Annonce
Odense

Her er de 12 nominerede: Bæredygtighedspris har fået vokseværk og nyt navn

Klimaheltene - det er 3.a på Abildgårdskolen - har i et år på ugentlig basis taget ansvar og samlet skrald i naturen. Den indsats har givet dem ikke bare en indstilling, men ogå en normering til en af de nye priser i forbindelse med det, der før hed Odense Bæredygtighedspris. Arkivfoto: Michael Bager
Odense Bæredygtighedspris skifter navn og udvides til fire priser. Flere end 60 virksomheder, initiativer og personer er indstillet til priserne, der deles ud i slutningen af august.

Den er blevet uddelt hvert år siden 2011, Odense Bæredygtighedspris, men i år har den både fået nyt navn og vokseværk.

Ud over hovedprisen, der nu hedder Odense Verdensmålspris, uddeles også Ungeprisen, Hverdagsaktivisten og Klimaprisen.

- De fire nye verdensmålspriser illustrerer, at Odense som by prioriterer FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling og arbejder med dem på forskellige måder, forklarer borgmester Peter Rahbæk Juel (S), der er formand for Odense Bæredygtighedsråd.

I marts sidste år enedes byrådet blandt andet om at danne et foreløbigt to-årigt Verdensmåludvalg, der skulle "forankre og integrere de 17 verdensmål i Odense by og kommunes daglige arbejde, politikker og strategier". I det udvalg har både politikere og erhvervsfolk pladser.

Med over 60 kandidater indstillet til de i alt fire priser, er Rahbæk Juel godt tilfreds med interessen.

- I Bæredygtighedsrådet var vi spændte på, hvor mange der ville søge de nye verdensmålspriser, men flere end 60 indstillinger er flot. Det fortæller os, at mange forskellige odenseanske aktører allerede arbejder med verdensmålene, og det er jeg glad for på byens vegne, siger han.

Annonce

De 12 nominerede

Odense Verdensmålspris

  • Tasso A/S - producerer støbejern og har med udgangspunkt i verdensmålene stort fokus på energi- og vandbesparelser og på at minimere affald.
  • Plus Pack A/S - producerer emballage til fødevarer og er optaget af at udvikle bæredygtige løsninger og forhindre madspild.
  • Professor Henrik Wenzel, SDU - har i mange år forsket i bæredygtighed i forbindelse med blandt andet vedvarende energi og affaldshåndtering.

Ungeprisen

  • Ung Energi Odense - netværk af unge, der arbejder for at stoppe klimaforandringerne.
  • Den Grønne Paraply, Odense Katedralskole - studerende, der frivilligt tager ansvar og engagerer sig i verdensmålene.
  • Klimaheltene, 3.a på Abildgårdskolen - skoleklasse, der hver uge samler skrald i naturen.

Hverdagsaktivisten

  • Tuyen Phan - stifter af Flash Your Trash, der bruger sociale medier til at arrangere affaldsevents.
  • Kefa Abu Ras - fremmer ligestilling og ligeværd gennem uddannelse af kvinder.
  • Amanda Poulsen - indehaver og stifter af webshoppen www.bæredygtigt-byggemarked.dk.

Klimaprisen

  • Exodraft A/S - producerer varmegenvindingssystemer til industrien.
  • Borgerne fra "Klimaklar i Skibhus" - håndterer på frivillig basis stigende mængder regnvand.
  • Ph.d.-studerende Anders Mortensen og Kasper Rasmussen, SDU - formidler viden om klima og fossilfrit samfund.

Et skulderklap

Blandt indstillingerne er der valgt tre nominerede til hver pris, og en af de nominerede til hovedprisen - Odense Verdensmålspris - er virksomheden Tasso A/S, der fra en centrum-adresse i Frederiksgade producerer støbejern til for eksempel vindmølleindustrien.

Virksomheden har et stort energiforbrug, når den smelter, støber og varmebehandler støbejernet, men ifølge administrerende direktør Kristian B. Pedersen arbejder man målrettet på at bruge så få ressourcer og så lidt energi som muligt.

- Som jernstøberi har vi naturligt et stort ressourceforbrug. Derfor har vi over 10 år reduceret og optimeret i en sådan grad, at støbejern fra Tasso er et tilvalg af bæredygtighed, siger han.

- Det ønsker vi at differentiere os på i markedet, så bæredygtighed sidestilles med de klassiske parametre som pris, kvalitet og leveringstid, forklarer direktøren, der derfor er stolt over normeringen til hovedprisen.

- Det er et dejligt klap på skulderen for vores strategiske arbejde med bæredygtighed, hvor vi de seneste år har koblet vores indsats til verdensmålene. Vi understøtter flere af verdensmålene, men vores hovedfokus er på mål 12 om ansvarligt forbrug og produktion, fortæller Kristian B. Pedersen.

Afsløres snart

Om det bliver Tasso A/S eller en af de andre nominerede, der kan bære hovedprisen hjem, afsløres torsdag den 29. august, hvor alle fire priser uddeles. I samme forbindelse præsenterer alle nominerede sig selv og deres initiativ.

Alle er velkomne til arrangementet, der finder sted mellem klokken 15 og 18. Tilmelding kan ske på Odense Kommunes hjemmeside.

Blandt de tidligere vindere af Odense Bæredygtighedspris er Odense Zoo, Odense Fødevarefællesskab, Scandic Odense og Fyns Almennyttige Boligselskab.

Verdensmålene

FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling blev i september 2015 vedtaget af verdens stats- og regeringsledere og trådte i kraft 1. januar 2016.

Verdensmålene rummer 17 konkrete mål og 169 delmål, og de forpligter FN’s medlemslande til blandt andet at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. Der er også fokus på at fremme fred og sikkerhed og styrke internationale samarbejder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce