Annonce
Faaborg-Midtfyn

Helt nye vuggestuepladser revet væk: Om to-tre år vil der være mangel igen

Byggeriet af den nye Hættegården er forsinket, og derfor står den nye børnehave og vuggestue først klar til april. De 12 nye vuggestuebørn skal derfor starte op i en midlertidig pavillon. Arkivfoto: Ane Johansen
En række nyoprettede vuggestuepladser i Ringe blev fyldt op på få dage. Men allerede få år ude i fremtiden er der igen behov for flere både vuggestue- og børnehavepladser, viser tal fra pladsanvisningen.

Ringe: 12 nye vuggestuepladser i børnehaven Hættegården er blevet revet væk på næsten ingen tid.

- Det er simpelthen gået så hurtigt. Vi har allerede fået anvist 12 vuggestuebørn, så der har tydeligvis været et behov, siger Britta Kruse, der er leder i børneområde Midt og herunder Hættegården.

- Nogle af forældrene har også fortalt, at så snart de fik brev om den her mulighed, så skrev de deres børn op, siger Britta Kruse.

De nye vuggestuepladser blev politisk vedtaget tirsdag i sidste uge, og fra onsdag til søndag kunne forældre skrive deres børn op.

I alt 13 børn blev skrevet op til de 12 pladser, og mandag i denne uge blev de familier, der har fået plads, orienteret.

Otte børn starter i vuggestuen per 1. januar, mens fire børn starter til februar.

Den sidste familie har fået anvist en dagplejeplads i Ringe.

Annonce
Leder af Børneområde Midt Britta Kruse er glad for, at Hættegården fremover også bliver en vuggestue. Foto: Ane Johansen

Mangler dagplejere

De 12 nye vuggestuepladser har politikerne i kommunen besluttet at oprette, fordi der er stor mangel på pasningsmuligheder i Ringe til de 0-2-årige, som ellers ville have været sendt til nabobyer.

Manglen på dagtilbudspladser skyldes, at børnetallet i kommunen stiger hurtigere end forventet, samtidig med at Faaborg-Midtfyn ikke har kunnet rekruttere nok dagplejere.

En række pladser i børnehaven Hættegården er derfor blevet inddraget til vuggestuepladser, og det løser her og nu det ellers positive problem med det stigende antal børn.

- Vi måtte orientere forældrene telefonisk, fordi den politiske beslutning blev taget så sent, fortæller Kirsten Kousgaard, der sidder i pladsanvisningen og er med til at fordele pladserne.

Hun fortæller, at pladserne er fordelt efter de normale retningslinjer om børnenes anciennitet, hensyn til søskende og eventuelle pædagogiske hensyn.

Langsigtet plan

Selv om de nye vuggestuepladser betyder, at en god håndfuld børn alligevel ikke sendes uden for Ringes byskilte for at blive passet, er problemet ikke løst på langt sigt.

Ud fra ventelister og prognoser vurderer kommunens pladsanvisning, at allerede om to-tre år vil der igen være flere børn end dagtilbudspladser. Og det gælder både børnehave- og vuggestuepladser.

Derfor vil politikerne nu lave en plan, der kigger længere end bare få år ud i fremtiden.

- Jeg mener, vi skal have lavet en 10-års plan, så vi ikke bliver nødt til at lave de her lappeløsninger, som jo godt kan være gode nok. Men vi skal have noget, der også fungerer på langt sigt, har formand for Opvækst- og Læringsudvalget Kim Aas Christensen (S) tidligere sagt.

Klar til nye vuggestuebørn

Britta Kruse, leder i Børneområde Midt, er imidlertid i fuld gang med at gøre klar til at tage godt imod de 12 nye vuggestuebørn, som starter i Hættegården efter nytår.

- Vi kan dårligt være her for inventar til vuggestuen, griner hun og nævner, at krybber, pusleborde og nyt legetøj til de helt små fylder godt på kontoret og i depotet.

Håndværkere arbejder nemlig i disse måneder på at færdiggøre en helt ny Hættegården, som børnehavebørn og nu også vuggestuebørn forventes at rykke ind i til april.

Indtil da bliver vuggestuebørnene placeret i en midlertidig pavillon, mens børnehavebørnene skal opholde sig i en del af den gamle bygning eller i en skovhytte.

Britta Kruse glæder sig over, at Hættegården nu både er vuggestue og børnehave.

- Det bliver godt for vuggestuebørnene, som næsten ikke kommer til at mærke overgangen, når de senere skal starte i børnehave, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce