Annonce
forside

Helligtrekonger med masker og massagepiger

Maskerne forceres med sugerør, og de tre ældre damer får lige et glas kirsebærvin, inden de går ud på helligtrekonger-visitter.

Dristige damer og gamle koner var blandt de udklædte, da man på Møllevejen og omegn »gik helligtrekonger«

BREGNINGE: Dagene omkring helligtrekonger fejres med en helt speciel tradition på Vestærø, hvor man - udklædt fra top til tå - går på besøg hos hinanden med »historier«, fortalt med forvrænget stemme, udsprunget af det lokale liv på egnen, og forcerer maskernes forhindring ved at drikke kirsebærvin gennnem sugerør. Mens man mandag og tirsdag fejrede traditionen i Vester Bregninge og omegn, var turen i aftes kommet til Skovby Mark, Tværby Mark og Møllevejen.

Avisens udsendte er taget på besøg hos Jesper Bus Jensen, der denne aften holder »åbent« for udklædte gæster og samtidig har inviteret familie og venner til at holde de udklædte gæster med selskab. Og rundt om bordet sidder også tre kvinder, der skal ud og »gå helligtrekonger«, som det kaldes på disse kanter. Over en øl lægges aftenens slagplan - hvem besøger man, og hvad fortæller man. Og mens tre fnisende og slagfærdige kvinder går ind i husets udklædningsrum, trisser tre ældre koner siden ud, betydeligt kraftigere end før med puder på maven og sjaler, der fylder barmen ud. Aftenens historie skal handle om at overtage den lokale høkers nyligt lukkede butik. Vi siger farvel og god fornøjelse.

Annonce
De tre damer poserer gerne for fotografen, inden de går på jagt efter kunder til det nystartede bordel.

Jobannonce fra ugeavis

Godt en halv time senere dukker aftenens første gæster udefra op - tre letpåklædte damer, der har planer om at starte et bordel. At idéen ikke er grebet ud af den blå luft, beviser de ved at medbringe en gammel annonce fra Ugeavisen for Ærø, der helt rigtigt rummer en jobannonce om, at massagepiger i alderen 18-30 år søges. Pigerne mener muligvis at have fundet aftenens første kunde i Jesper Bus Jensen. Eller også kunne han måske som driftsleder af Ærø Bus lægge ruten om, så bussen stopper uden for bordellet? Pigerne bliver budt på den legendariske kirsebærvin, og et kondom falder ud på bordet, da den ene åbner dametasken for at fiske et sugerør frem.

Liselotte Koch, der er på besøg hos Jesper Bus og arbejder i en boligbutik, tilbyder at sælge senge til det nye bordel, men pigerne betoner, at det endelig skal være en »gammeldags« model uden vibrationer - dem sørger de nemlig selv for. Pigerne forsvinder derefter ud i natten - nye huse skal besøges, og flere kunder og piger skal findes.

Hjemme hos Jesper Bus Jensen mindes man helligtrekongertraditionerne gennem årene - om folk, der bliver for fulde og sætter masken op i panden, men stadig forvrænger stemmen, eller bliver dårlige af for meget kirsebærvin, så opkast står ud af maskernes øjne.

- Vi må ikke glemme vores gamle skikke, men hele tiden sørge for at få de nye generationer med, mener Jesper Bus Jensen. Og bidrager gerne til traditionen med et helt rum med udklædningstøj og masker, han gerne låner ud.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce