Annonce
Middelfart

Her er din løsning: - Butikkerne skal være større og indeholde flere funktioner

28.750 kroner om måneden forlanger Peter Hansen for sit 230 kvadratmeter store lejemål i Algade. - Det svarer til minimumsudgiften til en butiksansat, så det er ikke huslejens størrelse men spørgsmålet, om folk har den rigtige idé, der afgør, om jeg får lejet mine lokaler ud, siger Peter Hansen. Foto: Peter Leth-Larsen
Peter Juul Hansen afviser, at butikkerne er for dyre at leje i Middelfart. - Det handler om at nytænke deres indhold, mener han.

Middelfart: Peter Juul Hansen er med mere end 10 ejendomme i Algade og Østergade byens største udlejer af butikker.

Han har selv to lejemål stående tomme lige nu, men afviser, at huslejens størrelse er skyld i de mange tomme butikker i Middelfart i øjeblikket. Han tager selv mellem 1500 og 1900 kroner om året pr. kvadratmeter, den tomme Sportmaster i Algade på 230 kvadratmeter koster knap 29.000 om måneden plus forbrug.

- En fuldtidsansat koster i dag som minimum det samme, så det har ingen praktisk betydning, om huslejen er måske 10 eller 15 procent lavere. Og i virkeligheden handler det slet ikke om husleje eller personale. Det handler om at skabe en fornuftig omsætning med noget, som ikke er i byen nu og med en service og en oplevelse, der gør en forskel i forhold til at handle på nettet, siger Peter Juul Hansen.

Han mener, tiden er vokset fra de små butikker med en enkelt funktion.

- Fremtiden er store butikker med shops-in-shops, så kunderne tiltrækkes af flere ting og derfor kommer der oftere, siger Peter Juul Hansen og nævner Minikartellet i hans lejemål i Jernbanegade som et eksempel.

- Der bliver jo både salg af brugt tøj, legetøj, forfriskninger, ligesom der kommer en ammestue og andre ting relateret til mødre, siger Peter Juul Hansen.

Men hvorfor laver du så ikke nogle store butikslokaler i dit nye byggeri?

- Nej, for jeg må jo erkende, at der ikke er behov for flere butikskvadratmeter i byen med de lokaler, der er tomme i Middelfart i øjeblikket. For uanset, hvordan vi vender og drejer det, så vil nethandelen fortsat vokse, siger Peter Juul Hansen.

Han er ikke tilhænger af den nye erhvervsfond, som skal udvikle byens butiksliv.

- Det er kunstigt åndedræt til noget, som ikke er bæredygtigt. Når fondens penge er brugt, lukker de butikker, man har holdt hånden under igen. Det handler om at få nogle bæredygtige forretningskoncepter til byen, siger Peter Juul Hansen, der også afviser erhvervsfondens tanker om pop-up-butikker.

- Det er ikke fair overfor vores eksisterende lejere, at vi sænker huslejen i de tomme lokale, hvor pop-up-butikkerne kommer ind. Og der er heller ingen idé i en pop-up-butik, hvis forretningsplanen ikke kan bære en normal husleje, siger Peter Juul Hansen.

Annonce

Fokus på butikslivet

Op mod 10 butiksvinduer i Middelfart står tomme. Hvordan vender vi udviklingen? Og hvilke butikker mener du, at vi skal gå efter at tiltrække til Middelfart?Skriv gerne din løsning i kommentarfeltet under artiklen på Fyens.dk eller skriv til nordvest@fyens.dk.

Du kan tippe os, hvis du mener, der er emner, vi bør tage op. Eller du har en konkret historie, du gerne vil dele med os - og læserne.

Samtidig hylder Melfar Posten butikkerne i kampagnen Byens Bedste, hvor du kan være med til at afgøre, hvilke butikker der løber med priserne. Byens Bedste slutter med en stor prisuddelingsfest 5. oktober, 2019.

Sæt kryds i kalenderen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce