Annonce
Fyn

Her er de mest populære navne på Fyn - se hvordan det går dit eget

Mens William og Ida på landsplan var de mest populære navne i 2018, har fynboerne helt andre favoritnavne. Foto: Ruhi Kurultay / Panthermedia / Ritzau Scanpix
Mens Ida og William på landsplan var de absolutte topscorere på listen over de mest populære navne til nyfødte i 2018, havde fynboerne andre favoritter til deres børn. Se også, hvordan det står til med dit eget navn.

Igen i 2018 stod der Ida og William på flest dåbsattester landet over. Halvanden procent af de nyfødte piger fik sidste år navnet Ida, mens knap to procent af drengebørnene kom til at hedde William.

På Fyn har de nybagte forældre dog haft helt andre favoritnavne til poderne. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Blandt pigerne skal man helt ned på femtepladsen for at finde navnet Ida, der deler placeringen med Laura. Og William figurerer slet ikke på top fem-listen på Fyn.

Som på landsplan er det dog også klassiske danske og skandinaviske navne, der nu får en renæssance blandt nyfødte på Fyn, Ærø og Langeland. Og noget kunne tyde på, at forældrene har hentet inspiration i karaktererne fra Astrid Lindgrens Emil fra Lønneberg.

Flest piger fik navnet Karla, mens også Clara, Alma, Josephine og altså Ida og Laura var populære valg. Karla er blot nummer 10 på landsplan.

Blandt de fynske drenge født i 2018 bærer flest nu navnet Oliver, tæt fulgt af Noah på andenpladsen. Derfra er der et stykke ned til navne som Alfred, Valdemar, Emil og Oscar. På landsplan indtager den fynske favorit Oliver en 7. plads.

Annonce

De mest populære navne på Fyn i 2018

Piger:

1. Karla (42)

2. Clara (38)

3. Alma/Josephine (37)

4. Ida/Laura (36)

Drenge:

1. Oliver (55)

2. Noah (54)

3. Alfred/Valdemar (45)

4. Emil/Oscar (43)

Malthe topper i Region Syd

Zoomer man længere ud og kigger på statistikken for navnene i Region Syddanmark, er der en delt førsteplads på listen over mest populære pigenavne i 2018, hvor den nationale favorit Ida må dele placeringen med Sofia. Herefter følger Emma, Josefine, Laura og Clara.

Blandt drengene har flest fået navnet Malthe, tæt efterfulgt af Noah, William, Lucas, Oliver og Emil.

Og der er i det hele taget regionale forskelle. I Region Hovedstaden har flest piger sidste år fået navnet Ella, mens nordjyderne havde en forkærlighed for navnet Freja. Samme region fulgte dog landstendensen med drengenebørnene, hvor flest kom til at hedde William.

Den største højdespringer på landsplan er Hugo, der - måske takket være Hugo Helmig - går fra en plads som nummer 56 i 2017 til nummer 27 i 2018.

Blandt pigerne rykkede Ellie sig mest på listen, fra en 36. plads til en placering som nummer 24.

Flest hedder Anne og Peter

Trods de seneste års udvikling i navnene til nyfødte er det helt andre navne, der bæres af flest nulevende danskere.

Med 45.516 piger og kvinder ved navn Anne er der ingen tvivl om førstepladsen, der efterfølges af Kirsten (40.631) og Mette (38.683). Sandsynligheden for at møde en navnebror er størst, hvis du hedder Peter, for det gør i alt 48.291 danskere. Der er dog også mange Jens'er og Michael'er. Disse navne bæres begge af over 45.000.

Når det kommer til efternavne, er Danmark et sen-land. Top fem-listen er Nielsen (245.895 personer), Jensen, Hansen, Pedersen og Andersen, og man skal helt ned på en 19. plads for at finde et efternavn med en anden endelse; nemlig Møller. Det hedder knap 30.000 personer.

Hvordan går det med dit navn?

Hvis du er nysgerrig efter at vide, hvor mange børn der får samme navn som dig, kan du tjekke udviklingen siden 1985 i Danmarks Statistiks navnebarometer. Søger du på flere navne efter hinanden, kan du endda sammenligne navnenes udvikling.

Du kan finde navnebarometeret ved at benytte dette kortlink: https://bit.ly/2GOghDa

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce