Annonce
Gear

Her er den nye Toyota Yaris

Den nye Toyota Yaris holder størrelsen på de ydre linjer, men den er vokset pænt mellem akslerne og får på den måde mere plads i kabinen. Foto: Toyota
Toyota viser den nye Yaris, der bliver mere rummelig og får ny hybridmotor samt sikkerhedsudstyr som airbag mellem forsæderne.

Den er et kendt ansigt i gadebilledet, den praktiske og sparsommelige Toyota Yaris. Nu har det japanske mærke vist en helt ny generation af miniklasse-bilen, der ser ud til at kunne løfte arven.

Selv om modellen et stykke hen ad vejen ligner forgængeren, har de japanske ingeniører spidset blyanten. Selv om Yaris i fjerde generation, som hviler på mærkets nye GA-B-platform, er fem mm kortere i længden, er den vokset 50 mm mellem akslerne, hvilket giver mere plads om bord.

I kabinen har materialerne fået et løft op, og der er luget ud i antallet af knapper og kontakter ud fra et koncept om, at ”hænderne skal være på rattet og øjnene på vejen”. Føreren kan i bedste fald orientere sig på tre sammenkoblede skærme. Det er den centrale Toyota Touch-multimedieskærm, et TFT-multifunktionsdisplay direkte foran føreren og et 10 tommers farve head-up display i forruden. Det sidste fortæller bl.a. om de vigtigste køreinformationer, evt. navigationskommandoer og aktuelle fartgrænser. Der er også mulighed for trådløs opladning af mobiltelefonen, varme i rattet og en beroligende ambient kabinebelysning.

Annonce

Toyota Yaris

Miniklasse-modellen, Yaris, har altid været populær hos danskerne.

1. generation kom i 1999, 2. generation i 2005, mens 3. generation kom på banen i 2011.

Bedre forbrug

Toyota har opgraderet på motorfronten, hvor modellen byder på en nyudviklet trecylindret 1,5 liters hybridmotor. Den er skabt på baggrund af de firecylindrede 2,0 liters og 2,5 liters hybridmotorer fra Corolla, RAV4 og Camry. Det har ifølge Toyota resulteret i en motor, der har verdens hurtigste forbrændingshastighed, hvilket fører til et stort drejningsmoment ved lave omdrejninger og et lavt brændstofforbrug. Således skulle forbruget falde med 20 pct., mens motoreffekten hæves med 15 pct.

Producenten har dog ikke opgivet forbruget. Hybriden får erstattet det nuværende nikkel-metal-batteri med et litium-ion-batteri, hvilket giver mulighed for at køre med 130 km/t på ren el. Motorprogrammet omfatter også en nyudviklet trecylindret 1,5 liters benzinmotor samt en trecylindret 1,0 liters benzinmotor.

Den japanske fabrik lover også kækkere køreegenskaber. Det er sket ved at sænke tyngdepunktet og tilte rattet seks grader ekstra mod føreren.

Nye airbags

På sikkerhedsfronten vil Yaris være verdens sikreste minibil, lyder det. Den får som standard sikkerhedspakken Toyota Safety Sense. Den omfatter adaptiv fartpilot, vognbaneassistent og nødbremse, der reagerer på bløde trafikanter - også i mørke. Yaris vil leve op til de nye sikkerhedskrav om førerbeskyttelse, der træder i kraft i 2020. Og den vil som den første model i miniklassen få airbag mellem forsæderne, der giver bedre beskyttelse ved sidekollision.

De, der vil mere, kan bl.a. opgradere med en full LED-lygtepakke, hvor kørelys og blinklys bliver integreret i samme pære, som giver bedre signalværdi ved blink. Den nye Toyota Yaris lander herhjemme efter sommerferien næste år. Danske priser og udstyr kendes ikke.

Yaris kommer med en ny trecylindret hybridmotor, som yder mere, men samtidig bruger markant mindre benzin. Foto. Toyota
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce