Annonce
Kerteminde

Hempler: Der er penge til at lave vej i Viby, hvis der er politisk vilje

Jesper Hempler (SF), formand for teknisk udvalg, erkender, at de i Viby nok har ventet lige lovlig lang tid på asfalt.
Formand for miljø- og teknikudvalget, Jesper Hempler (SF) erkender, at der er gået lige lovlig lang tid med at vente på asfalt i Viby.

Kerteminde: I 2016 gennemførte Kerteminde Forsyning en kloakseparering i Viby. Det betød, at byen blev gennemgravet på kryds og tværs. Og siden da har beboerne ventet på, at der bliver lagt et nyt lag asfalt - et slidlag, og at vejbrøndene kommer til at fungere ordentligt.

- Hvorfor er der ikke kommet et nyt slidlag på, når nu forsyningen har betalt kommunen for at udføre opgaven?

- Ja, der er jo noget med, at der skal gå et år eller to, fra det første lag asfalt bliver lagt, til der kommer slidlag på. Men jeg må indrømme, at det lyder som om, der er gået lige lovlig lang tid i det her tilfælde, siger Jesper Hempler.

- Men så er der jo også noget med, at vi så vidt muligt koordinerer asfaltarbejdet, således at vi tager arbejder i nærheden af hinanden samtidigt - ellers får vi jo skyld for, at det er "kommunalt". Og så kan jeg forstå, at i det her tilfælde mangler der penge til en befæstning af rabatterne.

- Skulle pengene til befæstning så ikke have været fundet for et år eller to siden?

- Jo, det skulle de vel. Jeg kan simpelthen ikke huske den her sag fra budgetbehandlingen. Men jeg kan ikke udelukke, at jeg har overset den i den meget store stak af ønsker, vi skal igennem hvert år.

- Hvor længe skal de vente endnu, derude i Viby?

- Det kan jeg ikke svare dig på, men jeg kan love, at jeg vil følge op på sagen. Vi har jo afsat nogle millioner kroner til asfaltarbejde i år, og det kan da godt være, at problemerne i Viby er presserende nok til, at den skal fremmes, så det bliver udført i år. Det må blive op til udvalget at afgøre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

112 For abonnenter

Avisen undersøger efter debat: Politiet sigter flere og er hurtigere fremme

Annonce