.

For de kvindelige ikke-vestlige efterkommere er der sket en stigning på 13 procentpoint fra 2008, da andelen var 56 procent. For de mandlige ikke-vestlige efterkommere er stigningen på 11 procentpoint i samme tidsrum.

I 2018 er andelen af 22-årige under uddannelse 67 procent blandt de kvindelige ikke-vestlige efterkommere og 49 procent hos mændene. Andelen af 22-årige under uddannelse hos mænd af dansk oprindelse ligger to procentpoint højere, på 51 procent, mens der blandt kvinder af dansk oprindelse er 63 procent under uddannelse - altså er tallet fire procentpoint lavere for oprindelige danske kvinder end for deres jævnaldrende kvindelige ikke-vestlige efterkommere.

10. Lavere valgdeltagelse hos indvandrere ved valget i 2015

Færre indvandrere stemte ved folketingsvalget i 2015. Foto: Lars Rasborg/Ritzau Scanpix

Ved det seneste folketingsvalg i 2015 stemte 85,8 procent af de stemmeberettigede. Blandt de afgivne stemmer hos ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab lå tallet på 66,1 procent (110.897 afgivne stemmer), mens det for efterkommere lå på 53,4 procent (41.311 afgivne stemmer). Blandt personer med dansk oprindelse afgav over 2,9 millioner deres stemme, svarende til 87 procent. Det viser tal fra Center for Valg og Partier ved Københavns Universitet. Der er ikke materiale til sammenligning med tidligere folketingsvalg ifølge professor Kasper Møller Hansen.

Omkring hver 10. i Danmark er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

506.570 personer i Danmark er per 1. januar 2019 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, det svarer til 8,7 procent af befolkningen. Det er godt 13.000 flere i forhold til året forinden, da andelen var 8,54 procent. Andelen af indbyggere af dansk oprindelse er 86,7 procent af befolkningen i 2019 og samme procentandel som i 2018.

Svenskerne tager også imod færre flygtninge

Ligesom i Danmark kommer der færre asylansøgere til Sverige, hvor antallet dog fortsat er langt højere end for Danmark. I 2018 søgte 21.502 om asyl i Sverige, mens der var 162.877 ansøgere, da det toppede i 2015 - heraf godt 100.000 i de tre efterårsmåneder.

Omkring 25.000 asylansøgere fik i 2018 tildelt opholdstilladelse i Sverige, mens tallet i 2016 var oppe på 71.503 opholdstilladelser. Til sammenligning tildelte Danmark i 2018 godt 1650 opholdstilladelser.

Den svenske version af integrationsministeriet, Migrationsverket, forventer, at omkring 21.000 personer vil søge asyl i Sverige i 2019, mens landet vil tage imod 5000 kvoteflygtninge i år. I Danmark er det fortsat usikkert, om der bliver taget imod kvoteflygtninge, og heller ikke i de seneste tre år har den danske regering ønsket at tage imod de årlige 500 kvoteflygtninge, som FN anbefaler.

Kilde: Migrationsverket

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Mordsigtet død i cellen: Det ved vi lige nu

Annonce