Annonce
Erhverv

Hemmelige letbane-dokumenter: Måneders ventetid på afgørelse

I november sidste år vedtog byrådet, at der skulle være "åben og ærlig information" om letbanen. "Vi informerer om det, som vi ved, når vi ved det", lød det i vedtagelsen, som alle partier stemte for. Alligevel hemmeligholder kommunen to dokumenter fra Cowi, der ifølge avisens oplysninger skulle indeholde mange nye informationer omkring de overvejelser, der gøres om, hvordan letbanebyggeriet kommer til at foregå. Byggeriet er planlagt til at gå i gang i april. Illustration: Odense Letbane

Statsforvaltningen skal afgøre, om Odense Kommune har ret til at hemmeligholde dokumenter om Odense Letbane.

Der går "nogle måneder", inden Statsforvaltningen er klar med en afgørelse i sagen om de hemmelige dokumenter, der indeholder detaljer om byggeriet af Odense Letbane, som Odense Kommune ønsker at hemmeligholde.

Det oplyser Statsforvaltningen i et skriftligt svar til Fyens Stiftstidende.

"Tilsynet har for tiden et meget stort antal sager til behandling, hvorfor der må forventes at gå nogle måneder endnu, før sagen kan afsluttes", fremgår det af svaret.

Avisen klagede i december over Odense Kommunes afslag på aktindsigt i to dokumenter udarbejdet af Cowi for Odense Letbane, som ifølge avisens oplysninger fra flere anonyme kilder blandt andet indeholder nye detaljer om de overvejelser, der gøres om, hvordan letbanebyggeriet skal gennemføres.

Herunder hvilke vejstrækninger der skal helt eller delvis lukkes i kortere eller længere perioder. Ifølge avisens oplysninger indgår blandt andet overvejelsen om en langvarig lukning af Østre og Vestre Stationsvej, mens letbanebyggeriet står på.

Efter planen skal letbanen opføres allerede fra april, hvor de indledende omlægninger af forsyningsrør-, kabler og lignende går i gang, men Odense Kommune nægter på trods af den nært forestående byggestart at lade offentligheden få indblik i de detaljer i forbindelse med processen, der angiveligt fremgår af de hemmelige Cowi-dokumenter.

Begrundelsen er, at offentliggørelse vil kunne skade projektets gennemførelse, herunder hensynet til den politiske proces.

Desuden, påpeger Odense Kommune, er der tale om en midlertidig plan, og der kan komme ændringer i de tidsplaner m.v., der fremgår af dokumenterne, som kommunen derfor ikke anser for relevante at dele med offentligheden på nuværende tidspunkt.

Men ifølge en af landets førende eksperter i offentlighedsloven, jurist Oluf Jørgensen, bryder kommunen loven ved at hemmeligholde dokumenterne.

- Avisen har ret til at få indsigt i den foreløbige arbejdsplan, siger han og tilføjer:

- At offentlighed kan modvirke gennemførelsen kan ikke være en saglig begrundelse for hemmeligholdelse.

Et politisk flertal i byrådet, undtagen SF der kræver øget åbenhed nu, har fredet kommunens embedsfolk og vil ikke kræve dokumenterne lagt frem på nuværende tidspunkt.

Politikerne sagde sidste år ja til først at få forelagt arbejds- og tidsplanen for de enkelte delstrækninger på letbaneruten et par måneder, før byggeriet går i gang på hver byggeetape.

Første gang, politikerne - og dermed offentligheden - får noget at vide, ventes at blive i februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce