Annonce
Erhverv

Her er de seks store fynske cannabis-projekter

Seks store producenter af medicinsk cannabis er i fuld gang eller på vej på Fyn, der dermed er blevet dansk centrum for den nye branche. Her er virksomhederne:

Brødtekst

Annonce

1 Spectrum Cannabis, Stige

Spectrum Therapeutics/Canopy Growth Denmark har hovedkontor i Odense og produktionsfaciliteter i Stige-området i et 23.000 kvadratmeter stort væksthus, hvor gartneriet Nældebakken tidligere havde hjemme. Firmaet Cannabis er et datterselskab af verdens største medicinske cannabisproducent, Canopy Growth Corporation, der har hovedkontor i Canada. Spectrum Cannabis Danmark forventer at have op mod 100 ansatte. Virksomheden har fået tilladelse til produktion og salg.

2 Futrue Group, Birkende

I Birkende i Kerteminde Kommune investerer den tyske medicinal koncern Futrue Group et markant tocifret millionbeløb i det, der ifølge virksomhedens ambitioner bliver en af verdens største cannabisfarme. Det sker i et samarbejde med gartneriet Rosa Danica. Futrue Groups ambitioner er at kunne producere op til 100 ton medicinsk cannabis om året og at have ca. 100 ansatte.

3 Aurora Nordic Cannabis, Hjallese

Mads Pedersen, som driver tomatgartneriet Alfred Pedersen & Søn i Bellinge, har investeret et trecifret millionbeløb i produktion af medicinsk cannabis. Produktionen sker i samarbejde med canadiske Aurora, verdens næststørste cannabisproducent. Aurora Nordic Cannabis forventer at skabe et sted mellem 50 og 150 arbejdspladser.

4 Atlas Biotechnologies, Veflinge

I Veflinge på Nordfyn slår den canadiske virksomhed Atlas Biotechnologies slår sig ned og omdanner en tidligere champignonfabrik til sin europæiske base for udvikling og produktion af cannabis. Den canadiske producent forventer at skabe op til 100 arbejdspladser.

5 Schroll Medical, Årslev

Schroll Medical i Årslev fik i oktober tilladelse til at producere og sælge cannabis til medicinsk brug. Schroll Medical udspringer af Schroll Flowers, som Carsten Schroll grundlagde i 1998. Canadiske Aphria har skudt cirka 750.000 kroner ind mod at få 15 procent af aktierne i Schroll Medical.

6 Gartneriet 3kanten, Stige

Velinformerede kilder fortæller, at det store og traditionsrige gartneri er solgt til en tysk virksomhed, der vil bruge det til dyrkning af cannabis. Indehaver Niels Larsen bekræfter, at der er nogle forhandlinger i gang, men han vil ikke fortælle konkret, hvad de drejer sig om. Han siger, at det hele ikke er faldet endeligt på plads, men at det ventes at ske i løbet af en eller to uger. Man er for eksempel endnu ikke godkendt af Lægemiddelstyrelsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce