Annonce
Odense

Hemmeligt mødepunkt: Mere tys-tys om letbanen

Af de hemmelige Cowi-dokumenter om Odense Letbane, som Odense Kommune hemmeligholder, skulle blandt andet indgå overvejelser om en langvarig lukning i af Østre og Vestre Stationsvej under byggefasen. I december sagde daværende stadsdirektør Jørgen Clausen, der fratrådte ved årsskiftet, at der er tale om "gammel viden, der ikke længere er aktuel". Men Odense Kommune fastholder stadig afslaget på aktindsigt i dokumenterne. Illustration: Odense Letbane

Hemmeligholdelsen af oplysninger om Odense Letbane fortsætter, når By- og Kulturudvalget på et møde tirsdag 13. januar orienteres om status.

Odense Kommune holder fortsat kortene tæt til kroppen, når emnet er Odense Letbane og den nært forestående byggestart på projektet, der er planlagt til april.

Når By- og Kulturudvalget tirsdag i næste uge holder møde, fortsætter hemmeligholdelsen af vigtige oplysninger.

Tidligere har Fyens Stiftstidende beskrevet, hvordan kommunen - ifølge en førende ekspert i offentlighedsloven - i strid med reglerne nægter at udlevere to dokumenter, avisen har fået kendskab til eksistensen af.

Dokumenterne skulle angiveligt indeholde detaljerede oplysninger om, hvordan letbanebyggeriet kommer til at foregå.

For eksempel i forhold til tidsplaner og vejlukninger rundt omkring i byen, når de 14,4 kilometer letbane skal bygges over de næste fire-fem år.

Politikerne bliver tirsdag orienteret om status, men oplysningerne er så fortrolige, at hverken borgerne eller pressen på nuværende tidspunkt må få noget at vide.

Derfor har Odense Kommune valgt at mørklægge sagen.

Af den offentligt tilgængelige dagsordenen for mødet fremgår blot et eneste ord ud for punkt 10 om Odense Letbane - nemlig ordet "lukket".

Fyens Stiftstidende har spurgt til den kortfattede overskrift og årsagen til hemmeligholdelsen hos den ansvarlige rådmand for by- og kulturområdet Jane Jegind (V).

Hun henviser til stabschef i by- og kulturforvaltningen Morten Møller Iversen. Han oplyser i et skriftligt svar til avisen, at sagen er:

"... af en sådan karakter, hvor der endnu foreligger en omfattende bearbejdning af det eventuelle materiale, der skal præsenteres på mødet, og dermed inden sagen kan forelægges til egentlig politisk behandling. Derfor er sagen lukket."

Annonce

Kan skade politisk proces

Samme begrundelse - at planerne stadig kan blive ændret inden byggestart i foråret - var et af de argumenter, Odense Kommune angav i december i et afslag på aktindsigt i to Cowi-dokumenter udarbejdet for Odense Letbane, som Fyens Stiftstidende har søgt aktindsigt i.

Ifølge avisens oplysninger fra flere kilder indeholder dokumenterne detaljerede oplysninger om, hvad der overvejes og kan være i vente af vejlukninger og andre gener, når letbanebyggeriet går i gang. Oplysninger som kan have stor betydning for borgere og virksomheder langs letbaneruten.

Men ifølge Odense Kommune kan en offentliggørelse på nuværende tidspunkt skade gennemførelsen af letbaneprojektet - herunder den politiske proces, lyder det i afslaget på aktindsigt.

Fyens Stiftstidende har klaget over afslaget på aktindsigt til Statsforvaltningen, der fører tilsyn med, at kommunerne overholder lovgivningen.

Men der vil gå måneder, inden en afgørelse foreligger, har Statsforvaltningen oplyst.

Byrådet vedtog i november en række principper for letbanen, hvor politikerne blandt andet har sagt ja til, at de - og dermed også offentligheden - først skal orienteres cirka to måneder før byggestart på hver etape af letbanebyggeriet.

Byrådet vedtog også, at der skal være "åben og ærlig information" om letbanen.

"Vi informerer om det, som vi ved, når vi ved det", fremgår det af beslutningen.

Et flertal i byrådet vil dog ikke kræve oplysningerne lagt frem nu, men vil i stedet give embedsfolkene arbejdsro. Kun SF har talt for en større grad af åbenhed på nuværende tidspunkt.

- Vi må fremskynde hele processen, så vi nu får lagt dokumenterne åbent frem for byrådet og offentligheden, lød det 18. december i Fyens Stiftstidende fra partiets medlem af By- og Kulturudvalget, Brian Dybro.

Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Assens

Klager over Assens Kommune: - De tilgodeser ikke vores søns behov

Annonce