Annonce
Odense

Her er den store plan: Sådan skal boliger i Vollsmose rives ned

Arkivfoto: Michael Bager
Omfattende plan for Odense-forstaden Vollsmose, hvor 1000 boliger skal rives inden for de næste ti år. De første boliger rives ned allerede fra næste år.

Odense: En storstilet plan for at eliminere Danmarks største ghetto, Odense-forstaden Vollsmose, bliver fremlagt tirsdag.

Den indebærer nedrivning af 1000 boliger over de næste ti år og genhusning af omkring 2500-3000 af Vollsmoses omkring 7.700 beboere.

Mandag blev store dele af planen offentliggjort af flere medier, men først tirsdag vil både politikere og boligorganisationer sætte ord på, hvad planen betyder for beboerne i de 1000 boliger, der skal rives ned.

Som erstatning for de 1000 boliger skal der opføres almene og private boliger flere andre steder i Odense, men der skal også bygges nyt i Vollsmose, hvor det er planen at øge andelen af private boliger i forhold til i dag, hvor der stort kun er lejeboliger i Vollsmose.

De første boliger rives efter planen allerede ned næste år.

Annonce

Sådan skal der rives ned

Efter den plan, der bliver offentliggjort tirsdag, skal nedrivningerne i de enkelte afdelinger af Vollsmose foregå efter denne fordeling:

  • Granparken 126
  • Lærkeparken 136
  • Fyrreparken 26
  • Egeparken 191
  • Bøgeparken 287
  • Birkeparken 200

I Bøgeparken, som regnes som det mest belastede område i Vollsmose, er der tale om, at mere end halvdelen af de bestående boliger skal rives ned – 287 af 476 boliger. I Birkeparken er det lidt under halvdelen af boligerne, der fjernes – 200 af 439.

Nedrivningerne starter efter planen i Fyrreparken, som er det område, hvor der skal rives mindst ned – 26 boliger ud af i alt 504.

På en række beboermøder i den kommende tid præsenteres den nye udviklingsplan for bydelen. I alt skal mellem 2500 og 3000 beboere genhuses over en længere årrække. Først i midten af 2029 er nedrivningen af den sidste afdeling - Egeparken - gennemført.

Tallet for, hvor mange beboere, der berøres af planen, kan dog ændre sig, da man endnu ikke har fundet en investor til at bygge nye, private boliger i området.

Lokal investor-interesse

Men der er lokal interesse for området.

Således gav direktør i Barfoed-koncernen, Frederik Barfoed, i sidste uge udryk for, at koncernen kunne være interesseret i at investere i boliger i Vollsmose. Det skete i forbindelse med rejsegilde på en udbygning af et nyt boligområde i Odense, Munkebjerg Park.

Frederik Barfoed lagde ikke skjul på, at han gerne ville i tæt dialog med Odense Kommune om netop opførelse af boliger i området.

Indtil nu har alle partier i Odense Byråd med 29 medlemmer stået bag planen for Vollsmose, men nu er Enhedslistens to medlemmer sprunget fra og tilkendegav mandag, at partiet ikke støtter helhedsplanen, som byrådet har tilkendegivet, skal være den sidste for området.

Letbanen til Vollsmose

Udviklingsplanen omhandler ikke kun nedrivning og opførelse af boliger men også veje, nybyggeri, salg af arealer, erhverv og arbejdspladser, ligesom kommunen planlægger, at anden etape af letbanen skal gå til Vollsmose. Første etape ventes åbnet i 2021.

Odense Kommune er blevet pålagt at gennemføre planen, da Vollsmose optræder på regeringens liste over såkaldt hårde ghettoer. Derfor skal bydelen inden 2030 have maksimalt 40 procent almene familieboliger.

Derudover skal den forsøge at leve op til kriterier om blandt andet niveauet for kriminalitet, uddannelse og andel af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig herkomst.

Udviklingsplanen skal godkendes i byrådet, boligselskaberne og i sidste ende i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet 1. juni 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce