Annonce
Danmark

Henrik Stokholm viser moralsk lederskab

Erik Boel

Flygtninge: I lørdags landede Rahaf Mohammed al-Qanun i Toronto Pearson International Airport. Det var afslutningen på teenagerens usikre og turbulente flugt fra familie og myndigheder i Saudi-Arabien. Efter al-Qanun havde tilladt sig at afsværge islam som religion var hendes liv bragt i fare.

Canadas flygtningepolitik er i virkeligheden ganske restriktiv. Men premierminister Trudeau fik demonstreret, at en stram udlændingepolitik ikke er til hinder for både generøsitet og storsind. Og viser at menneskerettigheder og ligestilling ikke kun er principper til udvortes brug i skåltalerne - men bør have konsekvenser i praksis.

Flygtningenes rettigheder er verden over truet og respekteres ofte ikke. Men med Canadas hurtige, humanitære reaktion blev der tændt et lys i mørket.

I Danmark skal man lede længe efter et tilsvarende moralsk lederskab. Her sad regeringen - som sædvanlig fristes man til at skrive - på sine hænder. Også da Rahaf appellerede til alle regeringer, herunder europæiske, som kunne give hende beskyttelse. Den danske regering går i flyverskjul, når der er noget på spil for flygtninge - ganske uanset dens såkaldt "frihedsorienterede" udenrigspolitik som minister Samuelsen har udtrykt det. At oppositionen ikke er et hak bedre, er blot en skærpende omstændighed.

I valget mellem regler og system på den ene side og menneskelighed og sund fornuft på den anden side vælger regeringen konsekvent og uden at ryste på hånden systemet. Tag Mint-sagen, hvor regeringen udviste en velintegreret pige til Thailand. Tag afvisningen af selv kvoteflygtninge. Eller indespærringen af 118 børn under trøstesløse forhold på udrejsecenter Sjælsmark.

Eller den aktuelle sag fra Nyborg. Rektor Henrik Stokholm fra Nyborg gymnasium sikrer i disse uger, at børn i en familie, der står til udvisning til Somalia, modtager undervisning indtil hjemsendelse eventuelt kan effektueres. Nu kan man spørge, hvorfor i al verden den pågældende familie, som ser ud til at være særdeles velintegreret, overhovedet skal udvises. Men det er ikke pointen her - i Nyborg gælder det alene, om børnene - der ifølge skolen er mønsterelever - skal have mulighed for at dygtiggøre sig eller de skal kigge ind i en væg. Rektor gør det eneste rigtige moralsk. Han er i overensstemmelse med Børnekonvention, men også med almindelig sund fornuft. Stokholm burde hædres og ikke udskældes.

Martin Henriksen fra DF raser og henviser til, at Henrik Stokholm agerer politiker. Men det bør rektoren tage som en gunstbevisning. Der er behov for at vi alle tager et politisk ansvar på os. I et levende demokrati bør politisk engagement ikke begrænse sig til at sætte et kryds hvert fjerde år. Politik er alt for vigtig til at overlade til politikerne på Christiansborg.

Henrik Stokholm er loyal over for de værdier, som det danske samfund burde bygge på; tolerance og medmenneskelighed.

Alt i mens politikerne på Christiansborg går i selvsving og bliver mere og mere skingre i retorikken, jo tættere vi kommer på et folketingsvalg: Luk udlændingene ude! Styrk grænsekontrollen! Udlændinge skal være som os! Send de fremmede hjem!

Måtte Henrik Stokholms eksempel smitte...

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Odense

Johnny Cash i Sanderum

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce