Annonce
Faaborg-Midtfyn

Her er tallet: Faaborg-Midtfyn bruger millionbeløb på eksterne konsulenter

Projektet Fremtidens forstad i Årslev koster dyrt på konsulentkontoen. I 2018 og 2019 har kommunen brugt konsulentbistand for over seks millioner kroner. Illustration: Vandkunsten
Flere læsere har efterspurgt et overblik over, hvor mange eksterne konsulenter Faaborg-Midtfyn Kommune bruger, og ikke mindst hvad de koster. Avisen har undersøgt sagen, og beløbet er alt for højt, mener den konsulent-kritiske politiker Søren Clemmensen (K).

Faaborg-Midtfyn: Eksterne konsulenter, der udarbejder for eksempel rapporter og analyser for kommunen, er ofte en noget udskældt gruppe. Disse dage er ingen undtagelse, da Faaborg-Midtfyn Kommune trods en økonomisk håndsrækning fra staten står over for at skulle gennemføre besparelser i millionklassen.

Faaborg-Midtfyns konsulentbistand er også et gennemgående emne i flere af de læser-spørgsmål, som avisen efterspørger i forbindelse med den journalistiske kampagne Vores Velfærd.

Læserne Morten Holgersen og Jan Leo Plet har for eksempel spurgt ind til prisen på de ydelser, som kommunen køber hos andre, når egen ekspertise ikke rækker.

Også Mette Hald vil gerne vide, hvor stor en del af budgettet og dermed borgernes skattekroner, som går til konsulenter. Hendes spørgsmål har fået stor opbakning. I en afstemning på Fyens.dk vandt spørgsmålet blandt i alt tre med 45 procent af læsernes stemmer.

Annonce

Udpluk fra regningerne

På "Fremtidens forstad" i Årslev har kommunen over de seneste to år brugt mere end seks millioner kroner på blandt andet arkitektfirmaer i forbindelse med den nye bydel og bymidte.

På omdannelsen af slagterigrunden og en samlet havneudvikling i Faaborg har kommunen i samme periode brugt knap tre millioner på konsulentydelser.

En anden stor konsulentpost er "Sammen om forandringer", som er et projekt, der skal gøre Faaborg-Midtfyn Kommune til en god offentlig arbejdsplads. Konsulentydelser i den forbindelse er løbet op i knap to millioner de to seneste år.

De tre direktører i kommunen har også gjort brug af konsulenter for et større beløb. Det gælder både i forbindelse med rekruttering og kompetenceudvikling. I 2017 brugte direktionen næsten 2,9 millioner, i 2018 1,7 millioner, og i de første syv måneder af 2019 brugte direktionen 816.000 kroner på konsulenter.

Mange millioner

Avisen har i den anledning bedt Faaborg-Midtfyn Kommune om en opgørelse over brugen af eksterne konsulenter.

I første omgang lød meldingen fra kommunens presseafdeling to uger efter forespørgslen, at det ikke var muligt at lave sådan en opgørelse, fordi det ville være "særdeles tidskrævende".

Men efter avisen gik videre med sagen, har kommunen alligevel fundet sådan en opgørelse.

14,4 millioner kroner.

Så mange penge har Faaborg-Midtfyn Kommune brugt på konsulentbistand i 2018. På de første syv måneder i år har kommunen brugt syv millioner kroner på konsulenter. Det kan for eksempel være inden for markedsføring, juridisk rådgivning eller fysisk planlægning.

- Det er alt, alt for højt, mener Søren Clemmensen fra Konservative.

I skarpe vendinger i læserbreve og på kommunalbestyrelsesmøder taler han ofte for at skære i konsulentforbruget. Og i forbindelse med de igangværende budgetforhandlinger om kommunens økonomi næste år har han netop stillet et forslag om det samme.

- Jeg mener, vi bør spare fem millioner på centraladministration, hvoraf mindst halvdelen skal findes på konsulenter, siger han uden endnu at vide, om der er opbakning til forslaget blandt de øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Signaturprojekter koster

Normalvis er det de store velfærdsområder såsom børn, skoler og ældre, som er de tunge udgiftsposter i det kommunale budget. Men det forholder sig lige modsat, når det kommer til udgifter til konsulentfirmaer. Her er det omvendt afdelingerne By, Land og Kultur, Politik og Strategi samt direktionen, som svinger firmakortet for flere millioner.

Det er særligt signaturprojekterne såsom byudviklingen i Årslev og omdannelsen af slagterigrunden i Faaborg, som skal lokke nye borgere til kommunen, der koster konsulentkroner.

I afdelingen Politisk og Strategi bliver er der på to år brugt knap to millioner på konsulentbistand i forbindelse med et særligt arbejdsmiljø-projekt, mens det hos direktionen eksempelvis er rekruttering, udvikling og ledelse, som der er brug for assistance til.

Udgifter per afdeling

I 2018 brugte Faaborg-Midtfyn Kommune 14,4 millioner kroner på konsulentbistand. Udgifterne fordeler sig således på de enkelte afdelinger:

Direktionen: 1,7 millioner kroner

Opvækst og Læring: 760.000 kroner

Sundhed og Omsorg: 174.000 kroner

Arbejdsmarked: 884.000 kroner

By, Land og Kultur: 7,8 millioner kroner

Politik og Strategi: 2,2 millioner kroner

Økonomi og Løn: 608.000 kroner

Til og med juli i år har kommunen brugt syv millioner kroner. Det er ligeledes By, Land og Kultur, som står for den største udgift, efterfulgt af Politik og Strategi og direktionen.

Tallene stammer fra Faaborg-Midtfyn Kommune, som tager forbehold for fejl og konsulentydelser, som har fundet sted ét år, men først er faktureret året efter.

Ikke uden konsekvenser

Ifølge chefen for Politik og Strategi Heidi Juul Madsen kan politikerne godt vælge at spare på konsulentkontoen. Men det vil ikke være uden konsekvenser, bemærker hun.

- Det vil betyde, at der er færre opgaver, vi kan løse. Vi henter både ekstra hænder, men også ekstra kompetencer ude i byen. Derfor vil der være opgaver, som vi ikke kan løse alene på grund af tid, og der vil være opgaver, som vi ikke kan løse, fordi vi ikke har den specialviden, der skal til, siger hun og uddyber:

- Som kommune arbejder vi bredt med mange aspekter, mens der er firmaer, som specialiserer sig og er dygtige på nicher. Nogle gange kan det være nødvendigt at hente sådan nogle folk ind.

Heidi Juul Madsen nævner som eksempel, at hun har haft en ekstern personalejurist ansat, fordi afdelingen manglede en medarbejder i en periode.

- Hvis ikke vi havde det, kunne det betyde, at vi kunne komme til at afskedige en medarbejder forkert, og så kunne vi ende i retten. Det er specialkompetencer, som gør, at vi står på et mere sikkert grundlag, forklarer Heidi Juul Madsen.

- Er der opgaver, som du lige nu har eksterne konsulenter til at løse, men som I lige så godt selv kunne løse?

- Nej, det tænker jeg ikke, siger hun.

Søren Clemmensen har netop stillet et forslag om at skære i konsulentforbruget. Arkivfoto: Kim Rune

Burde selv løse opgaverne

Den betragtning er den konservative politiker Søren Clemmensen dog ikke helt enig i.

- En masse af de opgaver, som man bruger konsulenter til, burde kommunen selv være i stand til at løse, siger Søren Clemmensen.

Han peger eksempelvis på sagen, da kommunens tre direktører i august holdt seminar på Hotel Hesselet i Nyborg. Her deltog også en ledelseskonsulent til 25.000 kroner. Konsulenten skulle facilitere mødet, så direktørerne ifølge kommunaldirektør Helene Bækmark alene skulle koncentrere sig om at være til stede i samtalen.

- Men kære venner, det skal direktionen da tage sig af. Jeg er helt målløs over, at de vil diskvalificere sig selv ved at bede en konsulent om at hjælpe dem med at lede kommunen, siger Søren Clemmensen.

- Hvis man som leder i et tilfælde vurderer, at ens egne evner ikke rækker, eller at man har brug for rådgivning til et eller andet emne, kan det så ikke også være i orden at få hjælp udefra?

- Jeg vil ikke afvise, at der kan være områder, hvor det er i orden. Men når man selv burde kunne løse opgaverne, men henter hjælp udefra, så er den gal. Så er det op til ens samvittighed eller vurderingsevne at afgøre, hvornår man burde kunne selv, mener Søren Clemmensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Dagen i dag: Bevæbnede mænd stak ild på Odenses folkeregister

1994 Med et splinternyt skitseprojekt til en uddannelsesby i hjertet af Odense melder den fordums store industrivirksomhed Thrige-Titan sig nu på banen med ledige ejendomme og arealer til uddannelsesformål. Thrige har fået arkitektfirmaet Stærmose og Isager til at ”forvandle” det henslumrende industriområde – der ligger blot et par minutters gang fra banegård og busterminal – til Odenses uddannelsesmæssige svar på latinerkvarteret i Paris. Arkitekternes forslag omfatter hele Thrige-firkanten ved Tolderlundsvej og Skibhusvej. Gamle kontor- og industribygninger er forvandlet til skoler og kollegieværelser. Mellem bygningerne er der anlagt grønne områder, flisebelagte ”filosofgange” og et stort, nyt auditorium. 1969 Boligstandarden på Fyn er – trods de senere års omfattende nybyggeri – ringere end i det øvrige land. 8351 fynske lejligheder er uden vand i køkkenet, 20.975 lejligheder har ikke WC, 48.104 lejligheder er uden centralvarme og 52.962 lejligheder er ikke udstyret med bad. Tallene er hentet fra en undersøgelse, som Danmarks Statistik foretog i 1965 og som netop er offentliggjort. Der er selvfølgelig bygget en del nye boliger siden 1965 men ikke nok til at ændre resultaterne i væsentlig grad. Under halvdelen af de 37.760 lejligheder i de fynske landdistrikter er forsynet med bad, halvdelen har centralvarme og lidt mere end halvdelen har WC. I knap en femtedel af lejlighederne måtte beboerne hente vand i gården. 1944 I går lidt før kl. 14, mens det meste af personalet holdt frokostpause, bankede det kraftigt på døren til Odense Folkeregister. Da en ung dame lukkede op, stod der tre revolverbevæbnede mænd uden for døren og kommanderede hende og en anden dame på kontoret til at række hænderne i vejret. Derefter spurgte de, hvor folkeregistrets kartotek over byens borgere var, og de fik anvist de store stålskabe, der indeholdt de mange tusinde kort. Mens den ene af mændene holdt damerne op, hældte de to andre kortene ud på gulvet i en stor bunke og overhældte dem med brandbare væsker. De satte derefter ild til kortene og forlod kontoret med de to damer, mens ilden blussede op og sendte røg ud over Flakhaven.

Annonce